I denne artikels 2. del ser jeg igen tilbage på 2022 med ligestillingsbrillen på. I 1. del, som du kan læse her, kommenterede jeg bl.a. på kvinders vilkår i Afghanistan og Iran, magtfordelingen på ledelsesniveauerne i det danske erhvervsliv og den nye danske standard for ligestilling og diversitet. Læs med nedenfor, og få bl.a. indblik i kvinders usynlige arbejde, ligelønsloven, mediernes og de sociale mediers rolle i kønsubalancen og selvfølgelig også en masse positive nyheder fra 2022.
Synlighed betyder på alle måder noget, når vi skal gøre op med kønsubalancer. Både når det gælder det, vi skal skabe plads til, så det bliver synligt, og det, som er her og altid har været her, men som vi bare ikke ser.
Kvinders usynlige arbejde er en del af den feministiske økonomitænkning. For meget af det arbejde, kvinder udfører, ser vi ikke: Kvinders usynlige arbejde er al det arbejde, som sker uden for markedsøkonomien og derfor devalueres både i form af status og validering. Det er alt det, der skal til, for at et hjem og en familie hænger sammen såsom omsorg for børn, ældre og syge familiemedlemmer.
Kvinders usynlige arbejde er al det arbejde, som sker uden for markedsøkonomien og derfor devalueres både i form af status og validering. Det er alt det, der skal til, for at et hjem og en familie hænger sammen såsom omsorg for børn, ældre og syge familiemedlemmer
Det er al den mentale energi, som består af lige dele overblik, koordinering, planlægning og udskældte to-do-lister, det kræver at få en familie med mange forskellige behov, planer og kontaktflader til at hænge sammen. Arbejde der kun ses, når det ikke er gjort.
Det gælder også på vores arbejdspladser. Og derfor er det også vigtigt, at vi får rettet fokus på kvinders usynlige bidrag der.
I 2022 udkom bogen “The No Club – Putting a Stop to Women’s Dead-End Work. Den bidrager med masser af research på området og viser, at det undervurderede arbejde ikke blot finder sted i familien men også på mange arbejdspladser.
Forfatterne bag bogen viser, hvordan kvinder, langt oftere end mænd, får pålagt at stå for opgaver, som har lav status, og som ikke kan måles, men som gavner organisationen – bare ikke dem, der udfører dem.
Opgaverne, som kvinderne ender med, er ofte lavpraktiske f.eks. at stå for forplejning, fejringer af kollegaer, teambuilding og forberedelser (…) Og hvis disse opgaver ikke udføres, er det svært at have en velfungerende arbejdsplads. Så vi skal anerkende værdien af de opgaver.
Her et sigende eksempel – og den erfaring og ‘aha-oplevelse’, som udløste den konkrete dannelse af “The No Club”. Fortælleren her er professor Linda Babock, som er en af forfatterne til bogen:
Opgaverne, som kvinderne ender med, er ofte lavpraktiske f.eks. at stå for forplejning, fejringer af kollegaer, teambuilding og forberedelser. Der er selvsagt mange flere opgaver, der også har lavstatus, men som er nødvendige for sammenhængskraften i organisationen, for hvis disse opgaver ikke udføres, er det svært at have en velfungerende arbejdsplads. Så vi skal anerkende værdien af de opgaver, ligesom vi skal anerkende alle andre indsatser, der giver omsorgs- og sammenhængskraft i organisationer og i samfundet.
Måske skal vi også lige stoppe op og lytte til Stine Bramsens hyldest til kvinder ”Mother Earth” her.
Under Corona-pandemiens nedlukninger flød nettet over med ros og fortjent respekt for vores pædagoger, lærere, sygeplejersker og SOSU’er. Det samme for det arbejde, de udførte – både for dem, der udsatte sig selv for smitte og arbejdede over på grund af et i forvejen overbelastet sygehus og for den plejesektor, der nu blev sat under pres; eller på grund af de opgaver, som nu måtte varetages af os selv inklusive de små og store børn, der var hjemme 24/7.
Respekten var stor dengang. Det var, som om flere pludselig forstod, hvordan vi eksempelvis er dybt afhængige af et velfungerende velfærdssystem for at kunne have et velfungerende erhvervsliv.
I 2022 er det kun gået den forkerte vej i kvindedominerende fag, der alt for længe er blevet underkendt.
Lad os håbe den nye regering for alvor får skabt en sundheds- og velfærdsreform, der kan skabe de nødvendige forbedringer. I 2022 er det kun gået den forkerte vej i kvindedominerende fag, der alt for længe er blevet underkendt.
Rekruttering af sundhedsfagligt personale mislykkes, hver anden gang en stilling slås op. Vi har et sygehusvæsen, som må håndtere op imod 5.000 ubesatte stillinger. En situation, der ikke forventes at blive bedre inden for en overskuelig fremtid, da antallet af ansøgere til fx sygeplejerskeuddannelserne i 2022 faldt med 28 procent.
Det faktum har Dansk Sygeplejeråd beskrevet som ”en bombe under et i forvejen sønderskudt sundhedsvæsen.” Antallet af ansøgere til SOSU-uddannelsen er også faldet, hvilket ligeledes er kritisk, da en undersøgelse i 2022 viste, at vi kan komme til at mangle 16.000 SOSUER om bare otte år, hvis ikke vi gør noget nu.
Vi deler udfordringerne med resten af Europa. England, Wales og Nordirland (men ikke Skotland) har i december 2022 været ramt af en historisk omfattende strejke, blandt andet blandt sygeplejersker og ambulanceførere, der strejker mod de dårlige arbejdsforhold. I denne video fortæller Grete Christensen, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, hvorfor de danske sygeplejersker strejkede i sommeren 2022.
Men der er også lyspunkter, vi bør lade os inspirere af, såsom organisationen Buurtzorg i Holland. Her arbejder mere end 15.000 sygeplejersker og SOS’er, der varetager behandling og pleje af mere end 100.000 patienter.
Buurtzorg er for femte år i træk blevet kåret som den bedste arbejdsplads i Holland. Patienterne har høj grad af tilfredshed, personalet oplever en meningsfuld hverdag, og løsningerne er økonomisk bæredygtige. Bare for at sige, at ja, det kan lade sig gøre.
Værdisætningen af omsorgssektor og værdsættelsen af omsorg i det hele taget er et helt centralt ligestillingsspørgsmål, som har trukket fulde huse, når Emma Holten har anskueliggjort de uretfærdige, uhensigtsmæssige og uholdbare økonomiske konstruktioner, vi lever med.
Vi regner simpelthen ikke omsorg for værende af samme værdi som produktion. Vel vidende at det ene ikke kan eksistere uden det andet. Og den manglende værdsættelse sætter også sine spor i lønningerne.
Faktum er, at vi simpelthen ikke regner fx omsorg for værende af samme værdi som produktion. Vel vidende, at det ene ikke kan eksistere uden det andet. Og den manglende værdsættelse sætter også sine spor i lønningerne.
”Frivillig kvinde i arbejde” var navnet på en kampagne, flere fagforbund lancerede 17. november 2022 for at markere, at den statistiske gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene stadig er en udfordring.
”Vi skal lukke løngabet og have ligestilling, og det markerer vi ved Kvindernes Sidste Arbejdsdag (17. november). Og ja, det er muligvis provokerende. Men det er også provokerende, at vi ikke har reel ligestilling”, lød det i kampagnen.
Kvinderne vil derfor ”arbejde gratis” den resterende halvanden måned mod udgangen af året, på grund af den, ifølge beregninger fra Danmarks statistik, 13,5% eksisterende forskel i løn for kønnene.
Forskning fra CBS om emnet viser desuden en overraskende konklusion. Tæt på halvdelen af mænds lønforspring kan findes på samme arbejdsplads og vel at mærke i samme stilling.
Som min søn, der selv studerer på CBS, forklarede mig med et glimt i øjet forleden, er det klart, at kvinder ikke får lige så meget i løn som mænd. Mænd vælger jo stillinger som advokat, revisor eller leder, mens kvinder vælger stillinger som kvindelig advokat, kvindelig revisor eller kvindelig leder.
Vi har haft en ligelønslov i mere end 40 år og ifølge VIVE, vil der gå 110 år, før kvindernes lønefterslæb er væk, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som nu.
På verdensplan vil vi, i det nuværende tempo, have finansiel ligestilling om 267 år for at være helt præcis. Det vil sige, at verdens tip-tip-tip-tip-oldedøtre stadig ikke vil være økonomisk ligestillede med deres brødre, hvis ikke vi kommer seriøst op i fart.
Vi ser langt flere mænd i medierne end kvinder. TV2 har eksempelvis 32,7% kvinder på skærmen, DR1 31,4%, DR2 28% og TV2 News 27,9%. Tallene dækker hele døgnet.
Jeg har tidligere sat fokus på mediernes rolle i forhold til ligestilling, da jeg ikke mener, at medierne er sig deres ansvar bevidst. Det gælder også deres uambitiøse og indimellem ret sløsede forhold til repræsentation.
For eksempel er der det faktum, at vi helt overordnet ser langt flere mænd i medierne end kvinder. TV2 har eksempelvis 32,7% kvinder på skærmen, DR1 31,4%, DR2 28% og TV2 News 27,9%. Tallene dækker hele døgnet.
En rapport fra DR fastslår, hvordan kvindekønnet er underrepræsenteret i den musik, der bliver spillet.
DR formåede også i 2022 at udvikle, producere og lancere en udsendelsesrække, der skulle vise visionære danskere – det var så bare kun 10 mænd, de kunne finde til det formål. Det forekom helt absurd.
Her viste data fra 2021, hvordan andelen af kvindelige kunstnere i DR’s musikhold kun udgjorde 26% ud af det samlede indhold. Det kan være en medvirkende årsag til, at musiktjenesten Spotify må konstatere, at kvinder ikke bliver streamet i samme grad som mandlige kunstnere.
Fagbladet Journalisten, mediebranchens fagblad, har beskrevet problemerne flere gange – eksempelvis her.
DR formåede også i 2022 at udvikle, producere og lancere en udsendelsesrække, der skulle vise visionære danskere – det var så bare kun 10 mænd, de kunne finde til det formål. Det forekom helt absurd, men viser samtidig nødvendigheden af, at vi får strammet op på de statsstøttede medier.
Vi bliver nødt til at få mere fakta, flere processer, mål, opfølgning og konsekvenser for at skabe de nødvendige forbedringer. Forandringen kommer ikke af sig selv.
Der er også brug for, at vi kommer had og chikane til livs langt mere effektivt. Særligt de sociale medier er blevet en ureguleret kanal for had mod kvinder og minoriteter.
En undersøgelse af 70 millioner tweets har påvist, at den følelse, der accelerer hurtigst på de sociale medie, er vrede.
Vreden ses også i debatten herhjemme. Således viser en undersøgelse, at lidt mere end hvert 20. indlæg, der står tilbage på mediers og politikeres Facebook-sider, er et sprogligt angreb, dvs. en stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende eller truende ytring. Det svarer til 3,3 mio. ud af 63 mio. kommentarer siden 2019.
Ud af i alt 3,3 millioner hadefulde kommentarer var 460.000 angreb alene rettet mod kvinder med afsæt i deres køn. Samtidig ser vi, at det primært er mænd, der skriver hadefulde beskeder.
I et ligestillingsperspektiv er vreden særlig problematisk, fordi den i høj grad rammer kvinder. I 2021 viste en undersøgelse fra analysebureauet Analyse & Tal, at ud af i alt 3,3 millioner hadefulde kommentarer var 460.000 angreb alene rettet mod kvinder med afsæt i deres køn.
Samtidig ser vi, at det primært er mænd, der skriver hadefulde beskeder. Data som ovenstående blev præsenteret på konferencen ”#Blinde vinkler – om kønsbias i medierne” initieret af Christiane Vejlø og afholdt på Klub i København.
Når kvinder udsættes for chikane i et sådant omfang, er det ikke underligt, at mange vælger at trække sig fra den offentlige debat.
Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder udtaler:
“Selvom mænd I lige så høj grad modtager nedsættende kommentarer, så handler negative kommentarer, der er rettet mod mænd for det meste om deres politiske holdninger. Kvinder udsættes omvendt for chikane på grund af deres køn og krop på en måde, som er ukendt for mænd med mindre disse er homoseksuelle.”
Forskere på IT-universitetet taler sågar om en form for neosexisme, der udspiller sig online og er målrettet kvinder. Forskerne er nu ved at udvikle et digitalt værktøj, der kan moderere dialogen på de sociale medier for at gøre det mere trygt for kvinder at deltage.
Men medierne må også stoppe sig selv, inden de krænkelsesparate jagter klik på skrøbeligt grundlag med polariserende og ofte misvisende artikler, såsom den om at kagemænd og kagekoner skulle være en saga blot – nu skulle bagværket hedde en “kageperson”, skrev Berlingske.
Men det var forkert; historien handlede blot om en udvidelse af sortimentet.
Eller den om, at ansatte i Københavns kommune ikke må anvende ordene “far” og “mor” længere – hvilket naturligvis heller aldrig har været sandt, som faktatjekkermediet “TjekDet” har påvist.
Kommunen vejledte blot om at være opmærksom på, at familier også kunne bestå af medforældre, medmødre og medfædre. Mediefolk burde lytte til Jacinda Ardens tale ”division makes us poorer”, som jeg henviste til i første del af denne artikel, eller kigge på USA, hvis de er interesserede i at se mulige konsekvenser af mediernes dyrkelse af polariseringer.
Det er aldrig for sent at gøre op med historien. Det er helt nødvendigt.
Noget andet, som mediebranchen også bør være opmærksom på, er konsekvenserne af bevidst eller ubevidst stereotypiserende omtale af henholdsvis mænd og kvinder.
Der kommer ny forskning på området i 2023, men en typisk forskel er blandt andet, at mænd oftere bliver omtalt med både fornavn, efternavn og titler, mens kvinder ofte benævnes alene med deres fornavn. At kvinder ikke bare kan ‘være noget’ som ledere, fodboldspillere eller præster, men i overvejende grad benævnes med prædikatet “kvindelig” foran stillingsbetegnelsen.
Ret skal være ret. Det ser ud til, at medierne er begyndt at tage #MeToo og sager om krænkende adfærd mere alvorligt end tidligere. Her er tre eksempler fra 2022:
En positiv nyhed fra medieverdenen var Cavling Komiteens valg til nominering af den prestigefyldte pris for (især) undersøgende journalistik. Her blev journalisten Laura Friis Wang, som til dagligt er journalist på Information, nomineret for sit projekt, der illustrerede, hvordan overgreb og krænkelser har været en del af TV2’s kultur. Arbejdet omfatter artikler samt bidrag til dokumentarserien “MeToo: Sexisme bag skærmen”, som skildrer overgreb og krænkelser på TV.
Wang er en del af et samarbejde mellem produktionsselskabet Impact og Information, og journalisterne Line Ritz, Ole Tornbjerg, Nils Giversen og Thea Pedersen fra Impact samt Signe Daugbjerg fra TV2 var også nomineret for projektet.
Vi må også bifalde, at DR i 2022 over tre udsendelser med titlen ”Spies og morgenbolledamerne” tog os dybt ind i den kultur, der herskede bagved og rundt om de overgreb, som “rejsekongen” og rigmanden Simon Spies udsatte unge kvinder for. Dette imens medierne og danskerne generelt dækkede og bifaldt hans selvcentrerede og småsadistiske show årene igennem.
Det er en underlig fornemmelse på en måde at kende historien og så igennem interviews med dem, der var en del af det, først langt senere få en forståelse af omfanget af overgrebene og de langsigtede konsekvenser for kvinderne, og især hvor sørgeligt og grotesk det hele var. Og nej, det er aldrig for sent at gøre op med historien. Det er helt nødvendigt.
Det viste sig også helt nødvendigt i 2022 at gøre op med både historien og den nuværende kultur på kostskolen Herlufsholm. TV2’s dokumentarserie ”Herlufsholms hemmeligheder” blotlagde med vidnesbyrd en voldelig kultur med krænkelser og grov mobning. Det meste af ledelsen og bestyrelsen måtte gå af. Kronprinsfamilien tog deres børn ud af skolen, og det vil tage lang tid for institutionen at genopbygge respekt og tillid.
På kvindernes internationale kampdag præsenterede Europa-kommissionen et forslag om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Målet er at indføre nogle minimumsregler og kriminalisere alle former for vold mod kvinder, herunder cybervold.
I Danmark er HKH Kronprinsesse Mary aktiv i bekæmpelsen af vold mod kvinder. Mary Fonden lancerede i 2022 kampagnen ”Stop partnervold nu”, der også rummer en ny hjemmeside af samme navn, hvor vidner til partnervold kan få gode råd til, hvordan de skal reagere og hjælpe.
En del af regeringsgrundlaget omkring ligestilling handler om, at regeringen vil iværksætte indsatser mod partnervold og partnerdrab. Det har længe været ventet, og vi kan hente megen inspiration i eksempelvis Norges indsats på området. I Danmark er der årligt i gennemsnit 12 drab på kvinder. Ofte har de bedt om hjælp uden at blive hørt og taget seriøst. Journalist Line Vaaben skrev i 2022 bogen “En forudsigelig forbrydelse” sammen med retsmediciner Asser Hedegaard Thomsen om netop dette emne. Den er både uhyggelig og sørgeligt nødvendig.
Utrygheden i nattelivet har også fået opmærksomhed i 2022.
Jeg håber også, planerne vil omfatte unge mænd, der udsættes for umotiveret vold i nattelivet i en grad, som er bekymrende.
Der er endnu ikke faldet dom i sagen om det forfærdelige drab på den 22-årige sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge i februar 2022. Men det tragiske drab fik både de unges oplevelser og omsorgen for unge i nattelivet i fokus.
Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan målrettet kvinders tryghed. Der skal iværksættes initiativer, der kan øge sikkerheden og genskabe trygheden blandt især unge kvinder i nattelivet.
Jeg håber også, planerne vil omfatte unge mænd, der udsættes for umotiveret vold i nattelivet i en grad, som er bekymrende.
Hvor sørgeligt og forstemmende baggrunden for punktet i regeringsgrundlaget omkring partnervold, vold og utryghed end er, så er det positivt og på tide, at vi i Danmark begynder at tage de meningsløse og tragiske drab, voldtægter, overgreb og overfald alvorligt og gøre noget for at stoppe dem.
Det skal også nævnes, at Peru fik sin første kvindelige præsident, da Dina Boluarte indtrådte i embedet. En af hendes første handlinger var at sætte et ministerhold, hvor otte ud af sytten var kvinder.
Ægteskab af samme køn er blevet lovliggjort i Chile og Schweitz. Ægteskab og blot det at have sex med en person af samme køn er dog på tragisk vis stadigvæk ulovligt mange steder i verden. Heldigvis har der i 2022 været en lille positiv udvikling, da homoseksualitet nu er blevet lovliggjort i Antigua, Barbuda, Saint Kitts og Nevis.
I USA er det også blevet muligt at udstede pas, hvor man kan angive et ikke-binært køn.
I både Afrika og Mellemøsten hersker der utallige diskriminerende lovgivninger mod homoseksuelle og transkønnede. På trods af dette har der været en lille positiv udvikling i Kuwait. Landet har valgt at omstøde en lov, der bruges til at retsforfølge transkønnede.
Vi kan også tænke tilbage på 2022 med en historisk fodboldbegivenhed, der fandt sted, da det danske kvindelandshold for første gang spillede landskamp i Parken og blev mødt af et virkelig begejstret hjemmepublikum.
Det var en historisk og meget rørende oplevelse. Jeg har stået mange gange i den Røde Mur og set landskampe i Parken, men var lidt uforberedt på, hvor stort det faktisk ville føles at se det kvindelige fodboldlandshold spille foran 21.000 tilskuere og vinde over Brasilien i en 2-1 sejr.
Og mens jeg glæder mig over, at det skete og ser frem til næste gang, efterlader det mig stadig med en undren over, at det først skete i 2022.
2022 blev et år, hvor der var store tilbageslag internationalt, men heldigvis også fremskridt – også i Danmark.
Vi lever i en verden, som i accelererende og stadig mere alvorlig grad udfordrer os, vores trygge vaner og vores værdier. Den globale og nationale brændende platform kan ikke være mere alvorlig, end den er.
Vi har ikke brug for en perfekthedskultur, hvor vi hele tiden skal ændre på os selv (…) vi har brug for at gå nye veje og for sammen at give drømmene om en bedre verden ben at gå på. Og det, du gør, gør også en forskel.
Pigers og kvinders lige rettigheder og muligheder i verden – verdensmål #5 Ligestilling mellem kønnene – er samtidig et af de helt fundamentale midler, der på afgørende vis virker som accelerator for de øvrige 16 verdensmål.
Det er en forudsætning for, at vi kan skabe en mere retfærdig og balanceret verden. Det er en kamp for en bedre verden for os alle, som vi alle bør gøre en indsats for.
Du behøver ikke at være kvinde – bare menneske.
Hvert år ser Google på tendenserne i vores søgninger. I 2022 blev der søgt allermest på sætninger, der begynder med ”Can I change…”.
Googles 2-minutters videotolkning af vores søgning i 2022 giver os et indtryk af, at vi mennesker er i gang med at forestille os nye udgaver af os selv og verdenen omkring os – se her.
Vi har ikke brug for en perfekthedskultur, hvor vi hele tiden skal ændre på os selv. Så det håber jeg ikke, søgningerne er udtryk for. Men vi har brug for at gå nye veje og for sammen at give drømmene om en bedre verden ben at gå på.
Og det, du gør, gør også en forskel.
Ønsker din virksomhed et DEI-servicetjek? Og/eller at få viden, værktøjer og træning i at skabe en virksomhed med plads til alle? Så kan I deltage på et af Mannaz´ kurser inden for DEI eller få et skræddersyet forløb med nogle af vores erfarne konsulenter – læs mere her.
Artiklen blev først publiseret på POV International
