Mannaz Lederuddannelse
Grundlæggende lederuddannelse, få styr på teori og praksis
15 anmeldelser Del siden PrintFå konkrete ledelsesværktøjer, og styrk din lederrolle
På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen og bliver inspireret af de nyeste ledelsesteorier. Du arbejder med ledelse i praksis og bliver trænet i at gøre mål til handlinger og kommunikere dem. Du styrker din lederrolle med et solidt fundament.
Undervejs i lederuddannelsen opbygger du et aktivt ledernetværk med de øvrige deltagere.
Få papir på din kunnen
Har du været leder i flere år, men aldrig taget en egentlig lederuddannelse, er dette forløb et godt sted at begynde.
Udbytte
Dit udbytte
- At tage lederrollen på dig på din måde med resultatskabelse for øje
- At anvende både klassiske og nyeste ledelsesmetoder
- At placere din afdelings indsats i en større strategisk sammenhæng
- At nedbryde overordnede mål til handlinger og kommunikere dem
- At lede i forhold til en vision og skabe motivation
- At skabe følgeskab
- At lede udviklings- og forandringsprocesser
- At have fokus både på individet og på afdelingens samlede performance
Din virksomheds udbytte
- En leder der har opdateret viden om nye tendenser og effektive ledelsesmetoder
- En leder med konkrete og direkte anvendelige ledelsesværktøjer
- En leder med et solidt ledelsesmæssigt fundament til at sætte mål, retning og skabe resultater
- En leder der er bevidst om sin egen lederrolle og ledelsesadfærd
- En leder der kan agere situationsbestemt i forhold til gruppen og til individet
- En leder der kan drive en forandringsproces og håndtere de menneskelige reaktioner
Hvem deltager?
Mannaz Lederuddannelse er for dig, som har min. ½ års erfaring som leder eller har erfaring fra en rolle som uformel leder. Du har behov for nogle effektive ledelsesværktøjer, sparring på din lederrolle og ny inspiration, der kan styrke dig i hverdagens ledelsesudfordringer.
- Har du mere end tre års erfaring, anbefaler vi dig at se på lederuddannelsen: Strategisk Lederuddannelse – for erfarne ledere
- Er du kommende leder eller har været leder i max seks måneder, så læs mere om kurset: Introduktion til ledelse
I denne artikel får du indblik i, hvorfor selvindsigt som leder er en essentiel kompetence, hvis du ønsker at skabe resultater i en foranderlig verden.
Læs artiklen
På kurset arbejder du med:
- At udvikle dine lederkompetencer i et trygt og udfordrende forum
- Klassiske ledelsesværktøjer og konkrete ledelsesmæssige udfordringer
- Feedback, coaching, motivation og metoder til at skabe følgeskab
- Strategiske udviklingsprocesser, herunder kommunikation og eksekvering
- Nye tendenser og effektive ledelsesmetoder
- Værdier, følelsesmæssig intelligens og lederstile
- Forståelse og indsigt i strategisk ledelse – at drive forretning i en foranderlig verden
- Forandringsmodeller, forandringshastighed og agile organisationer
“Mit uddannelsesforløb hos Mannaz har været meget praktisk orienteret, hvilket klart var en fordel. Jeg kunne inkludere mit arbejde med implementeringen af strategien i selve forløbet. Det sparede mig for en del tid, fordi jeg fik værdifuld sparring og gode råd baseret på konkrete erfaringer både af underviseren og de andre ledere på holdet.”
Søren Husted
Regionschef hos AP Pension
Kursusgaranti
Du kan stadig købe et kursus eller en uddannelse hos Mannaz. Vi afholder lige nu mange virtuelle kurser, og når regeringen lemper forsamlingsforbuddet, vil vi igen afholde fysiske kurser.
Book trygt et kursus
Ligegyldigt hvordan Corona-krisen udvikler sig, kan du trygt regne med, at du får dit kursus. Vi aflyser ikke, men kan pga. regeringens restriktioner være nødt til at flytte kurset til en anden dato. Det kalder vi kursusgaranti.
En solid virksomhed
Vi har været her siden 1975 og har IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) som robust ejer. Du kan regne med, at vi her – også når krisen er ovre.
Prisen dækker
Før uddannelsen
- Gratis adgang til e-læringsmodulet ”God læring”, som giver redskaber til, hvordan du både før, under og efter din deltagelse øger værdien af dit kursus/uddannelse
- Lederportræt – 1,5 times individuel samtale med underviser/erhvervspsykolog
Under uddannelsen
- Lederspejl
- MBTI trin II
- Individuel coaching
- 8 (4×2) undervisningsdage
- 3 netværksgruppemøder
- 1 dag med projektfremlæggelse
- 1 underviser pr. 8 deltagere
- Logbog til dine personlige notater
- Kursusmateriale med relevant teori og øvelser
- Bog om ledelse, artikler mv.
- Involvering af egen organisation
- Forplejning under kurset
Efter uddannelsen
- Uddannelsescertifikat
- Et netværk med ligestillede ledere
Uddannelsens opbygning
Mannaz Lederuddannelse er en praktisk orienteret uddannelse bygget op omkring fem moduler, som kan ses på modellen nedenfor. Uddannelsen er baseret på aktiv involvering og træning i forhold til den virkelighed, som du og din virksomhed befinder sig i.
Cases, gruppearbejde, øvelser og opgaver på uddannelsen indeholder direkte brugbar viden. I praksis spiller de enkelte elementer sammen i et flow, hvor aktiviteter, opgaver og indsigter giver mulighed for at arbejde intensivt med refleksion, vidensdeling, træning og erfaringsudveksling.
Under hele lederuddannelsen forventes det, at du arbejder med et selvvalgt ledelsesprojekt, som relaterer sig til en konkret opgave i din virksomhed. Ledelsesprojektet er et stykke ledelse, som du alligevel skal arbejde med i din organisation, og som du vælger at give ekstra opmærksomhed på uddannelsen gennem både teori, refleksion og handling.
Uddannelsen afsluttes med, at du afleverer en mindre skriftlig opgave om dit ledelsesprojekt, som underviseren og de øvrige deltagere giver feedback på.
Digital læring
Du får adgang til Mannaz´ digitale læringsmoduler, aktuelt litteratur, online foredrag mv., som kan benyttes som inspiration eller supplement til Mannaz Lederuddannelse. Dele af materialet er på engelsk.
Test
I uddannelsen indgår en MBTI trin II.
Uddannelsens moduler
Mannaz Lederuddannelse starter med Lederportrættet, som er en individuel samtale mellem dig og en erhvervspsykolog. Portrættet tegner et billede af din nuværende lederrolle, dine udfordringer samt dine forventninger til udbyttet af lederuddannelsen. Du får endvidere en tilbagemelding på personprofilen MBTI trin II og dit ledelsesprojekt igangsættes.
På modul 1 sætter vi fokus på, hvad ledelsesansvaret betyder, og hvilke vilkår du har for at bedrive ledelse. Vi arbejder med dilemmaledelse, forandringshastighed og agile organisationer og ser nærmere på, hvordan man kan arbejde med strategi og skabe handling i en verden i forandring.
På modul 2 sætter vi fokus på ledelse og følgeskab, og vi beskæftiger os bl.a. med dine værdier, styrker og udfordringer. Du får nogle effektive værktøjer til, hvordan du bedst sætter rammer, kommunikerer, motiverer og skaber følgeskab. På modulet træner vi konkrete ledelsesmæssige udfordringer hentet fra din ledelseshverdag.
På modul 3 vender vi blikket mod at skabe resultater gennem andre. Vi arbejder med lederspejlet, der i al beskedenhed er verdens bedste feedbackproces. Inden modulet har dine medkursister indhentet feedback fra din organisation på områder, som du selv har defineret. Vi bruger feedbacken til at lave hypoteser om dig, din rolle og organisation, der kan hjælpe dig til nye indsigter, perspektiver og handlemuligheder. Derudover arbejder vi med ledelse af teams – herunder gruppers udvikling samt dynamik og facilitering af grupper.
Modul 4 er en todages ledelsessimulator, hvor du inviteres ind i en fiktiv organisation med reelle og nærværende ledelsesudfordringer. Vi kommer omkring temaer såsom strategi, eksekvering, forandring, distanceledelse, digitalisering, kommunikation, trivsel, personaleledelse m.m. Modulet samler op på de foregående moduler, og du får mulighed for at prøve teorien af i praksis, diskutere centrale ledelsesdilemmaer, og mest af alt får du prøvet dig selv af i en tryg og fortrolig ramme.
På Projektdagen afleverer du en mindre skriftlig opgave om dit ledelsesprojekt, som du har arbejdet med under uddannelsen. Du fremlægger dit projekt for de øvrige deltagere og får feedback. Efter uddannelsen får du et uddannelsescertifikat.
Mellem modulerne mødes du og de andre deltagere i Action Learning-grupper, hvor I sammen løser opgaver, arbejder med jeres ledelsesprojekt, sparrer og reflekterer, hvilket er med til at opbygge en stor fortrolighed i jeres netværk.
Hvem møder du?
Susanne Dalgaard
Susanne Dalgaard er uddannet psykolog og har specialiseret sig i udvikling af ledere og talenter. Hvert år har hun ca. 200 ledere mellem hænderne enten gennem organisatoriske lederudviklingsprogrammer, udvikling af lederteams og erhvervspsykologisk testning, coaching og terapi for ledere og talenter. Hun har undervist på Mannaz Lederuddannelse i mere end 10 år og løbende udviklet programmet, så det lever op til tidens tendenser.
Andre muligheder
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes ude hos jer. Der er god økonomi i interne kurser og fælles læring skaber fællesskab i jeres firma.
Kurset holdes kun for jeres virksomhed og tilpasses jeres konkrete ønsker og behov, fx om det skal være med fysisk fremmøde eller virtuelt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Individuel coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling som fx leder, projektleder eller bare din personlige udvikling, kan du supplere dit kursus eller uddannelse med coachingsessioner.
Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års praktisk erfaring inden for dit felt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.