Introduktion til ligestilling og diversitet
Bliv klogere på Dansk Standard 5001, og lær at arbejde målrettet med ligestilling og diversitet
Del siden PrintNy Dansk Standard 5001 ledelsesstandard for ligestilling og diversitet
På dette kursus præsenteres du for den nye standard “Ledelsessystem for ligestilling og diversitet”. Du får et overblik over kravene i standarden og eksempler på, hvordan du kan omsætte kravene til praksis. Der vil undervejs være øvelser, der kan inspirere dig til forbedre arbejdet med ligestilling og mangfoldighed i din egen organisation.
Udbytte
Dit udbytte
- Forståelse af diversitetsledelse som begreb
- Overblik over de grundlæggende krav i Dansk Standard 5001-standarden
- Værktøjer til forberedelse, etablering, evaluering og forbedring af et ledelsessystem for ligestilling og diversitet
- Indsigt i at kunne dokumentere egne indsatser og resultater
- Inspiration til din organisations arbejde med ligestilling og diversitet via øvelser og dialog med kursets øvrige deltagere
Din virksomheds udbytte
- Mulighed for at skabe en mere inkluderende arbejdsplads
- Et fælles sprog og en ramme at arbejde inden for samt en fælles forståelse for, hvordan arbejdspladsen kan fremme deres arbejde med ligestilling og diversitet
- Hvis virksomheden i forvejen har fx ISO 45001 eller ISO 9001 implementeret, så kan I lettere integrere systemerne til ét fælles ledelsessystem
Hvem deltager på kurset?
Kurset er målrettet ledere, som arbejder med HRM, QHES, EDI, ESG, CES. Kurset er også for medarbejdere, der arbejder med at indføre, vedligeholde og forbedre et ledelsessystem for diversitet og ligestilling og har ansvar for organisationens rekrutterings- og inklusionsdagsorden, HR-politikker, ledelsesudvikling – og årlige ledelsesprocesser.
Standarden – og kurset – er egnet til alle typer organisationer – virksomheder såvel som institutioner – i alle størrelser og brancher.
På kurset arbejder du med:
- Dansk Standard 5001 ledelsessystem for ligestilling og diversitet
- Dokumentation af egne indsatser og resultater
- Ligestillingspolitikker
- Mål for kønsbalance og aldersdiversitet via strukturerede rekrutteringsprocesser og fastholdelsesprocesser
- Inkluderende kultur
- Handlingsplaner og kommunikation inden for området
- Krænkende adfærd
- Organisationskommunikation, profilering og fysisk miljø
- Rekruttering og ansættelsesforløb
Dansk Standard 5001 – hvad er det? Og hvorfor skal man arbejde med ligestilling og diversitet?
Dansk Standard 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet er en helt ny dansk standard, som er udviklet af mere end 30 danske organisationer, der har set et behov for en fælles ramme at arbejde inden for, når fokus er på at fremme arbejdet med ligestilling og diversitet på arbejdspladsen.
Målet med standarden er at gøre det lettere at etablere og vedligeholde inkluderende arbejdspladser samt at dokumentere egne indsatser og resultater. Det er frivilligt for organisationer, om man ønsker at implementere standarden, og ligeledes om man ønsker at opnå en certificering i den.
At arbejde mere målrettet og systematisk med ligestilling og diversitet har ikke kun et positivt etisk resultat. Det giver også en stærkere kultur, øget innovation og bedre bundlinje*. Og så gør det din arbejdsplads mere attraktiv for kommende medarbejdere.
FN og ISO
Standarden vil også kunne anvendes, når man ønsker at implementere eksempelvis FN’s verdensmål #5 ligestilling mellem kønnene.
DS 5001 er opbygget efter den samme grundstruktur, som andre ISO ledelsessystemer – High Level Structure (HLS). Det betyder, at hvis virksomheden i forvejen har eksempelvis ISO 45001 eller ISO 9001 implementeret, så kan man lettere integrere systemerne til ét fælles ledelsessystem.
Ønsker din virksomhed et DEI-servicetjek? Og hjælp til at skabe en virksomhed med plads til alle? Få et skræddersyet forløb!
LÆS MERE
Program for kurset i ligestilling og diversitet
09.00 Introduktion
09.20 Grundlæggende principper bag et ledelsessystem
09.35 Kap. 4 Organisationens rammer og vilkår
10.15 Pause
10.30 Kap. 5 Lederskab
11.30 Kap. 6 Planlægning
12.30 Frokost
13.15 Kap. 7 Støtteaktiviteter
14-15 Indsatsområder i driften
15-15 Kap. 9 Præstationsevaluering
15.25 Kap. 10 Forbedring
15.50 Evaluering og tak for i dag
Prisen inkluderer Dansk Standard 5001 standarden, der udleveres i forbindelse med kurset.
Praktisk gennemførelse
Undervisningen foregår i et trygt, lærende og refleksivt miljø med fokus på den enkelte deltager. Du vil opleve en blanding af teoretiske oplæg, øvelser, dialog og refleksion.
Hvem underviser?
Christina Lundsgaard Ottsen
Louise Rosa Manning er seniorkonsulent i Mannaz og specialiseret i diversitet, ligestilling og inkluderende ledelse. Louise arbejder til daglig med ledere i danske og internationale organisationer, der forsøger at skabe forandringer på DEI-agendaen. I det arbejde får hun både lov til at fejre deres sejre med dem og at bruge sin erfaring til at navigere dem igennem deres strukturelle og kulturelle udfordringer.
Louise er uddannet i statskundskab og organisationsadfærd i USA og England og har 15 års erfaring som underviser, forsker og leder i internationale organisationer og tænketanke.
Louise underviser også på vores kursus Skab bæredygtige resultater med FN’s 17 verdensmål.
Signe Malberg
Signe er seniorkonsulent i Dansk Standard med mere end 15 års praktisk erfaring med at opbygge, implementere og udvikle ledelsessystemer i både offentlige og private virksomheder.
Hun har solid erfaring med den daglige drift af ledelsessystemet og kender de udfordringer, der kan opstå når standardens krav skal omsættes til et værdiskabende ledelsessystem.
Signe har desuden mange års erfaring som auditansvarlig og intern auditor og er uddannet Lead auditor i ISO 14001 og ISO 9001.
Kurset udbydes i samarbejde med Dansk Standard
Vi har et tæt samarbejde med Dansk Standard.
Når du tilmelder dig dette kursus, bliver din tilmelding varetaget af Mannaz, men selve kurset gennemføres af Dansk Standard.
Dit navn, e-mail og telefonnummer videregives til Dansk Standard. Kontaktoplysningerne bruges udelukkende i forbindelse med kurset.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.