Projektledelse & Agile principper

It-projektledelse: To ben at gå på

Som it-specialist var Kim Strømstad meget stærk inden for sit fag, men han var ikke helt tilfreds med sine kompetencer inden for projektledelse. Det har et forløb inden for it-projektledelse nu rettet op på. Særligt arbejdet med den personlige indsigt dog hårdere end antaget.
·

Som it-specialist var Kim Strømstad meget stærk inden for sit fag, men han var ikke helt tilfreds med sine kompetencer inden for projektledelse. Det har et forløb inden for it-projektledelse nu rettet op på. Særligt arbejdet med den personlige indsigt dog hårdere end antaget. Det var irritation over at bruge for meget tid på rutiner og administration, der fik seniorkonsulent Kim Strømstad fra 2BM A/S til at overveje, om det ikke var på tide, at han fik styrket sin viden inden for it-projektledelse. ”Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg brugte uforholdsmæssigt meget tid på administration i forbindelse med vores mange projekter. Det var et stort irritationselement, for jeg var sikker på, at det kunne gøres smartere, uden jeg kunne præcisere hvordan.”

 

Opbakning fra ledelsen

Hos 2BM A/S beskæftiger man sig med avancerede HR-løsninger baseret på SAP. Virksomheden er i stærk udvikling, og effektivitet er således et væsentlige element i dagligdagen. Kim Strømstad fik derfor omgående opbakning fra ledelsen til sit ønske om at komme på et kursus i it-projektledelse. ”Jeg tog en beslutning om at få det optimale ud af forløbet, og jeg blev mødt af nogle undervisere, som var mindst lige så motiverede som jeg. Det smittede af på alle os deltagere, og der var en utroligt engageret stemning.”

Tre moduler

Forløbet inden for it-projektledelse, som Kim Strømstad havde valgt, bestod af tre moduler. To af modulerne var rettet mod brugen af værktøjer, der optimerer et projektforløb, mens det sidste forløb fokuserede på mere personlige egenskaber. ”Det var meget brugbart at få styr på, hvilke værktøjer som skaber overblik og effektivitet. Jeg kunne nikke genkendende til meget af det, men undervisningen skabte en ny struktur og forståelse.”

De havde selv fået tæsk

Kim Strømstad var også glad for, at undervisningen var baseret på konkrete cases, samt at underviserne selv havde praktisk erfaring. ”Man kunne mærke på underviserne, at de selv havde været ude i marken og fået både de tæsk og den ros, der hører til it-projektledelse. Det affødte respekt hos os deltagere, og vi lærte utroligt meget af at gennemgå virkelige scenarier.”

Den vanskelige samtale

I sidste del af forløbet skulle deltagerne arbejde med deres personlige styrker og svagheder i forbindelse med projektledelse. ”Det er hårdere, end man tror, fordi man bliver tvunget til at kigge indad. Vi udførte nogle rollespil, og jeg skulle føre en vanskelig samtale baseret på en reel situation, jeg befandt mig i med en kunde. Jeg havde forberedt mig og havde sat flere mål op for samtalen, og samtidig var jeg opmærksom på de fælder, jeg plejede at falde i. Jeg lærte meget af rollespillet og bruger det stadig hver gang, jeg står over for en vanskelig samtale. I det hele taget har jeg langt færre vanskelige samtaler nu, fordi jeg tager dem i opløbet på en langt mere konstruktiv måde.”

Hvem piller sig i øret?

Fra rollespillene fik alle deltagere feedback fra både deltagere og undervisere på, hvordan de fungerede i en presset situation. ”Man bliver overrasket over nogle af de ting, man gør, når man er presset. Måske tripper man med foden eller piller sig i øret hele tiden. Man ænser det ikke selv, fordi man er fokuseret på samtalen, men det kan virke meget nervøst, hvis man har sådan en vane. Den viden bruger jeg klart nu, så jeg fremstår stærkere.”

Effektivitet skæpper i kassen

I dag oplever Kim Strømstad, at de administrative ting kommer hurtigere af vejen.  Han føler, at hans kompetencer inden for it-projektledelse er stærkere. ”Jeg er ikke et nyt menneske, men jeg har fået styrket min værktøjskasse, og så har jeg fået større indsigt i mine egne mekanismer. Min dagligdag er blevet mere effektiv, og i sidste ende kan det jo betale sig for virksomheden. Man kan sige, at jeg har fået to ben at gå på. Jeg havde allerede specialistbenet inden for it, nu har jeg også fået et ben at stå på inden for projektledelse – og man står og løber jo som bekendt bedre på to ben.”

inspiration
Bliv klogere på ...
Projektledelse & Agile principper Projektledelse kræver risikostyring

Sikrer du dine projekters succes med fokuseret projektstyring? God projektledelse forudsætter en høj grad af risikostyring og en hurtig stillingtagen til de udfordringer, der dukker op.

Projektledelse & Agile principper Sådan arbejder du agilt med SAFe®

Ved at arbejde skaleret agilt kan en organisation opnå højere kvalitet, højere medarbejdertilfredshed, højere produktivitet og være hurtigere på markedet med et produkt. Men det er ikke ukompliceret at skalere den agile arbejdsmetode, så organisationen skal være med – fra ledelse til it-medarbejder.

Projektledelse & Agile principper Projektlederen på elefantjagt

Situationen er følgende: Alle i projektet har arbejdet hårdt for at skabe det nye produkt. Nyheden er: Der er sket en ændring, som verden har ventet på. Nu skal produktet lanceres og bruges. Tiden er inde til at skabe værdi af investeringen i projektet. Og så er det, at man støder på den evindelige modstand.

The potential is people