LØFT i praksis – når løsningsfokus styrker samtalerne i en reformtid
Den aktuelle beskæftigelsesreform stiller nye og skærpede krav til ledere og medarbejdere på beskæftigelsesområdet. Når borgerne får øget ansvar og større handlerum, ændres medarbejdernes rolle fra styring til faglig understøttelse af motivation, ressourcer og progression. Det kan ikke realiseres uden tydelig ledelsesopbakning og bevidste prioriteringer. Ledelsen må aktivt skabe plads til faglighed, sikre kompetenceudvikling og understøtte en praksis, hvor medarbejdere kan møde borgerne på en ny måde i samtalen – med mindre fokus på krav og mere fokus på borgerens motivation.
I afdelingen Job og Integration oplevede jobrådgiverne og sundhedsfaglige et stigende behov for at styrke deres samtalefaglighed. Afdelingen arbejder med en mangfoldig målgruppe hvoraf størstedelen er af ikke-etnisk-danske borgere med meget forskellige forudsætninger – fra borgere tæt på job og uddannelse til borgere med komplekse udfordringer som angst, psykisk sårbarhed eller lang ledighed.
Særligt i gentagne møder, oplevede flere jobrådgivere, at det kunne være vanskeligt at fastholde en løsningsfokuseret og fremadrettet dialog, med det udviklingsperspektiv, som de ellers møder borgerne med. Risikoen var, at samtalerne blev problemorienterede, gentagende eller for snævert fokuseret på barrierer frem for muligheder.
Ledelsen ønskede derfor at klæde jobrådgiverne bedre på til:
I samarbejde med Mannaz blev der designet og gennemført et kompetenceforløb i LØFT‑metoden (løsningsfokuseret tilgang) for jobrådgiverne og sundhedsfaglige medarbejdere i Job og Integration. Forløbet blev samskabt med afdelingslederen og tog udgangspunkt i jobrådgivernes konkrete praksis og målgrupper.
Mannaz’ konsulent designede skræddersyet undervisning og visuelle undervisningsmaterialer og arbejdede praksisnært med deltagernes egne borgersager. Gennem en kombination af korte faglige input, træning i konkrete samtalegreb og fælles refleksion blev der opbygget en fælles metodisk tilgang, der understøtter motivation, progression og bæredygtige borgerforløb i en kompleks hverdag.
Forløbet bestod af tre kursusdage med 3–4 ugers mellemrum, så deltagerne kunne træne metoden i praksis mellem undervisningsdagene og bringe konkrete erfaringer tilbage i rummet.
Forløbet havde fokus på:
Mellem kursusdagene arbejdede jobrådgiverne og de sundhedsfaglige med hjemmeopgaver, hvor de afprøvede LØFT-metoden i samtaler med borgere. Efter forløbet blev brugen af metoden understøttet gennem ledelsesmæssig supervision, så LØFT ikke blot blev et kursus, men en integreret del af den daglige praksis. Derudover udviklede jobrådgiverne deres egen visuelle spørgeguide, som de kunne have med til møder med borgerne.
”Løft er en stærk tilgang, som hjælper jobrådgiverne til at sætte et fremadrettet fokus i samtalerne. De skaber fornyet tro og ejerskab ved at tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker og erfaringer. Fokus flyttes fra “det er synd for dig” til “du har allerede gjort noget, der virker” i en respektfuld og anerkendende samtaleform” – Maja Rottbøll, Mannaz
Forløbet blev samtidig koblet til jobcentrets eksisterende erfaringer med interkulturel kommunikation, så metoden kunne anvendes med respekt for borgernes forskellige kulturelle og sociale baggrunde.
Kompetenceforløbet har styrket jobrådgivernes evne til at føre mere motiverende, fremadrettede og meningsfulde samtaler med borgerne.
Resultatet af forløbet er:
”Jobrådgiverne går til samtalerne struktureret og med en ny sikkerhed og mere mod og bevidst tilgang til at arbejde fremadrettet med borgernes egne ressourcer. Forløbet har ikke bare har givet os nye værktøjer – det har skabt en fælles faglig retning, som løfter kvaliteten i mødet med borgerne.” – Marie Carlsson Michelsen, afdelingsleder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, står dermed bedre rustet til at omsætte beskæftigelsesreformens intentioner til kvalitet i mødet med borgeren – hvor faglige vurderinger, relationel kompetence og løsningsfokus går hånd i hånd.
Hvis du har spørgsmål til vores arbejde, er du velkommen til at kontakte: