Kurser
Ledelse

Bestyrelsesuddannelse - den moderne bestyrelse

Få træning i professionelt bestyrelsesarbejde,
så du bliver et attraktivt bestyrelsesmedlem i private virksomheder.
Mannaz
NYHED
Ledelse
Varighed 5 dage
Sted Ikke fastlagt
Moduler 3 moduler
Sprog Dansk
Pris 29.999 kr. ekskl. moms NYHED
Vælg startdato, eller se alle datoer:
onsite Dato er ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Dansk
Bliv kontaktet
Ledelse
Bestyrelsesuddannelse - den moderne bestyrelse

Et kursus der er tilpasset fremtidens bestyrelsesmedlemmer

På denne praksisnære uddannelse, der sætter fokus på bestyrelsesarbejde i private virksomheder, får du en solid og bred værktøjskasse i professionelt bestyrelsesarbejde. Vi arbejder med din konkrete bestyrelsesadfærd, så værdien af uddannelsen kan implementeres med det samme i din egen bestyrelse. Uddannelsen giver dig også et værdifuldt netværk af sparringspartnere. Ved bestået eksamen modtager du Mannaz Board Certificate.

Bestyrelsesuddannelse - den moderne bestyrelse

Fremtidens bestyrelsesmedlemmer har en aktiv rolle i virksomhedens strategiske ledelse, og de er værdifulde sparringspartnere for direktionen. De formår at skabe selektiv nærhed og distance til direktionen i et inspirerende samarbejde, hvor bestyrelsen udfordrer direktionen gennem de rigtige spørgsmål. Fremtidens bestyrelsesarbejde består derfor i at kunne omsætte sine økonomiske, juridiske og ledelsesmæssige kompetencer til konkret adfærd, som skaber strategiske resultater for virksomheden og samtidig skaber det rette rum for direktionen til daglig ledelse.

Kursets opbygning og indhold

Bestyrelsesuddannelsen består af 2 moduler (2 + 2 dage) med en afsluttende mundtlig eksamen på ca. 30 min., som foregår 3-4 uger efter sidste modul.

På uddannelsen arbejder du bl.a. med:

Værdiskabende adfærd i bestyrelseslokalet

Bestyrelsens råderum, ansvar og pligter

Bestyrelsens ansvar og risikostyring

Bestyrelsens digitale agenda, herunder AI

Strategi, strategiprocesser og strategisk ledelse

Forretningsudvikling

Dit eget bestyrelseskandidatur

i

Praktisk gennemførelse

Bestyrelsesuddannelsen består af 2 moduler (2 + 2 dage) med en afsluttende mundtlig eksamen på ca. 30 min., som foregår 3-4 uger efter sidste modul. Uddannelsen starter med et internat, hvor du og de andre deltagere har mulighed for at styrke jeres relationer om aftenen.

For at sikre det bedst mulige udbytte, starter kurset med en spørgeskemaundersøgelse blandt alle deltagere.

Formålet er dels at starte en refleksion hos deltagerne om behovet for læring og dels at tilpasse kursusindholdet til deltagerne.

Vi anbefaler inden kursusstart, at de deltagere, der allerede er i en bestyrelse, har en samtale med deres bestyrelsesformand.

Undervisningsformen er baseret på aktiv involvering og træning i forhold til den virkelighed, som du og din bestyrelse befinder jer i. Formen er en værdifuld blanding af ekspertindlæg, casebehandling og dilemmarefleksioner, som giver dig praksisnær viden, værktøjer og metoder, hvilke du lærer at anvende i dit arbejde som bestyrelsesmedlem.

På bestyrelseskurset får du ikke blot nye værktøjer og kompetencer, hvor du oparbejder også den adfærd, der skal til, for at du kan være med til at skabe en værdifuld bestyrelse.

Hvem deltager på kurset i bestyrelsesuddannelsen?

Bestyrelsesmedlemmer i private virksomheder, som ønsker at få et solidt teoretisk fundament, der opkvalificerer dig bredt inden for alle aspekter af bestyrelsesarbejde, så du kan blive et attraktivt bestyrelsesmedlem og skabe konkrete resultater for virksomheden.

Deltagerne deler ambitionen om at udføre deres bestyrelsesarbejde på et professionelt højt niveau. Du har ikke tidligere gennemgået en længerevarende og sammenhængende bestyrelsesuddannelse, men du ser det som en ønsket forudsætning for at nå næste niveau.

Hvis du sidder i en bestyrelse i en offentlig virksomhed, bør du tilmelde dig Bestyrelsesuddannelse for fonde, foreninger, NGO og offentlige organisationer. Hvis du er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, anbefaler vi, at du deltager på kurset Bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsesuddannelse - den moderne bestyrelse

Det får du ud af kurset

Når du deltager i denne bestyrelsesuddannelse, får du ikke bare personlige kompetencer, men også færdigheder, som din virksomhed eller organisation kan få stor gavn af.

Dit personlige udbytte

  • Indsigt i alle parametre i bestyrelsesarbejdet

  • Træning i at håndtere bestyrelsens ansvar, rammer og formalia

  • En solid værktøjskasse i ledelse og bestyrelsesarbejde

  • Dybdegående viden om forskellige forretningsmodeller

  • Træning i at blive en værdifuld sparringspartner for direktionen

  • Værktøjer til at skabe en målrettet strategiproces

  • Træning i at styrke den overordnede strategiske ledelse i virksomheden og bestyrelsen

Din bestyrelses udbytte

  • En mere værdifuld bestyrelse

  • Bedre sparring og inspiration fra bestyrelsen

  • Fokus på værdiskabelse i rapporteringen

  • Målrettet anvendelse af tiden mellem direktion og bestyrelse

  • Den rette nærhed og distance mellem bestyrelse og direktion

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvorvidt dette kursus er det rigtige for dig?

Så lad mig ringe dig op til en rådgivende samtale.

René Fabricius Weichel
Senior Product Manager

rfw@mannaz.com
+45 4517 6140

Få kurset ud til jer

Med et virksomhedsinternt forløb vælger I et kursus fra vores brede portefølje. Forløbet afholdes kun for jeres medarbejdere og tilpasses jeres konkrete behov, ønsker og forretningsmæssige mål.

Mariann Illum Vendler
Relation Manager

miv@mannaz.com
+45 4517 6189

Mød dine undervisere

Client Director
Associated Consultant

Ofte stillede spørgsmål

Herunder kan du få svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med dette kursus.

Hvad er bestyrelsens funktion i en virksomhed?

En virksomheds bestyrelse består i at agere sparringspartner – både for virksomheden, men også direktionen. Her hjælper bestyrelsen med at udfolde tanker og idéer om virksomhedens udvikling og fremtid. I bestyrelsen findes et væld af fokusområder, såsom at kontrollere økonomien og administrere organisationens drift. Den stærkeste bestyrelse kan hjælpe virksomheden med at navigere i en verden fuld af forandringer. Bestyrelsens funktion afhænger af virksomhedens position, samtidigt med at bestyrelsens roller også afhænger af virksomhedens situation og behov.

Hvad vil det sige at være bestyrelsesmedlem?

Bestyrelsesmedlemmet er valgt til varetage virksomhedens interesser med ansvar og forpligtelse. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem kan bidrage både med viden, erfaring eller branchekendskab til virksomheden eller organisationen, der tilsammen vil danne rammerne for en bestyrelse, som kan medvirke at virksomheden kan nå sine mål. Bestyrelsesmedlemmet kan blive valgt på en generalforsamling eller være medarbejdervalgte.

Hvad er forskellen på bestyrelsesarbejdet i private i forhold til offentlige bestyrelser?

Kurser
Bestyrelsesuddannelse - den moderne bestyrelse

Vi anbefaler også

Mød vores kunder

The potential is people