1. oktober 2024
Berit Kristine Bøggild, Client Director
Hvordan går det med jeres organisations bæredygtighedsagenda? Er du i tvivl om, hvordan du navigerer i de mange forskellige måder, som kan rykke jeres organisation fremad? Læs med her og få et indblik i, hvordan I kan balancere ledelse indad og udad, vælge jeres bæredygtighedsfokus og inspirere til engagement, så I opnår en succesfuld transformation.
Store visionære mål for bæredygtighed har længe været diskuteret – både globalt og i Danmark. Især i forhold til den grønne dagsorden med 70 % CO2-reduktionsmål og CO2-neutralitet, men også på den bredere dagsorden med FN’s 17 verdensmål.
Samtidigt har der været mange offentlige og private kunder, som hverken har efterspurgt bæredygtighed eller valgt bæredygtige løsninger, hvis det betød en højere pris.
Nu er der sket et skifte, hvilket bl.a. kan ses på den seneste offentlige indkøbspolitik fra oktober 2020. ”Grønne indkøb for en grøn fremtid” dækker årlige offentlige indkøb på estimerede 380 mia. kr. og har til formål at lægge sporene for et markant lavere klimaaftryk. Klimarådets anbefaling er i dag, at staten kan videreudvikle disse retningslinjer for grønne indløb yderligere.
De private virksomheder skubber også på. Flere af de største danske virksomheder, såsom Grundfos og Novo Nordisk, stiller stadig større krav til deres værdikæder om bæredygtighed. Og de er villige til at betale, hvis det er dyrere i en overgangsfase.
Novo Nordisk stiller med deres ”Circular for Zero”-strategi for eksempel krav om, at alle leverandører skal basere deres leverancer på grøn strøm senest i 2030. CEO Lars Fruergaard udtaler, at de er indstillet på at betale lidt mere i begyndelsen.
I dag skal man som virksomhed i stigende grad kunne forklare både kunder, myndigheder og samarbejdspartnere, hvordan man lever op til specifikke krav om bæredygtighed.
Ny lovgivning fra særligt EU, såsom CSRD og CSDD, bidrager til denne stigning. 54 % af direktører ser bæredygtighedsspørgsmål som en højere prioritet end de gjorde for blot 12 måneder siden (EY 2024 – News release: Resilient CEOs prioritize AI investments now and decarbonization next | EY – Global).
Derudover kan man profilere sig positivt ved at kunne levere både svar og handling, der ligger udover de opstillede krav. Det øger troværdigheden og konkurrenceevnen, at man reelt har indtænkt bæredygtighed i sin organisation. Omverden gennemskuer hurtigt, hvis jeres bæredygtighed er et falsk kvalitetsstempel, som ikke reflekterer jeres handlinger. Undervisningsmiljøet går heller ikke fri. Der er også stigende krav og forventninger til for eksempel forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Ikke kun kunder og myndigheder stiller spørgsmål. Det gør i stigende grad også de unge talenter. Så bæredygtighed spiller også ind i kampen for at tiltrække medarbejderne og være en attraktiv arbejdsplads. Og hvad med jer?
Er jeres organisation klar med løsninger og svar? Har I hele jeres organisationen med ombord, og er der fremdrift på jeres bæredygtighedsagenda?
Det kræver både øje for de større sammenhænge og for de vigtige detaljer at lykkes med bæredygtighedsdagsordenen.
Her finder du fire greb som inspiration til dig, der har ansvaret for at drive den grønne dagsorden som for eksempel direktør, leder eller projektleder – eller til dig, som bare har lysten til at skubbe på de nødvendige forandringer.
Det handler om både at lede udadtil med fokus på kunder, samarbejdspartnere og impact og at skabe engagement, ejerskab, kompetenceløft og handling på de indre linjer. En overvægt i den ene retning kan få indsatsen til at tilte. For eksempel hvis samarbejdspartnere og kunder ikke oplever samme niveau af indsats som den interne i organisationen.
Hvis du normalt har mest fokus indadtil eller udadtil, så vær opmærksom på, at denne dagsorden kalder på begge dele.
Metode: Undersøg balancen i dit ledelsesfokus. Der er flere balancer, man skal lykkes med. Marker dit fokus på linjerne ud mod alle otte punkter og vurder, hvor dit fokus ligger.
Lav et pitstop på jeres strategi, hvor I tjekker, om:
– I har fået integreret bæredygtighed, så det er en del af jeres strategi og er en konkurrencefordel for jer?
– Eller om I som minimum kan leve op til compliance-krav?
For meget ad hoc og add-on underminerer troværdigheden af jeres tiltag både indadtil og udadtil.
Det kan bl.a. opnås ved at kortlægge muligheder og risiko for FN’s 17 verdensmål, og derved finde ud af, hvilke der giver bedst mening for jer at prioritere.
Kortlæg verdensmålene i forhold til, hvad de giver jer af risici og muligheder. Det skaber et godt overblik og grundlag for at prioritere de bæredygtighedsmål, der er vigtige for jeres organisation. Hermed kan I nemmere opdatere strategien eller eksekvere den mere bæredygtigt.
Udvælg en eller flere relevante interessenter. Dette kunne for eksempel være kunder, lovgivere eller samarbejdspartnere. Gennemgå verdensmålene og placer dem på risiko- og/eller mulighedssiden ved at og spørge:
• Er der en risiko, hvis vi ikke gør noget?
• Er der muligheder, hvis vi rykker på målet?
Hvis du vil lære mere om, hvordan en kortlægning har hjulpet andre firmaer, kan du læse denne case: Case | Entreprenørfirmaet Nordkysten | Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Metode: Risiko og mulighedskortlægning samt prioritering af bæredygtighedsmål:
Hvis bæredygtighed ikke tidligere har fyldt særlig meget i jeres organisation, kan forandringerne møde skepsis og modstand. Hvis I vil forebygge den skepsis, skabe momentum og sikre handling og fremdrift, er det oplagt at kortlægge jeres stakeholders og lægge en plan for deres involvering.
Start med de bæredygtighedsområder, hvor der er høj efterspørgsel fra kunderne, motiverede medarbejdere og opbakning fra stakeholders med høj indflydelse. Find ud af hvilke personer og grupper, som ligger i hvilke kategorier. Opbyg momentum ved at vise kommerciel relevans, og hvordan det konkret kan lade sig gøre at opnå målet.
Læg en plan, der udspiller sig i flere ”bølger” med de relevante grupper. Se bølgerne som faser i handlingsplanen og de forskellige stakeholders, som dem I realistisk kan få involveret i bæredygtighedsprojektet.
I skal sigte efter at skabe handling – både for at opnå bæredygtighedsmålet, men også for at sikre yderligere handling. Her kan det hjælpe at dokumentere jeres aktiviteter og impact for at understøtte, at jeres projekt faktisk kan betale sig.
Metode: Stakeholder kortlægning og momentum planlægning:
Masterclasses i bæredygtighed og ESG.
I en kombination af 4 undervisningsdage og 8 ekspertoptagelser får du på dette forløb en dybdegående indsigt og et omfattende kompetenceløft i de centrale koncepter inden for emnet bæredygtighed og ESG.
Lær at implementere bæredygtighed i din organisation på dette videregående kursus.
Kurset er en overbygning til uddannelsen og til dig ønsker en konkret fremgangsmåde til at gøre organisationen mere bæredygtig med tæt kobling til jeres strategi, kunder/brugere, omverden – og ikke mindst de resultater, som I ønsker at skabe.
På kurset i forandringsledelse lærer du at skabe resultater gennem succesfulde forandringer.
Kurset i forandringsledelse tager afsæt i dine udfordringer. Her vil du få de nødvendige værktøjer til at skabe resultater gennem dine forandringsprocesser.
Få mere viden indenfor bæredygtighed ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
