Procesfacilitering

Stop med at undgå konflikter – lær i stedet at stå i dem

Pres, forandringer og modsatrettede interesser gør konflikter og svære samtaler til en uundgåelig del af arbejdslivet. På Mannaz’ nylancerede Proceskonsulentuddannelse, PKU, lærer deltagerne at stå i stormen med selvindsigt, mod og konkrete greb. Mød Maja Rottbøll, underviser på PKU, og få hendes perspektiver på, hvorfor vi ikke skal undgå konflikter, men lære at stå i dem.
Artikel

Når presset stiger, bliver møderne sværere

Det er let nok at facilitere et møde, når stemningen er god, formålet er tydeligt, og deltagerne vil det samme. Den virkelige prøve opstår, når uenighederne bliver personlige, følelserne fylder, eller enkelte deltagere går i modstand. Netop de situationer bliver mere almindelige i organisationer, der er præget af højt tempo, kontinuerlige forandringer, uforudsigelighed og stigende krav.

Der er meget pres på vores organisationer – både i det offentlige og det private. Og med mere pres bliver vi ikke altid de bedste udgaver af os selv. Derfor oplever jeg et voksende behov for at vi som proceskonsulenter – interne såvel som eksterne, kan stå i uenigheder og svære følelser,” siger Maja Rottbøll, underviser på PKU i Mannaz.

Derfor har konflikter og svære processer fået øget fokus og er nu et helt modul på den nye PKU. Deltagerne skal ikke alene kunne designe gode processer og vælge de rette værktøjer. De skal også kunne bevare nærvær og dømmekraft, når processen tager en uventet drejning, og rummet bliver svært at være i.

Procesarbejde begynder på indersiden

En væsentlig fornyelse i uddannelsen er et stærkere fokus på proceskonsulentens egen udvikling. For det, der sker i rummet, påvirker også den, der leder processen. Hvis konflikt skaber uro, handlingslammelse eller et behov for hurtigt at glatte ud, bliver det vanskeligere at hjælpe gruppen konstruktivt videre.

Vi sætter mere fokus på indersiden: Hvem er jeg som facilitator? Hvad har jeg med mig? Hvor står jeg stærkt, og hvad skal jeg udvikle? Der sker også en udvikling indeni os, når vi bliver bedre til at lede processer,” forklarer Maja.

Selvindsigten er ikke et mål i sig selv. Den skal omsættes til en større kapacitet til at blive i situationen, være nysgerrig, lytte åbent og vælge en handling, der understøtter både relationen og opgaven. Deltagerne træner derfor ikke kun metoder, men også deres evne til at registrere egne reaktioner uden automatisk at handle på dem.

Kunsten at stå i stormen

Kernen i konfliktarbejdet er ikke at få ubehaget til at forsvinde så hurtigt som muligt. Den er at kunne rumme den konfliktfyldte situation længe nok til, at nye perspektiver og løsninger kan opstå. På uddannelsen arbejder deltagerne blandt andet med negativ kapabilitet – evnen til at rumme tvivl, spænding og kompleksitet uden straks at lukke samtalen med et hurtigt svar.

Vi kan ikke slippe uden om konflikterne. De er et vilkår. Konflikter fortæller os, at der er noget vigtigt på spil enten i forhold til en relation eller en sag. Der er simpelthen ingen vej udenom. Vi skal derfor blive venner med konflikten og lære at konfrontere den konstruktivt. Vi skal altså gå fra at være konfliktundvigende til konfliktkompetente,” siger Maja.

Det betyder ikke, at alle konflikter skal dyrkes eller trækkes i langdrag. Det kræver dømmekraft at vurdere, hvilke konflikter der er vigtige nok til at gå ind i. For uenighed kan rumme afgørende information om forskellige behov, faglige perspektiver og bekymringer, som ellers risikerer at gå tabt.

Når proceskonsulenten formår at holde rummet åbent med tydelige rammer, kan konflikten blive en kilde til forløsning, læring og bedre beslutninger frem for en barriere for samarbejdet.

Konkrete greb til svære samtaler

Mod alene er ikke nok. Derfor arbejder deltagerne praksisnært med værktøjer til at lede møder, hvor modstanden er tydelig. Det kan være at sætte klare rammer, sikre lige taletid og fairness, sænke tempoet, anerkende de involveredes oplevelser eller invitere kritiske stemmer ind med reel nysgerrighed: Hvad er det, du ser, som resten af gruppen har brug for at forstå?

Deltagerne får greb til at håndtere et møde, hvor nogen er i modstand. Hvordan inviterer man dem ind? Hvordan leder man samtalen og sørger for fairness? Det handler også om at turde at sætte spot på det svære – få det frem i lyset, så det kan bruges konstruktivt. Det er greb, de kan tage direkte med hjem og bruge,” siger Maja.

Det skærpede konfliktfokus hænger tæt sammen med et andet område, der fylder mere i den nye PKU: forandringsledelse. Forandringer skaber ofte både håb, tab, tvivl og forskellige interesser. Her bliver proceskonsulentens opgave ikke at overbevise alle om det samme, men at hjælpe organisationen med at undersøge modstanden og skabe en proces, hvor mennesker kan bidrage – også når de ser forskelligt på vejen frem.

Læs mere om forandringsledelse her

Fra konfliktundvigende til konfliktkompetent

Målet er ikke at uddanne proceskonsulenter, der aldrig bliver berørt af en vanskelig samtale. Det er at gøre dem mere bevidste om det, der sker – i dem selv og i gruppen – og bedre i stand til at handle hensigtsmæssigt. Den kapacitet har betydning langt ud over det enkelte møde. Den styrker organisationens evne til at håndtere forskellighed, reparere samarbejde og bevæge sig gennem forandringer uden at feje de svære spørgsmål ind under gulvtæppet.

Det handler om at kunne rumme det, der er svært – både i sig selv og i gruppen. Når vi opdager, at der faktisk findes en god måde at gå ind i konflikten på, opstår der også håb og handlekraft,” slutter Maja Rottbøll.

Kom på kursus

Kontakt

Senior Consultant

mro@mannaz.com
+45 2286 5150

Inspiration
Procesfacilitering Mannaz lancerer ny PKU: Øget fokus på transformation, konflikter og proceskonsulentens indre

Mannaz lancerer en ny og skærpet Proceskonsulentuddannelse med tydeligere greb om forandring, modstand og personlig dømmekraft. Fundamentet består – men uddannelsen er videreudviklet til en virkelighed, hvor proceskonsulenter i stigende grad skal kunne skabe retning midt i uforudsigelighed, kompleksitet og menneskelige dynamikker.

Procesfacilitering Ny PKU styrker proceskonsulentens personlige udvikling

Proceskonsulentens vigtigste redskab er ikke altid en metode, en model eller et faciliteringsgreb. Ofte er det konsulenten selv: evnen til at være nærværende, læse rummet, bevare overblikket og bruge sin egen tilstedeværelse professionelt. Derfor skruer vi op for den personlige udvikling på Mannaz’ nylancerede Proceskonsulentuddannelse.

Procesfacilitering Ny PKU-underviser
skyder med skarpt

Maja Rottbøll skyder med bue og pil, brænder for mennesker og har en skålefetich … og så er hun ny seniorkonsulent på Mannaz’ Aarhus-kontor. Her skal Maja afholde kurser, workshops og uddannelsesforløb med fokus på organisationsudvikling, ledelse, dialogværktøjer, psykologisk tryghed m.m. Kom tættere på Maja gennem 10 hurtige spørgsmål …

Synes du artiklen er interessant?

Få mere viden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


The potential is people