Ledelse & Teamudvikling

Til den erfarne leder: Bliv klar til et større ansvar

Mange erfarne ledere har allerede en veludbygget værktøjskasse. Men når ansvaret vokser, bliver opgaven mere kompleks: Beslutninger får større rækkevidde, hensyn trækker i flere retninger, og de vante svar slår ikke altid til. Her er løsningen sjældent endnu en model. Det afgørende er at få et skarpere blik for sig selv, sin kontekst og det ledelsesrum, man skal kunne træde tydeligere ind i for at løfte dette ansvar.
Artikel

Det er netop afsættet for Mannaz’ Strategiske Lederuddannelse (SLU), som er målrettet erfarne ledere, der skal kunne løfte et større og mere komplekst ledelsesansvar. På SLU’en handler udvikling ikke om at begynde forfra, men om at bygge videre på erfaringen: skærpe blikket for egen praksis, udfordre sine antagelser og udvide sit repertoire. Med andre ord: at blive tydeligere som leder og bedre rustet til at træde ind i et større ledelsesrum.

Erfaring er en styrke – men kan også blive en blind vinkel

Erfarne ledere har gennem årene opbygget en praksis, der virker. De har stået i svære situationer, truffet beslutninger og fundet deres egen måde at lede på. Men når ansvaret vokser, er det ikke altid nok at gøre mere af det, der tidligere har skabt resultater. Netop de mønstre, der har gjort lederen succesfuld, kan blive blinde vinkler, som begrænser udsynet og gør nye handlemuligheder sværere at få øje på.

Derfor har den erfarne leder brug for at standse op – ikke for at forkaste sin erfaring, men for at undersøge, om den rækker til det ansvar, der venter: Hvilke forestillinger om ledelse styrer mine valg? Stemmer min lederrolle overens med mit værdisæt? Hvordan virker min adfærd på andre? Hvad kalder organisationen på lige nu? Og hvad skal jeg kunne gøre anderledes, hvis mit ansvar bliver større? Først når lederen bliver nysgerrig på sine egne selvfølgeligheder, opstår muligheden for at udvide sit ledelsesrum.

”Som erfaren leder har du brug for at høre andres perspektiver på ledelse. Ellers risikerer du at blive fastlåst i forestillingen om, at det, du gør, enten er helt rigtigt eller helt forkert,” forklarer Lone Mandix, erhvervspsykolog og leadtrainer på Mannaz’ Strategiske Lederuddannelse.

Se Mannaz’ Strategiske Lederuddannelse

Fra flere værktøjer til bedre dømmekraft

Det strategiske lederskab er fyldt med modeller, begreber og trends. Nogle er klassiske, andre nye, og mange kan være værdifulde. Udfordringen er ikke at kende dem alle, men at kunne vurdere, hvad der er relevant – og ikke mindst hvornår. Jo større ansvar lederen får, desto vigtigere bliver evnen til at navigere i dilemmaer uden entydige svar. Den erfarne leder har derfor mere brug for skarp dømmekraft end for en overfyldt værktøjskasse.

”Ledere skal ikke nødvendigvis kende al ledelsesteori. De skal kende den teori, der hjælper dem med at lykkes i deres egen virkelighed,” siger Lone Mandix.

På SLU’en kurateres ledelsesdiscipliner og strømninger, så deltagerne både får et solidt fundament og bliver opdateret på de bevægelser, der præger ledelse netop nu. Teorien står aldrig alene, men kobles til deltagernes konkrete dilemmaer og giver dem et sprog til at undersøge deres praksis. Målet er ikke, at alle leder ens, men at den enkelte styrker sin dømmekraft og bliver bedre til at vælge, begrunde og stå på mål for sine beslutninger – også når kompleksiteten og konsekvenserne vokser.

Tal med en ekspert om lederudvikling og SLU’en

Udvikling sker i samspillet med andre ledere

Lederudvikling står stærkest, når teori, refleksion, træning og personlig feedback spiller sammen. På SLU tager deltagerne udgangspunkt i virkelige udfordringer fra deres egen hverdag og bruger dem som prøvebane for et større ledelsesansvar. De afprøver nye greb, undersøger den virkning, de skaber, og kvalificerer deres valg gennem perspektiver fra undervisere og andre erfarne ledere. Dermed bliver holdet et udviklingsrum, hvor man kan udfordre sin praksis, udvide sit repertoire og stå stærkere i mere komplekse ledelsessituationer.

De øvrige deltagere spiller en vigtig rolle, fordi de bringer erfaringer fra andre organisationer, brancher og ledelseskulturer ind i rummet. Når lederen møder forskellige måder at forstå og håndtere det samme dilemma på, udvides paletten af mulige handlinger. Det udfordrer vante antagelser og skaber et bedre grundlag for at vælge den tilgang, der passer til situationen.

Læs også casen: Fra ingeniør til direktør

Indsigt skal kunne mærkes i hverdagen

En lederuddannelse skaber først værdi, når læringen omsættes i organisationen. Derfor kobles refleksionen hele tiden til konkrete situationer i lederens hverdag: en samtale, der skal tages, et samarbejde, der skal styrkes, en strategisk beslutning, der skal kvalificeres, eller en retning, der skal stå tydeligere. Når lederens blik, dømmekraft og handlemuligheder udvikles, bliver vedkommende bedre rustet til at skabe følgeskab og tage ansvar for en større del af organisationens samlede opgave.

De netværksgrupper, der etableres under uddannelsen, er med til at holde udviklingen levende mellem modulerne og efter uddannelsen. Her kan deltagerne støtte hinanden i at fastholde nye greb, dele erfaringer og genbesøge de spørgsmål, der ikke har enkle svar. For ledelse er ikke noget, man bliver færdig med at lære. Den må løbende justeres, i takt med at opgaven, organisationen og lederen selv forandrer sig.

Lone Mandix afslutter med et godt råd til den erfarne leder:

”Bliv ved med at opsøge andre perspektiver på ledelse. Ikke for ukritisk at tage dem til dig, men for at lade dem udfordre og kvalificere dine egne. Når du ser dig selv klarere, bliver dit ledelsesrum også tydeligere. Og når du tør træde ind i det, står du stærkere i det større ansvar og kan omsætte indsigt til handling, der skaber værdi for både mennesker og organisation.”

Er du en erfaren leder, der vil stå stærkere i et større og mere komplekst ledelsesansvar?

Ræk ud til Lone, hvis du vil høre mere om Mannaz’ Strategiske Lederuddannelse og dine muligheder for næste skridt.

Vil du vide mere om lederudvikling?

Tag en uforpligtende snak med Lone Mandix, erhvervspsykolog og leadtrainer på Mannaz’ Strategiske Lederuddannelse.

Associated Consultant

Ledelsesugen 2026

Som en del af Ledelsesugen 2026 bidrager Mannaz med tre inspirerende webinarer. Nedenfor kan du læse mere om hvert webinar og få et indblik i, hvad du kan se frem til.

Alle 3 webinarer bliver optaget.

Webinar: Transformationsprocesser i det offentlige
26/10/2026. kl. 10:00 – 11:00

Tilmeld dig her

Webinar: Ledertrivsel starter i organisationen
27/10/2026. kl. 9:30 – 10:30

Tilmeld dig her

Webinar: Faglig ledelse og refleksiv praksis
30/10/2026. kl. 9:00 – 10:00

Tilmeld dig her

 

kurser
kurser i ledelse

Opdag vores kurser i ledelse

Inspiration
Gå på opdagelse i nye perspektiver, aktuelle temaer og inspiration
Om Mannaz Mannaz Moving Forward med ny ledelse

Med en styrket ledelse fortsætter Mannaz arbejdet med at udvikle organisationer, ledere og medarbejdere i en verden præget af konstant forandring.

Ledelse & Teamudvikling Hvem tager hånd om ledertrivslen?

Vi forventer, at ledere skaber trivsel, håndterer kompleksitet og viser retning. Men ledere er også ansatte med deres egne behov og livsomstændigheder. Måske er tiden kommet til at interessere sig mere for ledertrivsel.

Forandringsledelse & Transformation Transformation i det offentlige begynder ikke med svaret

Som offentlig leder skal du ikke kende alle svarene. Du skal skabe rammerne for, at organisationen kan lære, handle og forme fremtiden sammen.

Få det bedste inden for kompetence- og organisationsudvikling

Tilmeld dig og få konkrete værktøjer, aktuelle artikler og invitationer til webinarer,
der gør en forskel i din organisation.


Tilføj også Mannaz som en foretrukken kilde og få adgang til mere relevant og værdifuldt indhold om kompetence- og organisationsudvikling.

Tilføj mannaz.com

The potential is people