Hvordan skaber vi organisationer, hvor ledere trives, bevarer deres handlekraft og kan lykkes i et arbejdsliv med stadigt stigende krav og kompleksitet?
Flere ledere oplever stigende pres, og mistrivsel kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker og organisationer. På dette webinar får du den nyeste viden om lederes trivsel og konkrete værktøjer til at skabe bæredygtige rammer for ledere, så de trives, bevare deres handlekraft og lykkes over tid.
På dette webinar deler Maja Rottbøll (Seniorkonsulent, Mannaz) og Cecilie Nørby Lyhne (Lektor, ph.d., Aarhus Universitet) den nyeste viden om trivsel blandt ledere og mental bæredygtighed i ledelsesrollen. Du får indsigt i forskningen bag lederes mistrivsel samt konkrete værktøjer, som ledere, HR og organisationer kan omsætte til praksis.
![]()
Tag dine høretelefoner på og log på Teams
Webinaret bliver optaget
Dato: 27. oktober 2026
Sted: Online
Tid: 09:30 – 10:30
Sprog: Dansk
Mange ledere står i dag i et krydspres mellem organisatoriske mål, politiske og faglige forventninger, medarbejdernes behov og en stigende forandringshastighed. Når belastningen bliver for stor over tid, kan det gå ud over både trivsel, beslutningskraft, samarbejde og fastholdelse. Samtidig er kravene til ledelsesopgaven komplekse og ofte modsatrettede.
Spørgsmålet er derfor ikke, om ledere møder belastninger og udfordringer, men hvordan organisationer kan forebygge, at de udvikler sig til stress, sygemeldinger, opsigelser eller tab af ledelseskraft.
Mens mange initiativer fokuserer på den enkelte leders robusthed og individuelle mestringsstrategier, viser forskningen, at lederes trivsel i høj grad påvirkes af de organisatoriske rammer, prioriteringer og forventninger, som lederne arbejder under.
I samarbejde med Aarhus Universitet har Mannaz udviklet forskningsbaserede værktøjer, der hjælper organisationer med at styrke ledertrivslen gennem konkrete strategier og praksisser, som understøtter bæredygtig ledelse og forebygger stress og mistrivsel.
![]()
Maja Rottbøll er en erfaren konsulent, coach og facilitator med over 15 års erfaring inden for ledelsesudvikling og organisationsudvikling. Hun har stærk erfaring med organisatoriske forandringer, kompetenceopbygning og med at støtte både nystartede teams og teams, der står med samarbejds‑ eller udviklingsmæssige udfordringer.
Maja er særlig stærk i udvikling af ledergrupper og i at understøtte dem i at omsætte strategi til praksis, styrke samarbejde og drive kulturelle forandringer.
Hun har omfattende erfaring fra den offentlige sektor, hvor hun understøtter ledere i at skabe trivsel, udvide ledelseskapaciteten og udvikle stærke, samtalebaserede arbejdsgange.
Gennem ledertræning, facilitering og coaching hjælper hun organisationer med at navigere i kompleksitet og opbygge inkluderende, sunde arbejdspladser baseret på tillid.
Maja har desuden erfaring fra den private sektor med fokus på strategiimplementering, kompetenceopbygning og organisationsudvikling.
Med afsæt i to årtiers erfaring og løbende efteruddannelse inden for ledelse, psykologi, coaching og menneskelig adfærd bidrager hun med dyb indsigt og et systemisk perspektiv – altid forankret i nysgerrighed og respekt
![]()
Cecilie Nørby Lyhne har en baggrund i folkesundhedsvidenskab, er ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år forsket i, hvordan trivsel, mental sundhed og sygdom håndteres på arbejdspladsen, med særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø, arbejdsdeltagelse og forebyggelse. Hun har erfaring med forskning i både private og offentlige organisationer og rådgiver arbejdspladser om, hvordan de kan fremme mental sundhed i arbejdslivet.
Cecilie arbejder tæt sammen med praksisfeltet og har særlig erfaring med at omsætte forskningsbaseret viden til konkrete og anvendelige værktøjer, der kan bruges af ledere og medarbejdere i hverdagen. Hun har bl.a. stået i spidsen for udvikling af praksisværktøjer i samarbejde med Aarhus School of Business and Social Sciences, kommuner og private virksomheder og arbejder aktuelt med at udvikle evidensbaserede værktøjer til at styrke trivsel, forebygge mistrivsel og reducere sygefravær på arbejdspladser.
På Ledelsesugen vil Cecilie sætte fokus på lederes trivsel og på, hvordan vi kan forstå og arbejde med trivsel som mere end et individuelt ansvar. Hun vil bl.a. koble forskningsviden om mental sundhed og arbejdsmiljø med konkrete perspektiver på lederrollen og de organisatoriske rammer, der har betydning for lederes mulighed for at trives og lykkes med deres ledelsesopgave.
Du er altid velkommen til at henvende dig for at få uddybet, hvilket kursus eller hvilken uddannelse der passer bedst til dine behov.
Skal jeg kontakte dig?
Besøg Kontakt os og få flere muligheder.