Mange forbinder proceskonsulentens faglighed med agendasætning, mødefacilitering, dialogformer, øvelser og procesdesign. Det er vigtige kompetencer. Men i komplekse processer handler opgaven ikke kun om at vælge den rigtige metode. Den handler også om at kunne stå sikkert i det, der opstår undervejs.
For jo mere kompleks processen er, desto mere bliver proceskonsulenten selv en del af det, der sker. Hvad lægger man mærke til? Hvad bliver man grebet af? Hvornår bliver man for hurtig, for styrende eller for usikker? Og hvordan bevarer man sin professionelle ro, når rummet bliver spændt og måske ligefrem konfliktfyldt?
Det er en af de centrale bevægelser i den nye PKU: at proceskonsulentens personlige udvikling træder tydeligere frem som en del af den professionelle praksis.
Når proceskonsulenter lykkes, skyldes det sjældent metoden alene. Det skyldes også evnen til at læse rummet, mærke timing, stille de spørgsmål, der åbner i stedet for at lukke, og skabe en ramme, hvor andre kan tage ansvar. Det kræver faglighed – men det kræver også selvindsigt.
Proceskonsulentens indre arbejde handler derfor ikke om at gøre rollen privat eller terapeutisk. Det handler om professionel bevidsthed: at kende egne mønstre, kunne regulere sin egen energi og forstå, hvordan ens tilstedeværelse påvirker processen.
Det er særligt vigtigt i en tid, hvor organisationer ikke blot efterspørger effektiv processtyring, men også evnen til at håndtere usikkerhed, modstand og kompleksitet.
Lars Nellemann, der er lead-trainer på Mannaz’ PKU, fortæller:
”Vi arbejder bl.a. med begrebet ”Negativ kapabilitet”, som er deltagernes evne til at være i det svære. Proceskonsulenten skal kunne stå i det, der ikke er afklaret endnu – uden at overtage processen eller forenkle den for hurtigt.”
Deltagerne arbejder derfor med deres personlige fremtræden, deres præferencer, bias og etik i forhold til at arbejdet som proceskonsulent. Vores grundforståelse er systemisk og den indebærer, at konsulenten er en del af klientsystemet og derfor skal man som konsulent være bevidst om, hvad man selv bringer ind i rummet.
“Tiden ændrer sig og kalder på noget nyt,” siger Lars Nellemann. “Vi passer selvfølgelig på det, der virker, men vi toner også uddannelsen, så den følger med den forøgede kompleksitet.”
I mange organisationer foregår udvikling ikke længere som lineære projekter med klare svar fra start. Forandringer skabes i samspil mellem mennesker, interesser, strategier og relationer. Derfor må proceskonsulenten kunne arbejde i spændingsfeltet mellem struktur og åbenhed.
Det indre udviklingsarbejde styrker netop den kapacitet. Det gør proceskonsulenten bedre i stand til at opdage, hvornår der er behov for at holde fast i retningen – og hvornår processen har brug for mere plads. Hvornår man skal facilitere tæt, og hvornår man skal træde et skridt tilbage. Hvornår stilhed er et problem, og hvornår den er nødvendig.
For Lars er udviklingen af PKU båret af både erfaring og faglig stolthed. Han har fulgt uddannelsen gennem mange år og ser fornyelsen som en måde at give deltagerne et endnu stærkere afsæt. “Jeg glæder mig virkelig til det her. Jeg ved, det virker,” lyder det fra ham.
Når proceskonsulentens indre udvikling får mere plads, er det ikke for at gøre fagligheden mindre konkret. Tværtimod. Det gør den mere præcis. For jo bedre proceskonsulenten kender sit eget ståsted, desto bedre kan vedkommende skabe rammer for andres læring, beslutninger og samarbejde.
”Det er også her, PKU adskiller sig fra en ren metodeuddannelse,” siger Lars og uddyber:
”Deltagerne arbejder ikke kun med, hvad de kan gøre i rummet. De arbejder også med, hvordan de træder ind i rummet. Med deres blik, deres tilstedeværelse, deres mod og deres evne til at bruge sig selv professionelt – uden at gøre processen afhængig af sig selv. Og det er netop denne indre opmærksomhed, som ofte skaber de allerstørste forandringer.”
Den indre udvikling bliver dermed ikke et ekstra lag ved siden af procesfagligheden. Den bliver en forudsætning for at kunne bruge fagligheden klogt. Og i en tid, hvor organisationer har brug for mennesker, der kan skabe bevægelse uden at skubbe for hårdt, åbne samtaler uden at miste retning og stå i kompleksitet uden at tabe nærvær, er det måske netop her, proceskonsulentens vigtigste udvikling begynder.
Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.