5. august 2025
Henrik Schelde Andersen, Client Director
Hvis din arbejdsgruppe mangler bare ét af disse elementer, er du sandsynligvis ikke en del af et rigtigt team – men derimod en arbejdsgruppe.
Og måske er det her, det går galt!
For hvem vil ikke gerne være en del af et team – eller endnu bedre et high performing team -end blot en gennemsnitlig arbejdsgruppe? Det lyder klart bedre med teams. Måske føles det også bedre – og det er sikkert også nemmere at sælge til ansøgere, som billedet på en dynamisk og moderne organisation.
På godt og ondt har den omfattende forskning i de særlige fordele, der er ved at være et team, måske skabt et urealistisk ideal, som vi forsøger at måle alle samarbejdsformer i forhold til. Og det er hverken nødvendigt eller givtigt. Lad os i stedet være mere præcise med, hvad vi kalder samarbejdsformen:
Teams – til de mest komplekse udfordringer
Rigtige teams fokuserer på at løse svære og komplekse problemer. Her er der ingen oplagt løsning, og der er derfor brug for forskellige perspektiver og kompetencer. Medlemmerne arbejder mod et fælles mål, diskuterer, udfordrer og skubber hinanden fremad. De har klare roller, normer og er afhængige af hinanden for at skabe et samlet resultat.
Arbejdsgrupper – til effektiv videndeling og koordinering
Langt de fleste medarbejdere arbejder det meste af tiden i arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper egner sig ofte bedst til de opgaver, der skal løses. Her handler det om effektivitet: Opgaver fordeles, information deles, og medlemmerne løser hver deres del. Der er høj individuel ansvarlighed og kun et helt overordnet fælles formål.
Begrebet “teaming” er især blevet kendt gennem Harvard-professor Amy Edmonson. Som argumenterer for, at vi i en verden præget af projektarbejde, hurtige beslutninger og sammensatte udfordringer har brug for hurtigt og effektivt at kunne etablere midlertidige samarbejder for at kunne løse komplekse opgaver
Så teaming er dermed en process og en færdighed, som kan opbygges i organisationen, og som handler om, hvordan vi “teamer op” – dvs. etablere et effektivt samarbejde, som sikrer det ønskede resultat.
Men selvom teaming forbindes med midlertidige eller dynamiske samarbejder, vil jeg påstå, at principperne kan bruges til at løfte effektiviteten og læringen i faste arbejdsgrupper.
Her er tre bud på, hvordan I styrker samarbejdet:
Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.