Agil projektledelse

Vækstmodellen i agil projektledelse

Med vækstmodellen får teamet et dialogværktøj, der er velegnet til at drøfte udfordringer i teamsamarbejdet. Her er et bud på hvordan den kan bruges i agil projektledelse.

dialog
Vækstmodellen som dialogmodel
×

Indledning

Den oprindelige version af VækstModellen blev skabt af Marianne Grønbæk i foråret 2004. Den har til hensigt at skabe rammerne (eller en model) for den vanskelige samtale i et team, samt understøtte processen med at skabe klare aftaler/handlinger. På den måde løfter modellen samtalen og udbyttet.

Modellen er baseret på teknikker fra den systemiske tilgang, som er den værdsættende tankegang og den vanskelige samtale.

For at opnå den størst mulige udbredelse blev konceptet designet så enkelt, praktisk og konkret, at den kunne bruges til samtaler med forældre om deres barns problemer, skole-hjem-samtaler, mange andre samtaler for og med lægfolk.

Her har vi lavet et bud på hvordan modellen kan bruges i agil projektledelse, i agile projektteams.

 

Vækstmodellen i agil projektledelse

dialog i teamet med vækstmodellen

Vækstmodellen i agil projektledelse

Med vækstmodellen får teamet en dialogmodel, der er velegnet til at drøfte udfordringer i teamsamarbejdet. Vi er inspireret af Marianne Grønbæk og Henrik Pors og deres bog Vækstmodellen, hvori de selv beskriver, hvordan dialogen med hjælp fra modellen bliver struktureret om seks faser og bygger på seks simple regler for samtalen (Grønbæk og Pors, 2009).

Når udfordringer skal drøftes i teamet, kan det være brugbart at strukturere dialogen, så I sikrer, at samtalen ikke kører i ring, at der kommer nye perspektiver på problemet, og at I nærmer jer en løsning.

 

Formål & udbytte

Udbytte: Teamet får struktureret den svære snak om et fælles fokus. På en sådan måde, at alle føler sig hørt, og hvor dialogen leder frem til fælles fremtidige
indsatser og konkrete handlinger.

Formål: At skabe mere overskud i samtalen om teamets samarbejde og sikre, at dialogen skaber nye muligheder og forståelse for hinandens perspektiver.

 

Sådan bruges Vækstmodellen

Procesbeskrivelse for
Vækstmodellen i agile teams

Fælles opstart
Teammedlemmerne skal vide, at de er inviteret til en fælles seance, hvor der drøftes et specifikt og afgrænset emne.

Seancen minder om en brainstorm, hvor alle byder ind. Gennem en tydelig struktur for dialogen belyses et tema, en udfordring eller en problematik fra flere vinkler.

Ved hver fase bruges en planche, hvor fasens tema skrives i midten – gerne med en ring rundt om, hvorpå streger kan trækkes ud til de udsagn, der kommer frem undervejs som et mindmap. Brug gerne 15 minutter på hver fase.

Inden seancen går i gang oplyses de fælles spilleregler samtalen.

Spillereglerne:

  • Alle skal have mulighed for at byde ind undervejs i processen.
  • Alle input er velkomne.
  • Alle inputs skrives op på en planche – hver fase har en planche dedikeret til fasen.
  • Der tales kun om én fase ad gangen.
  • Når først teamet er gået videre til en ny fase, er det ikke muligt at gå tilbage til de foregående faser.
  • Tiden, der er sat af til hver fase, skal overholdes. Når tiden er gået, er det tid til næste fase.

 

“Modellens 6 faser”

Vækstmodellen i agil projektledelse

Modellens 6 faser

Step 1: Fastlæg fokus

I første fase træffer teamet sammen en beslutning om, hvilket emne der skal arbejdes med. Ved at involvere alle heri skabes en større forpligtelse overfor den videre proces.

Step 2: Hvad fungerer godt?

I anden fase drøfter teamet, hvad der går godt. Ved at tale om, hvad der går godt i relation til det valgte emne, viser teamets medlemmer, at de er opmærksomme på det, der fungerer – til trods for de udfordringer, som teamet måtte stå overfor.

Step 3: Hvilke problemer skal adresseres?

I tredje fase dedikeres tiden til at tale om de problemer, der knytter sig til emnet.

Teammedlemmerne fortæller om deres udfordringer og problematikker, som de ønsker bliver adresseret og håndteret. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at rammesætte og fastholde reglen om, at alle input er velkomne.

Som afslutning på fase 3 kan teamet drøfte, hvilke af de nævnte udsagn som er vigtige at få håndteret.

Det vil give et godt fundament for den efterfølgende dialog.

Step 4: Hvilke muligheder har teamet?

I fjerde fase drøfter medlemmerne deres muligheder som team og mulige løsninger på de udfordringer, som
er blevet identificeret i de forrige faser. Fasthold reglen om, at alle inputs er velkomne, gå derfor ikke ind i en
diskussion af hinandens forslag, men byd muligheder og ideer velkommen.

Step 5: Vores aftaler

I femte fase drøfter teammedlemmerne, hvilke konkrete handlinger de vil tage handling på. Det kan være
mindre, interne aftaler mellem få medlemmer eller aftaler om nye tiltag og initiativer, der involverer alle i
teamet.

Step 6: Hvad var godt ved denne dialog?

I sjette og sidste fase samler teamet op på hele processen ved at drøfte spørgsmålene:
Hvad har været det bedste ved samtalen i dag?
Hvad er det vigtigste udbytte af processen?

På den måde anerkendes de deltagere, som har haft meget på hjerte i forhold til emnet, og teamet får anledning til at lære og tage erfaringerne med til fremtidige dialoger om teamsamarbejde.

 

Bring nu jeres enighed til live

Klare rammer for fremdrift

Som et team har I ansvaret for, at jeres enighed om arbejdsopgaverne bliver bragt til live. Noget af det, der gør jer til et team og ikke en arbejdsgruppe, er jeres evne til at skabe synergi, fælles ansvar for opgaverne og evnen til at samle konflikterne op for dernæst at lære fra dem.

Her præsenteres forskellige måder at skabe klare rammer for dialog og fremdrift i teamets interne udfordringer. Som nævnt fylder dialogen meget i dette afsnit og med rette.

Kommunikationen er midlet til at kunne gøre teamet stærkere og italesætte de elementer i samarbejdet, der kan gøres endnu bedre med hjælp fra afsnits dialogiske strukturer og fremgangsmåder.

1

Den konstruktive dialog i teamet

Den konstruktive dialog i teamet er altafgørende for, hvordan I bevæger jer mod løsninger og ikke gentager gamle fejltagelser. Det er blandt andet bevægelsen fra det, der har været, og frem mod det ønskede, der kan fungere som et kompas i teamet til bedre resultater.

2

Skab strukturen for jeres kommunikation i teamet

Skab strukturen for jeres kommunikation i teamet. Det gør det lettere for jer som team at komme tilbage på sporet, hvis I følger en struktur eller model for jeres dialog

3

At lære som et team

At lære som et team handler også om, at I som individer i gruppen får lov til at lære af jeres fejl. Det er vigtigt, at der er rum til at lære at fejle, og at I som team kan italesætte det, som er svært, udfordrende eller usikkert

4

Den vanskelige samtaler

Den vanskelige samtaler bunder i et uopfyldt ønske. Brug den vanskelige samtale som en fælles platform til at italesætte det, der kan gøre bedre, anderledes eller på anden vis skabe ny værdi i teamet.

5

En del af det agiles DNA

En del af det agiles DNA handler om at skabe manøvredygtige teams med fokus på iterationer. At kunne bruge dialogværktøjerne i opløbet- eller i forlængelse af disse iterationer vil styrke teamets manøvredygtighed og kvaliteten af opgaverne, I som enhed skal levere.

Kurser

Indenfor agil projektledelse

Projektledelse spar 15%

I gang med Agile

Et komplet forløb, hvor du som projektleder kommer godt i gang med agile metoder og får de værktøjer, du har brug for.
Et komplet forløb, hvor du som projektleder kommer godt i gang med agile metoder og får de værktøjer, du har brug for.

5 dage 24.499 kr. ekskl. moms
Projektledelse

Bliv Professionel Scrum Master

Som Scrum Master lærer du kernen i det agile mindset. Bliv Scrum Master med PSM® I-certificering hos Mannaz.
En Scrum Master er en facilitator for et team, der arbejder med den agile metode Scrum. På dette kursus får du konkrete værktøjer og teknikker til at kunne fungere som Scrum Master. Kurset forbereder dig til at tage Scrum.org's officielle certificering "Professional Scrum Master® I (PSM® I)".

2 dage 12.499 kr. ekskl. moms
Projektledelse NYHED

Projektledelse for projektdeltagere

Introduktion til projektarbejdet for deltagere og koordinatorer.
Få de mest effektive værktøjer til at arbejde i projekter, uden at være projektleder.

2 dage 11.999 kr. ekskl. moms
Projektledelse NYHED

Agil coaching

Lær at støtte og vejlede agile teams og projektorganisationer.
Få de mest effektive værktøjer til at arbejde i projekter, uden at være projektleder.

2 dage 12.499 kr. ekskl. moms
Ledelse

Agil ledelse

Bliv bedre til at lede agile teams og organisationer.
Få en mere dybdegående forståelse af, hvad agil ledelse egentlig er. Du vil på kurset få lejlighed til at træne en række ledelsesværktøjer, som du efterfølgende kan bruge til at styrke din daglige ledelse.

2 dage 12.999 kr. ekskl. moms

Forfattere

Afsnittet er udgivelse i bogen “Facilitering i agile projektteams” på Djøf Forlag.

Bogens forfattere står klar, til at besvare dine spørgsmål om facilitering af agile projektteams i dit arbejde eller hvordan principperne understøtter arbejdet i din organisation.

Gør som andre projektledere

Få Mannaz nyhedsbrev med de seneste opdaterer, videndeling og værktøjsinfo.

The potential is people