Projektledelse & Agile principper

Styrk dit projekt med Half Double metoden – og få en aktiv projektejer!

Få større effekt i dine projekter med Half Double! Læs, hvordan en aktiv projektejer og ny tilgang til projektledelse gør både forandringer og resultater muligt – hurtigere og med større succes. Skab engagerede ledere, skær igennem “corporate theater” og lær at sætte effekt og nærvær først i projektarbejdet.


Artikel

Jeg har siddet i alt for mange styregruppemøder, hvor jeg gik derfra med en tom fornemmelse. Enten fordi diskussionen var druknet i tekniske detaljer, fordi projektlederen fik “gode råd”, der var umulige at omsætte til handling – eller, værst af alt: fordi mødet mest af alt føltes som corporate theater.

Et sted, hvor alle lige skulle føle sig hørt, men hvor ingen for alvor tog ansvar for projektets fremdrift.

Det var netop de oplevelser, der blev katalysatoren for en grundlæggende ændring i vores tilgang til projekter i Half Double-metoden. Vi indførte en ny, tydelig og handlekraftig rolle: den aktive projektejer.

Hvorfor er den aktive projektejer så vigtig?

Det er sjældent metode eller proces, der får projekter til at fejle. Det er fraværet af ejerskab. Ikke hos projektlederen – for de fleste projektledere knokler og vil det godt – men hos dem, der har det strategiske ansvar for, at projektet lykkes og skaber reel værdi.

Det ansvar ligger hos projektejeren. Og det er en stor opgave, som kræver tid, nærvær og prioritering. Alligevel ser vi igen og igen, at rollen som projektejer forventes løftet “on the side” – som noget, man lige klarer ved siden af sit egentlige job. Det er en farlig misforståelse. For uden en engageret og tilgængelig projektejer, mister projektet både retning og gennemslagskraft.

I Half Double-metoden har vi derfor defineret den aktive projektejer med tre helt konkrete kendetegn:

den aktiv projektejer i half double

1. Tilstedeværelse

En aktiv projektejer dukker ikke bare op til kvartalsvise styregruppemøder. Vedkommende er løbende involveret i projektet og tæt på projektlederen.

Det handler ikke om at styre projektet ned i detaljen – men om at være synlig, tilgængelig og velorienteret, så der kan træffes beslutninger i det rette tempo, prioriteres på et solidt grundlag og gives støtte, når der er behov.

2. Beslutningskraft

Den aktive projektejer har mandat til at tage beslutninger – og bruger det. Når projektet løber ind i benspænd eller skal vælge retning, er det projektejeren, der går forrest og får taget de nødvendige beslutninger eller ryddet barrierer af vejen, inden tidsplanen skrider.

Denne form for ‘rettidig omhu’ bygger i høj grad på den løbende tilstedeværelse, som giver indsigt i projektet.

3. Ejerskab over effekt

Projektet handler i sidste ende ikke om at levere noget til tiden og inden for budgettet. Det handler om at skabe effekt. Og den effekt bor ikke i projektplanen. Den bor i organisationen – og i sidste ende i de mennesker, der skaber organisationen. Derfor skal projektejeren tage ejerskab af den forandring, projektet er sat i verden for at skabe. Ikke i slutningen af projektet, men lige fra start.

Som projektleder kan du være med til at holde fokus på effekten. Spørg: Hvad er det for en konkret adfærdsændring eller forretningsmæssig værdi, vi vil opnå? Hvem skal gøre noget anderledes – og hvordan hjælper vi dem i mål? Husk også, at den værdi meget gerne må begynde at materialisere sig undervejs i projektet.

Når projektejeren er aktiv, bliver du en bedre projektleder

Når projektejeren er tæt på, beslutningsdygtig og tager ejerskab af effekten, bliver det muligt for dig at fokusere på kerneopgaverne i din rolle som projektleder.

Du kan motivere teamet, skabe fremdrift og sikre, at projektet leverer reel værdi.

Frem for at bruge energien på at eskalere problemer, træde vande eller kæmpe for opbakning.

Og organisationen? Den får hurtigere den effekt, projektet er sat i verden for at skabe. Det er win–win–win.

Hvad kan du gøre for at få en aktiv projektejer?

Du kan ikke tvinge en projektejer til at være aktiv. Men du kan invitere vedkommende ind i rollen og gøre det tydeligt, hvad du har brug for.

Her er tre spørgsmål, du kan bruge i dialogen:

  1. Hvordan vil du gerne være involveret undervejs?
  2. Hvornår og hvordan vil du træffe beslutninger?
  3. Hvilken effekt ser du som din primære opgave at sikre?

På den måde hjælper du projektejeren til at træde ind i rollen – og du styrker samarbejdet fra start. Selv om projektejeren som oftest er en leder højere oppe i hierarkiet, end du selv er, kan du godt tillade dig at stille krav til ham eller hende.
Prøv at forklare helt konkret, hvad den ideelle projektejer siger og gør for at give dig og projektet de bedste betingelser for succes. Jeg har mange gange oplevet, at projektejeren gerne vil vejledes – projektets succes er også deres succes – og efterspørger den samtale.

Jo mindre naturligt det falder projektejeren at være til stede, jo vigtigere er det at få faste statusmøder i kalenderen, hvor I taler sammen. I Half Double metoden anbefaler vi en fast kadence af møder, hvor projektlederen kommer “ned til projektet”, snarere end at du eller I “kommer op” til projektejeren. Invitér gerne projektejeren med til møder i teamet, når der er behov for det og gør det tydeligt, hvorfor der er behov for vedkommendes tilstedeværelse.

Vil du lære mere om den aktive projektejer og andre redskaber og principper til at skabe hurtigere effekt og højere succesrater i dine projekter?

half double

Mannaz udbyder kurser i Half Double-metoden, hvor du får konkrete værktøjer til at skabe værdi via lederskab, flow og effekt. Kurserne henvender sig til alle, der arbejder med projekter og ledelse.

Vil du høre mere? 

Senior Product Manager

lfo@mannaz.com
+45 4517 6235

Kom på kursus

Inspiration
Projektledelse & Agile principper Hvorfor stopper vi vigtige projekter, fordi noget går galt?

Rigtig mange projekter stoppes førend de er færdiggjort eller uden opnåelse af forventet effekt – og det har omfattende økonomiske og udviklingsmæssige konsekvenser for samfund og virksomheder.

Projektledelse & Agile principper Alle ønsker udvikling, men ingen forandring! Og hvorfor ikke – de triste erfaringer!

Ordsproget er ofte tillagt Søren Kierkegaard, imidlertid er det ikke muligt at fastslå, om det faktisk er fra Søren Kierkegaard. Hvorfor er det alligevel interessant? Hvorfor er det, at ingen vil forandring? Er det ikke spild af ressourcer, hvis udvikling ikke fører til forandring? Langt de fleste vil gerne både udvikling og forandring. De vil bare gerne selv beslutte sig for både udviklingen, forandringen og især have indflydelse. Forandringen skal give mening! Der skal være tryghed og den enkelte skal kunne se sig selv i forandringen for at opnå udviklingen.

Projektledelse & Agile principper Projekter i farezonen kan reddes

Ofte løber projekter af sporet, og man formår ikke at navigere uden om katastrofen. Det betyder, at projekterne bliver både dyre og/eller dårligere, hvilket leder til voldsomme tab, og at de ønskede forventninger udebliver. I nogle tilfælde betyder det faktisk knald eller fald for hele forretningsområder. Talrige store projekter har lidt denne skæbne. Det er derfor vigtigt at have fingeren på pulsen og proaktivt agere på faresignaler – og sikre et beredt og handlekraftigt akutberedskab, som kan redde dit projekt.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

The potential is people