Agil projektledelse – Sådan bruges agile principper på tværs af brancher

Agil projektledelse er et paradigme, som oprindeligt kom fra softwareudvikling.
Med agil projektledelse er der ingen langsigtede planer og estimater. I stedet arbejder du ud fra et princip om, at verden er foranderlig, at du undervejs i en proces bliver klogere og derfor ikke kan planlægge hele projektet og dets leverancer fra begyndelsen.

Her adskiller agil projektledelse sig væsentligt fra den klassiske projektledelse, hvor der arbejdes mere plandrevet, ud fra det, der hedder vandfaldsmodellen.

I agile projekter er der konstant fokus på at målrette projektarbejdet, så det passer med det, der er målet for organisationen.

Agil projektledelse er kendetegnet ved, at man som projektleder starter med at planlægge, hvordan projektet skal forløbe fra start til slut – for så at sætte resten af projektteamet i gang med udgangspunkt i planen. Fokus er derfor på – så vidt muligt – at overholde den plan, der er lagt. Den agile metode er derfor yderst fordelagtig, når man som organisation ønsker at optimere et projektforløb og sikre en hurtigere fremgang, end den man som regel ser ved mere traditionelle metoder.

Der kan dog være udfordringer i forbindelse med agile projekter, der blandt andet kan skyldes, at behovene og prioriteterne ændrer sig i løbet af projektet, hvilket kan have betydning for projektplanen.

I dag drives der projekter i tusindvis, måske endda i hundredtusindvis, i Danmark.

Det er dog tilsvarende let at finde eksempler på projekter, som er løbet ind i problemer mht. tiden, økonomien, opfyldelse af kravene osv. Dette område forskes der ganske meget i af eksempelvis professor Bent Flyvbjerg, simpelthen fordi de ‘spildte’ midler er af en betragtelig størrelse.

Læs også: Projekter i farezonen kan reddes.

Det agile er en fantastisk mulighed for dig for at styrke din organisation og din virksomheds resultater – og samtidig reducere dine omkostninger. Hvis du tror, at du som virksomhed kan drage fordel af et eller flere af nedenstående indsatsområder.

• Forbedring af tid til markedsføring af nye produkter.
• Styrkelse af innovation og læring.
• Opbygning af en fleksibel, handlingsorienteret og beredt organisation.
• Bevare og tiltrække dygtige, motiverede medarbejdere.
• En kundecentreret kultur.
• Opbygning af værdifulde relationer til nøgleinteressenter.

Nogle af hovedårsagerne til fejlslagne projekter – forstået som projekter, der ikke modsvarer forventningerne mht. tid, økonomi, indhold osv. – er:

1. Ukontrollable ændringer: Løbende ændringer uden klar prioritering kan få projektets omfang, tid og omkostninger til at vokse.
2. Utilstrækkelig analyse af projektgrundlaget: Hvis behov, risici og kompleksitet undervurderes fra start, bliver ressourcer og tidsplan ofte optimistiske
3. Uklare metoder og organisering: Manglende klarhed om roller, ansvar og beslutninger kan skabe flaskehalse og svække fremdriften.

Hvad kan stå i vejen for, at arbejdspladser i højere grad og med større hyppighed anvender agile arbejdsformer? Meget tyder på, at ledelsen gør. Lederrollen i den agile arbejdsform er anderledes end ’command and control’. Den agile leder fjerner forhindringer for teamet og agerer som rollemodel for eksempelvis udvisning af tillid. I øvrigt kan den agile leder ikke forvente de samme statusrapporter som i det gamle regime.

Så for at komme videre i denne spændende udvikling kræver det ledere, som tør gå forrest, som tør lytte til erfaringer fra deres branche, og som tør give plads samt udvise tillid til de involverede medarbejdere.