Individuel coaching
Coaching med fokus på dine udfordringer
Et coaching-forløb i Mannaz er målrettet, struktureret og professionelt arbejde med fokus på dine personlige og arbejdsmæssige udfordringer.
Coaching er for alle, som er i gang med – eller som ønsker – personlig og/eller faglig forandring. Et forløb former sig efter dine individuelle behov, og målet er at understøtte en meningsfuld udviklings- og forandringsproces for dig.
Coaching kan tages:
- Som opfølgning på et af vores kurser, uddannelsesforløb og programmer med det primære formål at sikre/skabe størst mulig forankring og læring – eventuelt med den underviser, som du allerede har mødt.
- Grundet dit ønske om at udvikle dine personlige kompetencer i din professionelle rolle.
Et coachingforløb i Mannaz – indhold og struktur?
Nogle vælger at bruge coaching løbende og har fleksible aftaler, mens andre bruger coaching i forbindelse med specifikke problemstillinger eller i særligt vanskelige perioder. I sådanne situationer plejer tre til fem samtaler at være tilstrækkeligt. Den individuelle coaching kan enten foregår ansigt-til-ansigt eller over telefon.
Coaching-forløbet starter som regel med en indledende dialog. I dette første møde afklares forventninger og målsætninger, den indbyrdes kontrakt om rammer og spilleregler aftales og, hvis kemien synes at passe, indledes det egentlige coaching-forløb.
Derefter aftales det videre forløb ud fra de konkrete behov og muligheder, som du har.
Dit udbytte af coaching:
- Større forankring og effekt af det lærte i jobbet
- Større selvindsigt gennem refleksion og bevidstgørelse omkring din aktuelle situation og/eller udfordringer
- Nye vinkler på dit job og din karriere samt ideer til, hvordan du i endnu højere grad bringer dine personlige ressourcer i spil
- Afklaring til at skabe varige resultater med aktive handlinger
- Større sikkerhed, når valgene skal træffes
- Styrke til at handle efter dine egne mål
Hvem coacher?
Coaching hos Mannaz udføres af erfarne chefkonsulenter, som alle har mangeårig praktisk erfaring fra erhvervslivet og teoretisk viden inden for: ledelse, projektledelse, personlig og faglig udvikling.
Individuel coaching hos Mannaz er baseret på 3 nøgleord: professionalisme, erfaring og etik.
Ønsker du coaching?
Hvis du ønsker at købe coaching kan du kontakte Relation Manager Christel Roust, tlf. 4517 6143, cro@mannaz.com for at aftale tidspunkt.
Du kan også udfylde formularen herunder, så kontakter vi dig.
