20. november 2025
René Fabricius Weichel, Rådgiver hos Mannaz
Strategi er afgørende, hvis man som virksomhed vil skabe retning, opnå de ønskede mål og skabe langsigtede resultater. Men hvad betyder strategi egentlig, og hvordan arbejder man som organisation med strategi i praksis?
Det kan være forvirrende at finde hoved og hale i de mange definitioner af begrebet strategi, når man taler ledelse. Læs med her, og bliv klogere på, hvad en strategi egentlig er, hvorfor den er vigtig, hvad strategi ikke er, og hvordan man som virksomhed kan gå til strategiarbejdet.
Se alle vores kurser i strategiudvikling – og implementering her.
Strategi kommer af det græske strategia og betyder feltherrekunst. Det blev brugt til at beskrive sammenhængen mellem de militære magtmidler og politiske mål. På den måde lægger det sig op ad den måde, vi bruger strategibegrebet på i dag – og måden vi arbejder med strategi på i praksis.
Begrebet strategi bliver brugt på mange forskellige måder i forskellige virksomheder, og det er i høj grad ledelsesteorien, der definerer måden, man arbejder med strategiprocesser i organisationen.
Formelt set kan strategi defineres som:
En langsigtet plan, hvor virksomheden orienterer sig mod et bestemt mål, der ligger langt ude i horisonten. Dette mål danner rammen om både medarbejdernes og ledelsens arbejde.
Strategi er en vigtig del af virksomhedens måde at arbejde med langsigtede mål og en måde at sætte en retning for, hvor virksomheden skal hen på lang sigt. Derfor kan man definere en strategi som en plan, der skaber et overblik for både ledelse og medarbejdere.
Strategien skal svare på spørgsmål som: “Hvor vil vi gerne være?” og “Hvordan gør vi det?”. Det er vigtigt, at gøre sig klart, hvad svarene på disse spørgsmål er, fordi det gør det muligt at fokusere ressourcer mod et fælles mål og sørge for, at der er retning for alle handlinger i organisationen.
De strategiske mål er en beskrivelse af de ting, virksomheden ønsker at opnå. Det er en måde, virksomheden kan arbejde med at omsætte sin overordnede strategi til handling. Her går virksomheden altså fra besvarelsen af spørgsmålet: “Hvor vil vi gerne være?” til at begynde at formulere de konkrete mål, der skal opfyldes på vejen derhen.
Strategiske mål er derfor vigtige for både at sætte en fælles retning for hele virksomheden (både medarbejdere og ledelse), prioritere tid og ressourcer korrekt og følge fremdriften løbende. Kort sagt er de strategiske mål broen mellem strategi og konkrete handlinger.
Læs også: Nyt år – ny strategi: Få 4 konkrete step til dit strategiarbejde.
Når man arbejder med strategiske processer, er det selvsagt vigtigt at kende til de forskellige strategiske modeller og metoder, der findes på området – men det er også vigtigt at notere sig, hvad der ikke er strategi.
Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at en strategi ikke bare skal bestå af populære buzzwords, men derimod være konkret og have en kobling til virksomhedens aktuelle situation.
Hvis strategien blot består af populære begreber og proaktive ord, mister den sin betydning, og den vil i mange tilfælde fremstå uklar. Det gør det svært for både ledere og medarbejderne at se meningen med strategien – og endnu sværere at føre den ud i livet.
Derudover er det vigtigt at tage højde for, at strategi er noget, der hele tiden holder sig på et strategisk niveau. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på ikke at forveksle strategi med dagligdags gøremål, men i højere grad se det som en retning, der er mere fremadskuende.
Hvis man som virksomhed kommer til at forveksle den overordnede strategi med taktik, kan det nemlig føre til forhastede beslutninger. På den måde kan man risikere at glemme at tage højde for de strategiske processer og de overvejelser, der ligger heri.
Kort sagt kan man skelne mellem strategi og taktik på følgende måder:
Strategi må ikke forveksles med virksomhedens mission eller vision, men er en væsentlig del af arbejdet på vejen dertil. Forskellen er dog, at strategi er langt mere handlingsorienteret end både visioner og mission.
Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at strategi heller ikke skal ses som en færdig manual, man blot kan slå op i for at se, hvad næste skridt på vejen er. Det kan nemlig risikere at gøre det tæt på umuligt for alle parter at eksekvere på strategien.
Når man arbejder med strategi, er det vigtigt løbende at holde øje med, om strategien lever op til særligt fire vigtige krav. En god strategi skal gerne være:
Det er vigtigt, at strategien er konsistent, og at der er en rød tråd mellem mission, vision, mål osv.
En god strategi skal være realistisk for at kunne føres ud i livet.
Det er vigtigt, at strategien sikrer virksomhedens fremtid og er konkurrencedygtig.
En god strategi er dynamisk. Det vil sige, at strategien kan ændre sig, hvis virkeligheden kræver det.
Læs også: Få fif til at navigere strategi og transformation i 2025.
En god strategi skaber retning og mål for virksomheden. Det handler om, hvordan virksomheden kan skabe værdi i fremtiden og hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger undervejs.
En god strategi er enkel – selvom de mange faser i strategiarbejdet kan virke uoverskuelige. Det handler i sidste ende om at prioritere det rigtige for at virksomheden kan nå det ønskede mål.
Herunder kan du læse mere om, hvilke fem faser en strategi typisk består af.
Den første fase handler om at afklare, hvad formålet med strategier er. Hvad er det helt nøjagtigt, man ønsker at opnå med strategien? Der kan være mange forskellige grunde til det, fx at:
Når formålet er afklaret, er næste skridt at beslutte, hvilke analyser der er nødvendige. Dette er en iterativ proces, der kræver tålmodighed. Man skal derfor forvente, at processen kan kræve, at man tager flere omveje.
Når formålet med strategien er tydelig, handler det om at planlægge den videre proces. Her er næste skridt at beslutte, om arbejdet skal styres ud fra et top down eller bottom up-design.
Nogle gange giver det mest mening, at ledelsen sætter retningen, især når der er tale om større ændringer. Andre gange er det klogt at inddrage flere aktører, fordi det skaber ejerskab og bedre løsninger.
Det er vigtigt at huske, at en strategi ikke er en detaljeret handlingsplan. Det betyder, at man ikke kan (eller skal) kende alle svarene på forhånd. Derfor skal organisationen være med til at konkretisere, hvad der skal ske de næste måneder og på længere sigt.
Når flere forstår retningen og er involveret i arbejdet, bliver det langt lettere at føre strategien ud i livet. På den måde undgår man unødige diskussioner, fordi alle i virksomheden ved, hvor man er på vej hen.
I analysefasen er det vigtigste spørgsmål at finde frem til, hvilke analyser der er absolut vigtige at gennemføre. Her handler det om at forstå organisationens udgangspunkt, muligheder og udfordringer, før man begynder at træffe strategiske valg.
I praksis betyder det indsamling af data, at man undersøger tendenser i markedet, lytter til medarbejdere og eventuelt udarbejder konkurrentanalyser. Formålet med det er at få et realistisk billede af, hvor organisationen befinder sig i dag, samt hvilke styrker, svagheder og potentialer der er.
En grundig og gennemarbejdet analyse gør det lettere at vælge den retning, der passer til virksomheden, fordi beslutningerne er baseret på fakta. Det skaber desuden en fælles forståelse og sikrer, at alle arbejder ud fra samme grundlag.
Læs mere om vores kursus ‘Strategiudvikling – fra analyse til strategi’.
Ud fra analyserne er næste skridt at fastlægge strategien. Det er her man fastlægger den retning, organisationen skal bevæge sig i fremadrettet. Her er det vigtigt, at man laver en mere detaljeret handlingsplan, som man kan følge undervejs i arbejdet med strategien.
Det er dog vigtigt at huske på, at man aldrig kan følge en snorlige vej, når man arbejder med strategi.
Den femte og sidste fase er eksekveringsfasen. Det er her, strategien bliver omsat til handling, og hvor man arbejder med strategiimplementering. Denne fase handler om at fordele ansvar, følge op på mål og sikre, at de forskellige initiativer bliver ført ud i livet.
Når man som virksomhed skal eksekvere på strategien, er involvering og løbende kommunikation to vigtige nøgleord. Jo bedre alle forstår strategiens retning, jo nemmere bliver det også at handle effektivt mod målet.
Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.