Projektledelse er et område, der i høj grad former vores virksomheder og vores fremtid. Det er også et område i konstant bevægelse. I mere end 40 år har Mannaz uddannet projektledere, og vi har her samlet de stærkeste trends & tendenser inden for projektledelse i 2023.
De agile projekter og arbejdsformer har længe været en del af mange projektlederes værktøjskasse, og i 2023 vil vi se endnu mere agilitet. Vi vil se flere virksomheder, der prøver forskellige agile værktøjer og metoder af, og i større omfang.
De agile arbejdsformer passer godt til en verden i forandring. Man kan fx tage et stort projekt og dele det op i en række mindre bidder, hvorefter man så arbejder intenst på et delprojekt ad gangen for herefter at evaluere, inden man fortsætter. Den løbende evaluering sikrer, at der er langt mere åbenhed i de agile projekter.
Samtidig har mange danske virksomheder opnået en modenhed inden for agile arbejdsformer, der gør, at man tilpasser metoderne, så man opnår de bedst mulige resultater. Agile metoder kan fx bringes i spil i store, komplekse projekter, hvor det vil være en ulempe at låse scope fast for tidligt, men hensigtsmæssigt at arbejde trinvist med en stigende grad af afklaring. Dette kan fx være tilfældet i store byggerier til medicinalindustrien.
For projektledere har modstanden for forandring altid været et rammevilkår, men vi oplever nu, at der er en bevægelse mod større åbenhed for forandring. Det gør det lidt nemmere for projektledere at håndtere og kommunikere forandringer i 2023, og denne tendens vil formentlig fortsætte over de næste år.
Den større åbenhed for forandring i alle led i organisationen medfører også en større indsigt og handlekraft, og vi ser derfor, at organisationer oftere omkalibrerer eller helt skrinlægger projekter.
Historisk set har projektledere ikke været gode nok til at fange og fastholde ledelsens interesse. Vi ser nu en tendens til, at projektledere har fået en større indsigt i, hvad ledelsen er optaget af og bruger denne indsigt til aktivt at styrke projekter.
Vi ved fra undersøgelser, at de projekter, der oftest lykkes, er dem, som ledelsen interesserer sig for. Essensen er, at projektledere, der ses og opfattes som ledere, brænder mere igennem. Da vi samtidig ser en tendens i retning af, at det er blevet sværere at sikre sig opbakning til projekter, så kan denne evne vise sig at være meget afgørende for succes i 2023.
“De virtuelle arbejdsgange og processer har fået en mere permanent status og foregår med større lethed og professionalisme.”
Se også: Vores kurser i agil projektledelse og IT projektledelse.
Da Corona lukkede Danmark ned, var projektlederne nogle af de første, der fik styr på de virtuelle arbejdsgange. I 2023 ser vi, at mange af de virtuelle arbejdsgange og processer har fået en mere permanent status og foregår med større lethed og professionalisme.
Projektlederne ser mange fordele ved de virtuelle arbejdsgange. Der er større fleksibilitet, og generelt et mindre tidsforbrug – dertil kommer, at begrænsningen af rejseaktiviteter ikke alene sparer penge og tid, det minimerer også klimaftrykket.
Større europæiske virksomheder er fra regnskabsåret 2024 blevet pålagt at opgøre en række bæredygtighedstal i årsrapporten. Det er en oplagt projektlederopgave. Ikke kun fordi projektledere er dygtige til at drive processer mod et mål, men også fordi det er i projektledernes egen interesse at søge viden om bæredygtighed.
I 2023 skal mange projektledere derfor forvente at blive involveret i bæredygtighedsdokumentation. Hvis projektet ikke lander på dit bord, så meld dig, og få opgraderet din viden. Bæredygtighedsagendaen kommer nemlig til at dominere de næste mange år, og de spændende opgaver lander hos dem med relevant indsigt og brugbare kompetencer.
Se også: Vores kurser i PRINCE2, SAFe og Scrum.
Projektledelse handler om at frembringe nogle leverancer, hvorefter man overleverer den fortsatte drift til andre og så fortsætter på det næste projekt. Som noget nyt i 2023 ser vi mere grumsede snitflader, hvor projektlederen helt eller delvist får ansvaret for driften af projektet efterfølgende. Den situation er kompleks, for selvom projektlederen naturligvis opnår domæneviden i løbet af projektet, er drift ikke det, projektlederen gør bedst – eller har valgt som karrierevej.
Den fortsatte fastholdelse på projekter skaber flere problemstillinger. For det første udfordrer det vores modeller, for det andet kan projektlederen komme i klemme, fordi ledelsen overser den fortsatte tilkobling på tidligere projekter og bliver ved med at tildele projektlederen nye projekter.
“Hvis projektlederne ikke i samlet flok begynder at gøre opmærksom på disse problemstillinger, så bliver det ikke bedre.”
Projektledere er ikke en særlig aktivistisk medarbejdergruppe. Men i 2023 bør de overveje at blive det. Mange projektledere kæmper med dårlige arbejdsbetingelser såsom tidspres og manglende ressourcer. Hvis projektlederne ikke i samlet flok begynder at gøre opmærksom på disse problemstillinger, så bliver det ikke bedre. Spring ikke bare videre til det næste projekt i håbet om, det bliver bedre, brug i stedet 5% af projektets tildelte tid på evaluering og tilbagemelding til ledelsen.
Projektlederen bør derfor i 2023 skrue op for volumen og fx tale mod halvhjertede, underfinansierede projekter. Hvis projektlederne ikke selv gør det, hvem skal så?
I 2023 bør projektledere tænke mere ligestilling, diversitet og inklusion ind i projekterne. Der ligger en stor styrke i at opdyrke projektledernes evne til ’at se om hjørner’ – altså det modsatte af gruppetænkning. Det gælder den generelle opfattelse af projektsucces, inddragelse af interessenter, overholdelse af tid og økonomi samt hvilke risici, der identificeres.
Mange projektledere mangler viden på dette område, og som projektleder bør man i 2023 investere noget tid på efteruddannelse på området.
Deltag på et af vores kurser inden for projektledelse, vores projektlederuddannelse eller lad vores dygtige og erfarne projektledelseskonsulenter hjælpe dig.
