I agil projektledelse arbejder teams med visualisering af arbejdsflow.
Få kendskab til konkrete værktøjer og hvordan de bruges.
For at arbejde struktureret med en sprint backlog kræver det en fast tilbagevenden planlægningssession i starten af hver sprint-periode. Det indgår som en del af teamets mødekoncepter.
En måde at arbejde med en sprint backlog i praksis er et såkaldt KANBAN-board, hvor hver enkelt aktivitet er velbeskrevet. Det udfoldes nedenfor.
Herfra kan en uddelegering i teamet finde sted, og alle i teamet kan arbejde kollektivt med at løse og levere de mange opgaver, der er i indsatsen og derved nå i mål med sprintets del-produkt.
Kanban er en metode til at styre og optimere arbejdsprocesser gennem visuel styring. Navnet “Kanban” kommer fra japansk og betyder bogstaveligt talt “visuelt kort” eller “visuelt signal”.
I projektledelse refererer Kanban til et system, hvor arbejdsopgaver repræsenteres visuelt på kort, der bevæger sig gennem forskellige stadier af en proces på en tavle. Dette system hjælper teams med at visualisere deres arbejde, begrænse mængden af igangværende opgaver og optimere flowet af arbejde gennem hele processen. Kanban er kendetegnet ved dets fleksibilitet, fokus på kontinuerlig levering og evne til at tilpasse sig ændringer løbende.
Det er ikke en rigid metodologi, men snarere et sæt principper og praksisser, der kan tilpasses forskellige typer af projekter og organisationer.
Kanban har sine rødder i Toyota Production System (TPS), der blev udviklet af den japanske bilproducent Toyota i årene efter Anden Verdenskrig. Taiichi Ohno, en industriingeniør hos Toyota, udviklede Kanban som en del af det større “Just-In-Time” produktionssystem.
Inspireret af amerikanske supermarkeders lagerstyring, hvor hylder blev genopfyldt baseret på faktisk forbrug, implementerede Ohno et system, hvor produktionsprocesser kun blev igangsat, når der var et reelt behov – signaleret af et Kanban-kort.
Dette system hjalp Toyota med at reducere spild, optimere lagerbeholdninger og forbedre effektiviteten i hele produktionskæden. Selvom Kanban oprindeligt blev udviklet til produktionsstyring, blev dets principper senere tilpasset og anvendt inden for softwareudvikling og andre former for projektledelse, især i forbindelse med agile og lean-tilgange.
Denne tilpasning af Kanban til vidensarbejde blev primært udført af David J. Anderson i begyndelsen af 2000’erne, hvilket førte til den moderne anvendelse af Kanban i projektledelse.
Kanban-tavlen er det centrale visuelle værktøj i Kanban-metoden. Den består typisk af en tavle (fysisk eller digital) inddelt i kolonner, der repræsenterer forskellige stadier i arbejdsprocessen.
Standard kolonner kan omfatte “To Do”, “In Progress” og “Done”, men tavlen kan tilpasses til at afspejle teamets specifikke workflow. Hver opgave repræsenteres af et kort, der bevæger sig fra venstre mod højre på tavlen, efterhånden som arbejdet skrider frem. Kortene indeholder vigtige oplysninger om opgaven, såsom beskrivelse, ansvarlig person, deadline og eventuelle blokeringer. Mange teams tilføjer også WIP-grænser (Work In Progress) til kolonnerne for at begrænse antallet af samtidige opgaver og forhindre overbelastning.
Kanban-tavlen giver et øjeblikkeligt overblik over projektets status, identificerer flaskehalse og fremmer kommunikation inden for teamet. Den fungerer som et kraftfuldt værktøj til at synliggøre arbejdsflowet, prioritere opgaver og sikre en jævn fordeling af arbejdsbyrden.
I agil projektledelse bruges Kanban som en metode til at optimere arbejdsprocesser og levere værdi kontinuerligt. Kanban komplementerer andre agile metoder ved at tilføje visuel styring og fokus på flow.
I modsætning til Scrum, der opererer med faste sprints, tillader Kanban en mere flydende og kontinuerlig leveringsproces. Dette gør Kanban særligt velegnet til projekter med skiftende prioriteter eller support- og vedligeholdelsesopgaver.
Kanban hjælper agile teams med at identificere og eliminere flaskehalse i deres processer, reducere ventetid mellem opgaver og optimere den samlede cyklustid for levering af værdi. Ved at begrænse mængden af igangværende arbejde, fremmer Kanban fokus og kvalitet i leverancerne.
Metoden understøtter også agile principper som transparens, regelmæssig inspektion og tilpasning gennem sine visuelle tavler og regelmæssige tavlemøder.
I agile miljøer kan Kanban bruges som en selvstændig metode eller i kombination med andre agile frameworks som Scrum (ofte kaldet “Scrumban”) for at opnå en mere fleksibel og effektiv projektledelsestilgang.
Kanban-metoden tilbyder en række væsentlige fordele, når den anvendes i agile projekter:
Disse fordele gør Kanban til et kraftfuldt værktøj i agile projekter, der kræver fleksibilitet, effektivitet og kundefokus. Ved at implementere Kanban kan teams opnå en mere strømlinet og responsiv arbejdsproces, der er bedre egnet til at håndtere kompleksiteten og de skiftende krav i moderne projektmiljøer.
Et komplet forløb, hvor du som projektleder kommer godt i gang med agile metoder og får de værktøjer, du har brug for.
Et komplet forløb, hvor du som projektleder kommer godt i gang med agile metoder og får de værktøjer, du har brug for.
Som Scrum Master lærer du kernen i det agile mindset. Bliv Scrum Master med PSM® I-certificering hos Mannaz.
En Scrum Master er en facilitator for et team, der arbejder med den agile metode Scrum. På dette kursus får du konkrete værktøjer og teknikker til at kunne fungere som Scrum Master. Kurset forbereder dig til at tage Scrum.org's officielle certificering "Professional Scrum Master® I (PSM® I)".
Introduktion til projektarbejdet for deltagere og koordinatorer.
Få de mest effektive værktøjer til at arbejde i projekter, uden at være projektleder.
Vi står klar, hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde med agil projektledelse eller blot vil høre mere om, hvordan Mannaz kan hjælpe med at implementere agile principper i din organisation.
Få Mannaz nyhedsbrev med de seneste opdaterer, videndeling og værktøjsinfo.