Kurser for ledige

Er du mellem jobs?

Er du ledig lige nu, kan du opkvalificere dine kompetencer, så de matcher behovet på arbejdsmarkedet.

 

Her kan du hente hjælp til at finde et kursus hos Mannaz.

 

 

Se regionale uddannelsespuljer

Kurser hos Mannaz

Med den regionale uddannelsespulje har du som dagpengemodtager mulighed for at få bevilliget et kort, erhvervsrettet kursus af dit jobcenter.

Du kan søge om et kort, erhvervsrettet kursus, der fremgår af den gældende positivliste for dit RBR-område (Regionale Beskæftigelsesråd) – heriblandt en række spændende kurser fra Mannaz. Det er jobcentret, der træffer afgørelse om bevilling.

Find dit næste kursus ved at kigge under den region, som du tilhører nedenfor.

Se kursusoversigt

 

Er du i tvivl om hvilke pulje eller område, du tilhører, så find overblikket her.

Godkendte kurser

Kursusoversigten er vejledende. Et kursus er ikke automatisk godkendt til dig, fordi det vises på Mannaz’ side. Kontrollér kursustitel, kursuskode, varighed og RBR-område på den aktuelle positivliste, og få en konkret bevilling fra dit jobcenter før tilmelding.

Kurser godkendt i RBR ”Hovedstaden” (inkl. Bornholm)

Du kan også vælge et af de kurser, som er på positivlisten for den tilstødende region Sjælland.

Kurser godkendt i RBR ”Midtjylland"

Du kan også vælge et af de kurser, som er på positivlisterne for de tilstødende regioner Nordjylland og Syddanmark.

Kurser godkendt i RBR ”Sjælland”

Du kan også vælge et af de kurser, som er på positivlisterne for de tilstødende regioner Hovedstaden og Syddanmark.

Kurser godkendt i RBR ”Syddanmark"

Du kan også vælge et af de kurser, som er på positivlisterne for de tilstødende regioner Midtjylland og Sjælland.

Kurser godkendt i RBR ”Nordjylland”

Du kan også vælge et af de kurser, som er på positivlisterne for de tilstødende regioner Midtjylland og Syddanmark..

Find positivlisten for din RBR-region

Som ledig kan du vælge mellem et af de kurser, som er på positivlisten for dit RBR-region (Regionale beskæftigelsesråd) eller i de tilstødende RBR-regioner. Disse kurser er inden for fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der forventes mange jobåbninger det kommende år.

Find ud af, hvilket RBR-region du er en del af her. Hvis du allerede ved, hvilket område og liste du er en del af, så kan du finde de 5 positivlister samlet her.

Ofte stillede spørgsmål

Herunder kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål

Hvem skal jeg ansøge om kurset hos?

Du skal kontakte dit jobcenter, hvis du er ledig og ønsker at få bevilliget et af vores kurser.

Hvornår kan jeg ansøge om et kursus?

Kontakt dit jobcenter om muligheden for et kort, erhvervsrettet kursus gennem den regionale uddannelsespulje. Adgang og bevilling afhænger af din målgruppe, den gældende positivliste og jobcentrets konkrete vurdering.

Kommer der nye kurser på listerne?

Positivlisterne opdateres to gange årligt den 1. april og 1. oktober.

Jeg synes, der mangler et kursus på positivlisterne?

Så kan du gøre dit jobcenter eller a-kasse opmærksom på dette. De er nemlig med til at bestemme, hvilke kurser og fagområder der skal være på de regionale positivlister.

Kan jeg vælge et kursus hos jer, som er under 30 dage, selvom det på positivlisten er angivet til 30 dage?

Ja! Flere kurser er angivet som 30 dage på din regionale positivliste. Det skal forstås som, at de 30 dage er et maksimalt antal dage. Såfremt indholdet er det samme, kan jobcentret bevilge forløbet. Spørg dit jobcenter om mulighederne.

Hvad er et betalingstilsagn?

Et betalingstilsagn er jobcentrets eller a-kassens skriftlige bekræftelse på, at kurset er bevilget, og hvem der skal faktureres. Tilsagnet skal angive den relevante ordning. Den regionale uddannelsespulje og seks ugers jobrettet uddannelse er forskellige ordninger.

Når uddannelsesinstitutionen modtager tilsagnet, ved de, hvem regningen skal sendes til, og du undgår selv at skulle betale deltager- eller taxameterafgift.

Sådan fungerer det:
Dokumentation:
Det er et bevis på, at kurset er godkendt som en del af din 6 ugers jobrettede uddannelse.

Fakturering: Skolen bruger tilsagnet til at oprette en offentlig faktura i stedet for en privat regning til dig.

Ingen egenbetaling:
Du bør ikke betale eller påbegynde kurset, før bevillingen og betalingsvilkårene er skriftligt bekræftet. At et kursus står på en positivliste er ikke i sig selv en bevilling.

Hvad du skal gøre:
1 Vælg et relevant kursus.
2 Få godkendt kurset af din a-kasse eller dit jobcenter (krav til ledighedsperiode og målgruppe afhænger af ordningen).
3 Sørg for, at skolen modtager betalingstilsagnet, før kurset starter.

Kan jeg ansøge Den Statslige Kompetencefond som deltidsansat?

Ja, du kan ansøge Den Statslige Kompetencefond som deltidsansat.
Det afgørende kriterium er ikke dit timetal, men derimod dit ansættelsesforhold.

For at være berettiget til at søge skal du opfylde følgende betingelser:

Statslig ansættelse:
Du skal være ansat på en statslig arbejdsplads.

Relevant overenskomst:
Du skal være omfattet af en statslig fællesoverenskomst (f.eks. mellem Skatteministeriet/Finansministeriet og CFU eller Akademikerne) eller være ansat på tjenestemandsvilkår.

Ledergodkendelse:
Du og din leder skal være enige om den kompetenceudvikling, du søger til. Din leder skal efterfølgende godkende ansøgningen digitalt i fondssystemet, før den sendt afsted.

Har du brug for personlig rådgivning?

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker rådgivning om et af vores kurser, som er på de forskellige positivlister. Hvis du har brug for rådgivning om jobsøgning eller andre områder vedr. din ledighed, bedes du kontakte dit jobcenter.

René Fabricius Weichel
Senior Product Manager

rfw@mannaz.com
+45 4517 6140

Mannaz bestræber sig på, at oplysningerne på denne hjemmeside er så korrekte og opdaterede som muligt, men vi påtager os ikke ansvar herfor. Der kan fx ske ændringer i bevillingsbetingelserne eller i udvalget af kurser på positivlisterne. Du bør derfor også selv sætte dig ind i de aktuelle regler vedr. den regionale uddannelsespulje, hvilket du kan gøre på Børne- og undervisningsministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

The potential is people