AI etik i praksis
INVI-kursus

AI etik i praksis

Et to dages kursus for praktikere, som giver dig et etisk og reflekteret kompas at navigere efter, når du bruger AI i din organisation.
Mannaz
INVI-kursus
Varighed 2 dage
Sted København
Moduler 2 moduler
Sprog Dansk
Pris 10.500 kr. ekskl. moms
Vælg startdato, eller se alle datoer:
onsite 5. dec - 12. dec 2026 P2D
København
Dansk
Ledige pladser
INVI-kursus
AI etik i praksis

AI kalder på etiske overvejelser

AI-systemer bevæger sig hurtigt fra pilotprojekter til at blive en central del af organisationers infrastruktur. De former beslutninger, arbejdsgange, services og strategiske prioriteringer – ofte på måder, der kan være svære fuldt ud at forudse.

Etiske spørgsmål hører derfor ikke længere kun til i konferencelokaler eller akademiske debatter. De opstår i kommunikationsstrategier, indkøbsprocesser, dataflows, leverandørsamarbejder og implementeringsvalg.

Mange fagpersoner bærer i dag et reelt ansvar for disse beslutninger, men mangler klare rammer for at navigere i kompleksiteten. Ofte er det ikke usikkerhed om AI’s potentiale, der bremser organisationer, men usikkerhed om, hvordan man handler mere ansvarligt, samtidig med at man realiserer potentialet.

Se næste kursusstart

Hvorfor tage dette kursus?

Hvor starter man? Hvordan omsætter man AI-etik i organisationen – ikke blot som en liste af regler, men som en praksis, der forbinder innovation med organisationens kerneværdier?

AI etik i praksis er et kursus for professionelle, der står med netop disse spørgsmål. Kurset afholdes hos INVI – Institut for vilde problemer, og trækker på værktøjer udviklet med støtte fra Danish Data Science Academy (DDSA). Kurset tilbyder strukturerede værktøjer, fælles refleksion og anvendelsesorienterede rammer, der tager skridtet videre fra et snævert fokus på GDPR og databeskyttelse. Deltagerne arbejder med konkrete cases fra deres egne organisatoriske kontekster.

Målet er at ruste dig til at omsætte etiske ambitioner til konkret handling, og dermed rammesætter kurset AI-etik som praksis: Et rum, hvor principper indlejres i beslutninger, og teori bliver til levet organisatorisk praksis.

Hvem deltager på kurset?

Dette kursus henvender sig til professionelle med mindst tre års erfaring fra erhvervsliv, offentlig sektor, NGO’er, fonde eller større organisationer, som er involveret i at forme, hvordan AI anvendes i deres organisation eller afdeling.

Kurset er ikke begrænset til dem, der arbejder direkte med data, AI eller teknologi. Det kan omfatte alle, der er i en position, hvor de sætter tonen for brugen af AI i organisationens arbejde.

Det kan være, at du er kommunikationschef og kæmper med at finde ud af, hvornår, hvor og hvordan AI-værktøjer skal (eller ikke skal) bruges i dit team. Måske er du afdelingsleder med ansvar for at sikre, at AI-initiativer lever op til EU AI Act og dansk regulering. Eller du har ansvar for indkøb eller leder implementeringen af AI-systemer i en kommune og mærker tyngden af de etiske beslutninger, der følger med. Det afgørende er, at du har indflydelse på, hvordan AI anvendes – strategisk, operationelt eller kulturelt – og ønsker redskaber til at navigere i etiske dilemmaer i praksis.

Kurset er særligt relevant, hvis du:

  • Er med til at sætte den strategiske retning for brug af AI i dit team/organisation
  • Underviser kollegaer i brug af AI (herunder overensstemmelse med EU AI Act og dansk regulering)
  • Har ansvar for indkøb eller leverandørsamarbejde relateret til AI
  • Arbejder med implementering, governance eller test af AI-baserede teknologier
  • Ønsker mere robuste interne beslutningsprocesser omkring AI

Se forudsætninger for kurset

Forudsætninger

Du behøver ikke en teknisk baggrund for at deltage, men bør have ønske om at lære at navigere i de etiske dilemmaer, der opstår, når AI-systemer anvendes i professionelle sammenhænge. Vi forventer at du har en naturlig nysgerrighed og villighed til kritisk at undersøge, hvordan AI påvirker mennesker, processer og organisatoriske værdier.

Deltagere er velkomne fra kommuner, offentlige institutioner, kreative bureauer, fonde, NGO’er og private virksomheder (herunder SMV’er og startups) i hele Danmark. Forskere og ph.d.-studerende er også velkomne, men for at fastholde et praksisnært fokus er antallet af pladser til forskere bevidst begrænset, og vi opfordrer til, at man medbringer en anvendelsesorienteret case frem for teoretiske eller abstrakte spørgsmål.

Pladserne er begrænsede og tildeles efter først-til-mølle-princippet. Hvis du er i tvivl om kurset er det rette for dig, er du velkommen til at tage kontakt.

En af Mannaz konsulenter der afgiver et kursus

Det får du ud af kurset

Når du deltager på dette kursus, år du ikke bare personlige kompetencer, men også færdigheder, som din organisation kan få stor gavn af.

Du får bl.a.:

En værktøjskasse, der kan bruges med det samme

Du får erfaring med og adgang til en værktøjskasse designet til virkelige organisatoriske sammenhænge, der gør etisk praksis mere konkret og lettere at anvende. Du kan tage den med tilbage i dit team og bruge den til at understøtte interne vurderinger og beslutningsprocesser omkring AI. Værktøjskassen indeholder:
Et etisk kompas til struktureret refleksion og beslutningstagning

  • Rammer til vurdering af risici og diskriminationsgrunde
  • Værktøjer til at styrke robusthed, fairness og ansvarlig implementering
  • En kommenteret læseliste til videre udvikling

Vægten ligger på anvendelighed. Du forlader kurset med metoder, der kan understøtte interne vurderinger, strategiarbejde, indkøb, planer for implementering og intern undervisning.

Omsætning af teori til praksis

Kurset bygger på forskningsbaserede tilgange som Design Justice, Data Feminism og kritiske datastudier, men med fokus på, hvordan de kan operationaliseres som praksis. Du lærer at:

  • Identificere etiske udfordringer tidligt i AI-initiativer
  • Strukturere dilemmaer i stedet for at reagere ad hoc
  • Gå videre end compliance og arbejde med ansvarlig strategisk beslutningstagning

Case-baseret erfaring, der styrker din handlekraft

Ved at arbejde med konkrete cases – herunder dine egne – opnår du større klarhed i, hvordan man navigerer i usikkerhed uden unødigt at bremse innovation. Du vil forlade kurset bedre rustet til at:

  • Facilitere interne samtaler om AI-etiki
  • Støtte kolleger og ledelse i ansvarlige valg
  • Indgå i dialog med leverandører og samarbejdspartnere med tydeligere forventninger
  • Afstemme AI-initiativer med organisatoriske værdier og samfundsansvar

Et professionelt netværk

Arbejdet med etisk AI kan føles isoleret. Kurset skaber et rum for erfaringsudveksling på tværs af sektorer og brancher i Danmark. Du bliver en del af et fællesskab af professionelle, der står over for lignende strategiske og praktiske dilemmaer – og som er engagerede i at styrke ansvarlig AI-praksis i fællesskab.

Mød dine undervisere

Kurset undervises af Sofie Burgos-Thorsen (ph.d., Forsknings- og analysechef hos INVI) og Tess Skadegård Thorsen (ph.d., ekspert i Tech og AI etik). To internationalt anerkendte forskere og praktikere, der kombinerer akademisk tyngde med hands-on erfaring inden for AI-innovation, implementering og vurdering.

Med afsæt i Design Justice, Data Feminisme og kritiske datastudier omsætter de forskningsbaserede perspektiver til konkrete værktøjer, som du kan tage direkte med tilbage til din organisation.

sofie burgos thorsen

Sofie Burgos-Thorsen

(PhD, Chefanalytiker hos INVI)
Sofie er Forsknings- og Analysechef hos INVI. Med en baggrund i sociologi og mere end ti års erfaring med at bygge bro mellem forskning og praksis arbejder hun med at anvende AI, deltagende metoder og digitalt design til at drive innovation og samfundsforandring. Hendes arbejde har særligt fokus på demokratisk innovation samt policy- og strategiprocesser, hvor AI anvendes til at håndtere komplekse problemstillinger. Sofie har en ph.d. i datadrevet byplanlægning fra Aalborg Universitet og MIT og har undervist internationalt. Hun har modtaget anerkendelser som Ziman Award (2020) og EU Citizen Science Prize (2023). Hun har været jurymedlem hos Ars Electronica og er i dag næstforperson i Danish Data Science Communitys Open Source-udvalg. På kurset trækker hun på forskning inden for Data Feminism og Design Justice, mange års erfaring med undervisning i AI-etik på universitetsniveau samt en dyb forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med AI-drevet innovation i konkrete organisatoriske sammenhænge.

Tess skadegård thorsen

Tess Skadegård Thorsen

(PhD, AI & Tech Ethics Expert)
Tess er forsker, underviser og konsulent med speciale i repræsentation i teknologi og medier. Med en baggrund inden for ESG- og CSR-rådgivning har hun opbygget sin karriere omkring socialt bæredygtige produkter og ansvarlig teknologiudvikling. Hun modtog i 2022 Kraka-prisen for dansk kønsforskning. Hendes arbejde er publiceret internationalt, og hun har undervist ved institutioner som Columbia University, Pennsylvania State University, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Lund Universitet og Københavns Universitet. Tess har været fellow ved NYU Institute for Public Interest Technology og har tidligere været Director of Product Ethics hos Comcast NBCUniversal. Hun er medlem af advisory boardet for Danish Pioneer Centre for AI. Hun er aktuelt ved at lancere Gaard & Sekara – et konsulentfirma med fokus på AI-revidering, fairness og robusthed.

Kursusformat

Kurset kombinerer:

  • Korte oplæg som rammersætter etik-spørgsmål
  • Introduktion til den etiske værktøjskasse
  • Strukturerede øvelser med afsæt i egen case
  • Erfaringsudveksling og faciliteret refleksion i grupper
  • Tid til netværk og uformel dialog

Deltagerne inviteres til at medbringe cases eller dilemmaer fra deres eget arbejde.

Nogle uger før kurset vil du modtage en velkomstmil, hvori vi beder dig forberede din case.

Se praktiske oplysninger her

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvorvidt dette forløb er noget for dig?

Så kontakt mig, eller udfyld formularen, og så ringer vi dig op.

Sofie Burgos Thorsen

Sofie Burgos Thorsen
CHEFANALYTIKER

 
 
 

Prisen for kurset inkluderer

  • 2 dages kursus fordelt på 2 moduler
  • Fuld forplejning på fremmødedagene
  • Let vin/øl/sodavand til social hour efter sidste modul
  • Moleskine-notesbog
  • Kursusbevis
Meyers mad - Mannaz kursus forplejning, en person der har to tallerkener i hånden med flotte mad anretninger på.

Praktiske oplysninger

Hvornår
Kursusdagene:
Kurset afholdes over 2 individuele dage med officielt program fra 09.15 – 16.00.

Ankomst med kaffe og morgenbrød mellem 08.45-09.15. Efter dag 2 serveres der et let glas vin/sodavand/øl i INVIs lokaler med mulighed for networking og socialt samvær i tidsrummet 16.00-17.00.

tilmeldingsfrist
Sprog:
Ud fra et inkluderende princip udbydes kurset på engelsk for at gøre det muligt for flere at deltage. Engelsk er standardsproget i oplægsdelene, men hvis du er mere komfortabel på dansk, opfordres du til at tale dansk i casearbejde og gruppedrøftelser.
Hvis alle deltagere er dansktalende, kan oplæggene også afholdes på dansk.

Kurset udbydes af INVI
i samarbejde med Mannaz

Vi har et strategisk samarbejde med INVI – Institut for vilde problemer.

Når du tilmelder dig dette kursus, bliver din tilmelding og al kommunikation omkring kurset varetaget af Mannaz, mens selve kurset gennemføres af INVI, hvor det også afholdes.

Dit navn, e-mail og telefonnummer videregives derfor til INVI. Dine kontaktoplysninger bruges udelukkende i forbindelse med kurset.

Kurser

Vi anbefaler også

INVI-kursus

Håndtér vilde problemer i praksis

Værktøjer til problemløsning, alliancedannelse, implementering og læringsloops i samfundsrettede organisationer.

24.900 kr. ekskl. moms 1. okt 2026 København 5 dage
Tilmeld dig her
Ledelse ECTS-point 4.7

Mannaz Offentlige Lederuddannelse (MOL)

Kompleksitetsbaseret og systemisk lederuddannelse i teori og praksis.
Få mulighed for at få 10 ECTS-point under Den Offentlige Lederuddannelse.

49.999 kr. ekskl. moms 5. nov 2026 3 lokationer 10 dage
Tilmeld dig her
Projektledelse Pakkepris -22% 4.7

Mannaz Projektlederuddannelse

Denne projektlederuddannelse er for dig, der ønsker at styrke din rolle som projektleder gennem et praksisorienteret og virkelighedsnært forløb. Projektlederuddannelsen giver dig mulighed for IPMA®-certificering.

55.999 kr. ekskl. moms 2. sep 2026 3 lokationer 12 dage
Tilmeld dig her
Ledelse Spar 17% 4.7

Mannaz Forandringskonsulentuddannelse

Styrk din evne til at lede forandringer, skabe engagement og sikre varig transformation i organisationen.

29.999 kr. ekskl. moms 14. sep 2026 3 lokationer 6 dage
Tilmeld dig her
Ledelse 4.5

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Mannaz’ kursus i facilitering er for dig, som ønsker at styrke dine kompetencer i at facilitere idéer og forandringer som leder i en virksomhed.

17.999 kr. ekskl. moms 26. okt 2026 3 lokationer 3 dage
Tilmeld dig her
Coaching Pakkepris 4.7

Certificeret systemisk coach uddannelse

Tag en coach uddannelse med en international anerkendt certificering.

69.999 kr. ekskl. moms 5. okt 2026 3 lokationer 19 dage
Tilmeld dig her
Facilitering 4.9

Grafisk facilitering

På kurset i grafisk facilitering får du konkrete visualiseringsteknikker som skaber overblik, stærkere budskaber og effektivt samarbejde.

12.999 kr. ekskl. moms 28. sep 2026 3 lokationer 2 dage
Tilmeld dig her
The potential is people