10. marts 2025
Leif Godsk, konsulent
Project Management Institute (PMI) gennemførte i 2024 den største undersøgelse i organisationens 55-årige historie (Maximizing Project Success). Målet med denne undersøgelse var at udfordre det traditionelle syn på projekt succes. Undersøgelsen resulterede i udvikling af en helt ny og anderledes måde at definere og måle projektsucces.
En definition, som i langt højere grad tilgodeser de forskellige perspektiver på succes, som projektets interessenter har.
Den høje rate af fejlslagne projekter fortæller nemlig ikke den fulde historie, da projekter varierer, og projektsucces skal ses på et kontinuum snarere end som en simpel binær – bestået eller ikke bestået.
Opfattelser af succes kan variere blandt interessenter og udvikle sig over tid, hvilket afspejler ændringer i, hvordan de vurderer fremskridt, resultater og den producerede værdi ved disse resultater.
Ser man på ovenstående kriterier for projektsucces viste PMI’s undersøgelse, at andelen af succesfulde projekter – projekter som leverede resultater, som var indsats og investering værd – voksede betydeligt.
Den nye metode for måling af projektsucces tager udgangspunkt i, at succes ikke kan måles absolut – men i høj grad er baseret på faktorer, som varierer afhængig af situationen og den enkelte nøgleinteressents perspektiv på nytteværdi.
Metoden består i, at repræsentanter fra forskellige, vægtede interessentgrupper vurderer projektets succes på en skala fra 1-10. En score på 9-10 er lig med succes, en score på 7-8 delvis succes – og en score på 0-6 er lig med fejlslagent (se figur).
Ovennævnte målinger indgår i beregningen af projektets succes score NPSS (Net Project Succes Score). For at kunne bruge målingerne til sammenligning på tværs og benchmarking beregnes en såkaldt Global NPSS. Dette gøres ved at ved at trække ’fejlslagne’ skoringsresultatet fra ’succesfuld’ skoringsresultatet. Tallet repræsenterer projektets Globale NPSS.
Ovennævnte er en god måde til at følge op på projektets succes. Kunder og nøgleinteressenter vurderer ikke så meget projektet på om, hvorvidt det nåede den eksakte deadline eller overskred budgettet, men mere om projektet for den enkelte leverede en værdi, som var indsats og omkostninger værd. Herudover får man også en idé om, hvor optimering af proces og tilgang fremadrettet giver mest værdi.
Som det fremgår af ovennævnte figur, viste det sig, at projekter i undersøgelsen, som scorede den højeste succes både overholdt de traditionelle projektrammer og samtidig blev vurderet med den højeste succes rating af interessenter.
For yderligere indsigt anbefales læsning af PMI’s survey ”Maximizing Project Success”.
Hvis vi erkender, at projektsucces i de fleste projekter er en mangefacetteret størrelse, bliver det afgørende for virksomheder at holde fokus på, hvordan projekter, der opleves som kriseramte eller i farezonen, kan reddes.
Hvis din virksomhed har et veltilrettelagt ’recovery beredskab’, kan fejlslagne projekter i mange tilfælde redefineres og gennemføres (Project Recovery), så succeskriteriet ’nytteværdien står mål med indsatsen’ opfyldes. Du kan læse mere om dette i artiklen ”Projekter i farezonen kan reddes.”
Mannaz lancerer i løbet af 2025 et Project Recovery kursus, som er en måde at rette op på projekter i farezonen. Project Recovery tager udgangspunkt i den nye definition af projekt succes.
Kontakt Mannaz, hvis du har behov for information eller hjælp til hvordan du eller din organisation kan få gavn af den nye måde til at måle og vurdere projektsucces på.
Tilmeld dig og få udvalgte værktøjer til agil teamledelse
