Da årets store rapport om projektledelse udarbejdet af RUC og Mannaz udkom, var særligt et tal, slående: kun 11% af virksomheder arbejder målrettet med bæredygtighed i projekter*.
Det lave tal undrer dog ikke Berit Kristine Bøggild, som er ekspert inden for bæredygtighed. Til daglig hjælper hun både private og offentlige organisationer med at realisere bæredygtighedsmål via sin rolle hos kursus- og konsulenthuset Mannaz.
”Mange af de projektledere og ledere, jeg taler med, har en opfattelse af, at bæredygtighedsagendaen er noget, nogen andre tager sig af – selv i virksomheder, der har ambitiøse Net Zero-målsætninger,” forklarer hun.
Hun fortsætter:
”De peger i stedet på flagskibsprojekter eller ESG-afdelingen, som dem, der skal fixe bæredygtighedsmålene. Men hvis en virksomhed har sat sig Net Zero-mål, så kommer man ikke langt nok med flagskibsprojekter og ESG-afdelingen. Udfordringen bliver ikke mindre af, at projektledernes opfattelse af bæredygtighed ofte er for snæver, så der kun er blik for den grønne del. Men som EU’s ESG-standarder (ESRS) tydeligt viser, handler bæredygtighed om meget mere, som for eksempel lighed, diversitet og inklusion.”
Strategi og forandring eksekveres i mange virksomheder af projektledere, og der tabes derfor momentum, når denne vigtige medarbejdergruppe føler sig afkoblet.
”Det er min opfattelse, at projektledere endnu ikke helt ser hvor vigtig en katalysator, de er i forhold til bæredygtighedseksekveringen. Det er en udfordring, da målene bliver sværere at nå – både på kundesiden og internt – uden projektledernes drivkraft, viden og idérigdom,” uddyber Berit Kristine Bøggild.
Det kan derfor undre Berit Kristine Bøggild, at topledere ikke er mere optaget af, at deres projektledere ikke er optaget af bæredygtighed.
”Måske tror topledelsen, at projektlederne selv laver koblingen til deres afgørende betydning. Det er jo en intelligent og kompetent medarbejdergruppe, men i en travl hverdag med fokus på at levere de traditionelle projektmål, er de ikke nødvendigvis opmærksomme på virksomhedens bæredygtighedsmål.”
Berit Kristine Bøggild fremhæver, at projektledernes unikke kompetencer skal bruges og styrkes.
”De værktøjer, som projektledere allerede har, skal ikke smides ud, de skal udvides. Elementer som for eksempel risk assessment skal udvides med et blik for bæredygtighed. Og den gode gamle projekttrekant er stadig brugbar, men skal tilføjes bæredygtighedsdimensioner. I forhold til interessenter vil nye træde frem i analysen, og prioriteringen kan ændre sig, når man vægter vigtigheden af forskellige interessenters agendaer. Så de kendte projektmodeller virker stadig, men foldes ud med nye dimensioner,” uddyber hun.
En af de virksomheder, som Berit Kristine Bøggild samarbejder med i forhold til projektledelse og bæredygtighed, er hæderkronede Alfa Laval, som er med i front på at udvikle bæredygtige løsninger i en række forskellige brancher. Alfa Laval arbejder målrettet med deres bæredygtighedstransformation.
”Vi tog Alfa Lavals strategiske fokusområder inden for bæredygtighed og oversatte dem til deres projektledelsesunivers. Det betyder konkret, at vi har integreret dem i ti projektledelsesværktøjer på Alfa Lavals interne projektledelsesuddannelse – blandt andet i form af en udvidet projekttrekant, udvidet interessentkortlægning og udvidet risikovurdering”
For Alfa Laval handler indsatsen overordnet om at tænke bæredygtighed mere integreret, så virksomhedens mål og ikke mindst kundernes mål kan opnås.
Læs mere om Alfa Laval på deres hjemmeside, eller læs denne case, om hvordan de udvikler ledere til at navigere i et miljø under konstant forandring.
I det hele taget mener Berit Kristine Bøggild, at det er en god øvelse for en virksomhed at stille sig selv spørgsmålet, om man er en virksomhed, der hjælper kunderne med at komme tættere på deres bæredygtighedsmål – eller om man reelt trækker kunderne i den forkerte retning?
”Det er afgjort en konkurrenceparameter for virksomheder at kunne producere data, der dokumenterer, at man er en positiv faktor i bæredygtighedsregnskabet. Jeg har mødt adskillige beslutningstagere, som giver udtryk for, at står man og skal vælge mellem to dygtige samarbejdspartnere, så tager man den, der også kan hjælpe med at levere på bæredygtighed”
Hun fortsætter: ”I det hele taget kan man kun greenwashe sig et vist stykke, for at sige det lidt firkantet. Der skal resultater og data på bordet. Bæredygtighedsdata er blevet guld – og her spiller projektlederne igen en afgørende rolle. De data skal nemlig langt hen ad vejen leveres af projektlederne.”
Ifølge Berit Kristine Bøggild arbejder energibranchen målrettet med bæredygtighed, fordi energi har stor betydning for, at både virksomheder og samfund kan lykkes med klimadagsordenen.
”Energibranchen kan gøre en enorm forskel for os alle sammen. Det er de heldigvis også optaget af, og de ser desuden forretningsmuligheder i at lykkes med det. Verden efterspørger deres viden og løsninger. Her går store ambitioner og et stort forretningspotentiale hånd i hånd,” forklarer hun.
Hun påpeger dog, at energibranchen til trods for deres fokus på bæredygtige energiløsninger stadig har et godt stykke vej til at opnå bæredygtighed.
”Uanset hvilken branche man er i. Og om man er en offentlig eller privat virksomhed, så gælder det, at sammenspillet mellem topledelsen og projektledelseslaget skal styrkes i retning af at opnå bæredygtighedsmålene. Og der skal bakkes op fra ledelsens side, for hvis styregrupperne får en fornemmelse af, at bæredygtighed ikke er topprioritet, så nedprioriterer de det også. Man lykkes bedst, når topledelsen, styregrupperne og projektlederne er fælles om bæredygtighedsdagsordenen – og der bliver sat handling bag ordene.”
Bliv klogere på de mange perspektiver, herunder bæredygtighed, der spiller ind i nutidens projektlederrolle i Mannaz’ seneste Projektlederundersøgelse, som igen er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet.
*Jf. figur side 76 i Projektledelsesrapporten.
Er du nysgerrig på drivkraften bag jeres bæredygtighedsmål, kan du tale vores ekspert på området Berit Kristine Bøggild.
