Ledelse & Teamudvikling

Uformel ledelse: Derfor kan det være en trussel for organisationen

Uformel ledelse kan både være med til at fremme samarbejde og dermed tjene et godt formål i virksomheder, men det kan også være en trussel, der underminerer organisationens mål og værdier.


Artikel

I denne artikel vil vi gøre dig klogere på, hvad uformel ledelse er, og hvorfor det kan være en potentiel trussel for organisationen, som er værd at være opmærksom på. Læs mere om begrebet herunder.

Hvad er uformel ledelse?

Uformel ledelse er når en person i virksomheden agerer med stor autoritet og indflydelse i organisationen, uden at have en formel lederrolle eller en specifik ledertitel. Det kan være fordi vedkommende har været en del af organisationen i lang tid eller af en eller anden grund har fået opbygget en stor tillid til de øvrige medarbejderne.

Den uformelle ledelse kan være svær at spotte, fordi den ofte er baseret på erfaring, ekspertise eller personlig charme. Netop derfor er den også svær at ændre på.

Her er nogle af de vigtigste aspekter af uformel ledelse:

  • Indflydelse og effektivitet: En uformel leder kan have stor effekt på organisationen og kan sågar påvirke gruppedynamikken med sin store viden og erfaring. Forskning har vist, at uformelle ledere kan påvirke beslutningsprocesser i organisationen og medarbejdernes motivation og produktivitet. I visse tilfælde har forskning endda vist, at uformelle ledere kan have større indflydelse på medarbejderne end de formelle ledere.
  • Roller og funktioner: Uformelle ledere har ofte forskellige roller og funktioner i en virksomhed, som de udfylder. Det kan både være roller som mæglere, mentorer eller ansigt udadtil i organisationen. Den uformelle leders helt store styrke ligger i at opbygge tillid og forståelse hos medarbejderne og samtidig styrke sammenhold og skabe engagement – primært på grund af deres stærke relationer til medarbejderne.
  • Gode relationer og netværk: Uformelle ledere har ofte stærke relationer på tværs af organisationen. Det er primært fordi de er i stand til at opbygge forbindelser til medarbejdere i forskellige afdelinger og på forskellige niveauer. Det er med til at fremme samarbejdet i organisationen og samtidig gøre det nemmere at dele ressourcer og vigtig information.
  • Udvikling af uformelle ledere: Forskning har også peget på, at det har stor betydning, at man som en del af organisationens ledelsesstrategi formår at udvikle uformelle ledere. Ved at få øje på potentielle uformelle ledere og støtte dem og deres evner kan organisationen nemlig udnytte deres indflydelse til at styrke samarbejdet og ledelsesevnerne i organisationen.

Læs også: Er du den virkelige leder af teamet?

Se også vores kursus i uformel ledelse

Hvornår kan uformel ledelse være en trussel og hvorfor?

Selv om uformel ledelse på mange måder kan bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af organisationen og opbygge tillid, så kan det faktisk også være en trussel af flere årsager. En af grundene til, at uformel ledelse kan være en trussel for en virksomhed er blandt andet, at de uformelle ledere sætter gang i noget internt i organisationen, som ikke er afklaret på et formelt niveau eller godkendt af ledelsen.

Det kan være vanskeligt for ledelsen at reagere på, da de sjældent får direkte information om, hvad den uformelle leder tager af initiativer “bagom kulisserne”.

Manglen på ansvarlighed
Uformelle ledere er ikke ansvarlige for deres egne handlinger på samme måde, som en formel leder er det. Det samme gælder beslutninger, der bliver taget under overfladen. Det vil sige, at den uformelle leder kan udøve en vis form for magt, uden vedkommende behøver at tage hensyn til organisationens værdier. Det kan føre til egenrådige handlinger og beslutninger, der ikke nødvendigvis gavner virksomheden.

Uformel ledelse kan føre til magtmisbrug
En uformel leder har ikke nogen formel autoritet i organisationen, hvilket kan føre til magtmisbrug og handlinger, der ikke er afstemt med den formelle ledelse. Det kan være med til at underminere den linje, der er lagt fra organisationens side, og kan derfor skabe mistillid blandt medarbejdere. Dette er derfor væsentligt at være opmærksom på som leder.

Personlige præferencer
Den uformelle leder kan have en tendens til at favorisere visse personer i organisationen i stedet for at træffe beslutninger på baggrund af virksomhedens og teamets interesser. Dermed kan de personlige præferencer komme til at stå i vejen for virksomhedens ønskede retning og potentielt skabe mistillid.

Manglende koordination med den formelle ledelse
Uformelle ledere opererer typisk uden for de etablerede rammer i organisationen, og det betyder, at der ofte er en manglende koordination mellem afdelinger eller teams. Når beslutninger på den måde træffes uden om den formelle ledelse og de involverede teams, kan det skabe forvirring.

Hvad kan man gøre som formel leder?

Hvad kan den formelle leder så gøre, hvis en uformel leder underminerer ledelsen? Vi har samlet en række ting, du som leder kan gøre for at håndtere situationen.

Identificér problemets omfang:

For at du som leder kan handle på situationen, er det vigtigt at begynde med at identificere problemets omfang og se på, hvordan den uformelle leder underminerer lederen og de ledelsesmæssige beslutninger. Det kan du gøre ved at identificere de handlinger, der skaber problemer i organisationen.

Sørg for at kommunikere klart og tydeligt:

Ved at kommunikere klart og tydeligt til medarbejderne, kan den formelle leder få skabt klarhed over de forskellige roller, ansvarsområder og forventninger og dermed mindske misforståelser.

Gå forrest:

Ved at gå forrest kan den formelle leder være et godt eksempel for medarbejderne og dermed opnå følgeskab og større opbakning i organisationen. På den måde kan lederen få større indflydelse og mindske risikoen for at blive undermineret.

Åben dialog:

Det er vigtigt at adressere problemet direkte ved som formel leder at tage en snak med den uformelle leder. Med en åben dialog kan du som leder få skabt en forståelse for, hvilke problemer det skaber, når den uformelle leder går imod organisationens fælles mål og værdier.

Skab klare forventninger:

Som leder bør man definere forventningerne til den uformelle leder og sikre, at han eller hun forstår, hvilke mål og ansvarsområder, der ligger i vedkommendes rolle. Det vil skabe en større følelse af ansvarlighed hos den uformelle leder, hvilket formentlig vil føre til færre misforståelser.

Læs også: Lederen – fra autoritet til autenticitet 

Husk, at enhver situation er unik, og derfor vil de specifikke handlinger, der kræves for at løse problemet, altid afhænge af konteksten. For at løse problemet bør den formelle leder altid handle med respekt og professionalisme, hvilket gør det lettere at finde frem til konstruktive løsninger, der gavner hele organisationen.

Kurser for dig der er ny leder

Ledelse 4.6

Det uformelle lederskab

Opnå mandat, få opbakning og skab succes med uformel ledelse.

17.999 kr. ekskl. moms 4. maj 2026 København & Aarhus 3 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.8

Introduktion til ledelse

Dette introducerende kursus målretter sig den nye leder, der ser frem til at stå i spidsen for enten et team, afdeling eller organisation. Kurset er til dig, der ønsker sparring, rådgivning og konkrete værktøjer til at løfte din nye rolle som leder med succes.

17.999 kr. ekskl. moms 18. maj 2026 København & Aarhus 3 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.8

Fra specialist til leder

Opnå resultater gennem andre som ny leder og bliv en succesfuld leder.

17.999 kr. ekskl. moms 14. sep 2026 København & Aarhus 2 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.8

Fra kollega til leder

Find dig til rette som nyudnævnt leder for dine tidligere kollegaer.

12.999 kr. ekskl. moms 9. jun 2026 København & Aarhus 2 dage
Tilmeld dig her
Forhandling og salg 4.6

Forhandlingsteknik 1 – værktøjer, teori og træning

Optimér dine forhandlinger med stærke forhandlingsprincipper og effektfulde processer.

12.999 kr. ekskl. moms 4. maj 2026 København & Aarhus 2 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.7

Mannaz Lederuddannelse

Vores lederuddannelse er for dig, der ønsker at styrke dine ledelseskompetencer gennem konkrete værktøjer og grundlæggende teori og praksis.

59.999 kr. ekskl. moms 12. jun 2026 3 lokationer 10 dage
Tilmeld dig her
Ledelse ECTS-point 4.7

Mannaz Offentlige Lederuddannelse (MOL)

Kompleksitetsbaseret og systemisk lederuddannelse i teori og praksis.
Få mulighed for at få 10 ECTS-point under Den Offentlige Lederuddannelse.

49.999 kr. ekskl. moms 1. sep 2026 København & Aarhus 10 dage
Tilmeld dig her
Inspiration
Ledelse & Teamudvikling Er du den virkelige leder af teamet?

Dine projektdeltagere eller medarbejdere ser dig ikke nødvendigvis som leder, bare fordi du har titlen. Du skal nemlig gøre dig fortjent til at være leder, før nogle vil følge dig. Spørgsmålet er så, om du er værd at følge? Læs med, og find svaret.

Ledelse & Teamudvikling Deling af ledelse øger talentmassen og fører til bedre lederrekruttering

Vi giver vores ledertalenter for dårlige muligheder for at øve sig i ledelse.

Ledelse & Teamudvikling Styrk dit lederskab med
strategiske pauser

For at kunne lede dine medarbejdere effektivt og inspirerende er det afgørende, at du formår at genoplade dit eget energi-batteri. I denne artikel får du konkrete redskaber til at holde strategiske pauser, så du kan accelerere dit lederskab og opbygge en bæredygtig og succesfuld karriere.

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden indenfor ledelse ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

The potential is people