Assertiv kommunikation handler om at kunne sige til og fra på en respektfuld og hensigtsmæssig måde. Ved assertiv kommunikation er alle i dialogen lige meget værd – uden at én skal dominere og en anden skal underkaste sig.
Assertiv kommunikation er åben, ærlig, nysgerrig og midtersøgende. Herigennem kan konflikter og uoverensstemmelser ofte forebygges, fordi begge parter anerkender egne og andres følelser og holdninger. Du understreger, at du har ret til dine følelser og holdninger, samtidig med at den anden har ret til at stå ved deres.
Læs mere her: Mannaz’ kursus i Kommunikation og dialog
Som assertiv står du ved dine egne følelser og grænser uden at overskride andres følelser og grænser. Gennem assertiv adfærd forsøger du at håndtere konflikter med en respektfuld dialog, hvor alle kommer til orde og anerkendes som lige meget værd.
Den assertive kommunikationsform er typisk den mest hensigtsmæssige for lederen, som både skal anerkende medarbejdernes behov og samtidig sætte en klar retning for virksomheden.
At være assertiv står i modsætning til den aggressive, passice og passive-aggressive form, som enten vil undertrykke egne eller andres følelser.
Gennem assertiv kommunikation passer du på dig selv, mens du passer på andre. På den måde bliver begge parter vindere i dialogen.
![]()
Ved assertiv kommunikation tager du lige stor højde for dig selv og for den anden part – og det gøres gennem lyttende, spørgende, empatisk, ærlig og anerkendende kommunikation.
Et eksempel på assertiv kommunikation på arbejdspladsen kan være lederen, der stiller krav til medarbejderen på en respektfuld og undersøgende måde:
Hvad er så non-assertiv kommunikation? Det er når enten én eller begge parters følelser, holdninger eller grænser overskrides eller ikke tages højde for.
Læs mere her: Læs mere om den assertive adfærd her
Assertiv kommunikation gavner både medarbejderen, lederen og det bredere samarbejde på arbejdspladsen.
Kravene til klar og effektiv kommunikation på arbejdspladsen stiger i takt med at samarbejde i teams øges. Når vi samarbejder, har konflikter og misforståelser mulighed for at opstå – og med den assertive kommunikationsstil håndteres situationen, før den eskalerer.
Sådan kan du bruge assertiv kommunikation i din hverdag:
For at lære at kommunikere assertivt og implementere assertion i din dagligdag som leder, kan du tage et styrkende lederkursus og blive bekendt med assertiv kommunikation i teori og praksis.
Hos Mannaz har vi mere end 50 års erfaring med lederudvikling gennem vores kurser og uddannelser. Hvis du ønsker at styrke dit personlige lederskab og dine kommunikative kompetencer, så se vores kurser i personlig udvikling. Her bliver du klogere på dig selv og dit udviklingspotentiale, så du kan skabe målbare resultater for dig, dine medarbejdere og for virksomheden.
Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.