Faglig ledelse handler om at oversætte strategiske og politiske mål til faglige løsninger af høj kvalitet. Den faglige leder er tæt på medarbejderne og er i dialog med de om, hvordan de med deres faglighed kan skabe løsninger og forandringer. Som faglig leder skal du være faciliterende og inddragende, men du skal også være tydelig og sætte retning.
På kurset lærer du at finde denne balance og integrere den faglige ledelse i din personlige ledelsesstil.
Offentlige organisationer er i gang med at re-tænke sig selv. I disse år gennemføres en række reformer som i højere grad skal frigøre medarbejderne fra overstyring og et omfattende dokumentations- og målingstyringsregime. I stedet skal der skabes en fornyet respekt om fagligheden og den fagprofessionelles rolle som den, der kan tage de bedste beslutninger i mødet med borgeren.
Dette kræver en tydelig, bevidst faglig ledelse fra den nærmeste leder som anerkender medarbejdernes faglighed, deres unikke indsigter og betydningsfulde erfaringer, og er med til at forny den eksisterende viden samtidig med, at lederen stadig har det overordnede ansvar for strategi, ressourcer og kvalitet.
Kurset gennemføres med en blanding af undervisning og gruppeøvelser, hvor du får lejlighed til at diskutere konkrete erfaringer og problemstillinger.
Kurset henvender sig til nuværende og kommende ledere, faglige koordinatorer og nøglemedarbejdere, der har ansvar for at lede og udvikle faglig kvalitet i deres team.
Deltagerne ønsker at styrke deres kompetencer inden for faglig sparring, beslutningstagning, prioritering og samarbejde i en ledelsesmæssig kontekst.
Kurset er relevant for både offentlige og private organisationer.
Når du deltager på kurset, får du ikke bare personlige kompetencer, men også færdigheder, som din virksomhed eller organisation kan få stor gavn af.
Bliv fortrolig med faglig ledelse, og få en klar forståelse af, hvordan den adskiller sig fra andre lederroller
Styrk din rolle i kerneopgaven, så du kan skabe tydelig faglig retning tæt på praksis
Lær at omsætte reformer og strategier til konkrete faglige prioriteringer, der giver mening for medarbejderne
Udvikl din evne til at understøtte faglig kvalitet og refleksion gennem stærke spørgsmål, facilitering og faglige dialoger
Navigér sikkert i faglige spændinger og dilemmaer, hvor faglighed, økonomi og styringskrav skal balanceres
Arbejd målrettet med dit personlige lederskab, og skab en handleplan, der gør dig klar til større ansvar og nye udfordringer
Reformer implementeres mere effektivt, fordi lederne kan omsætte krav og strategier til klare faglige prioriteringer i praksis.
Faglig kvalitet styrkes, når lederne arbejder mere systematisk med faglig ledelse og understøtter medarbejdernes professionelle dømmekraft
Medarbejderne bliver mere robuste, da øget mening, retning og psykologisk tryghed forbedrer trivsel og reducerer personaleomsætning
Organisatorisk sammenhæng øges, fordi lederne får et fælles sprog og metoder, der styrker samarbejdet på tværs af niveauer
Kerneopgaven løses bedre, når fagligt velfunderede beslutninger og løsninger bliver normen i mødet med borgeren
Balancen mellem faglighed, økonomi og styring forbedres, hvilket skaber mere bæredygtige beslutninger og mindre implementeringstab
Er du i tvivl om, hvorvidt denne uddannelse er noget for dig?
Så lad mig ringe dig op til en rådgivende samtale.
Du er altid velkommen til at henvende dig for at få uddybet, hvilket kursus eller hvilken uddannelse der passer bedst til dine behov.
Skal jeg kontakte dig?
Besøg Kontakt os og få flere muligheder.
Med et virksomhedsinternt forløb vælger I et kursus eller en uddannelse fra vores brede portefølje. Forløbet afholdes kun for jeres medarbejdere og tilpasses jeres konkrete behov, ønsker og forretningsmæssige mål.