Del siden

2019 er proceslederens år

4. januar 2019 - Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist

Som procesleder bliver du i 2019 i endnu højere grad inviteret til at facilitere organisationens projekter og programmer. Samtidig venter der andre spændende opgaver, for du kan også se frem til at blive kurator på den datadrevne udvikling og skabe mening af data, vurderer proceskonsulent Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen.

Overordnet set kan man sige, at proceslederens tid er kommet. Den øgede hastighed og kompleksitet gør, at der er et større behov for at kunne facilitere møder og projekter ad hoc og at kunne bringe data i spil, så de kan understøtte beslutninger og udvikling. Procesledelse er blevet et afgørende element i din virksomheds organisering og opgaveløsning.

Mens der gennem mange år er blevet oparbejdet et mandat omkring projektlederen, og hvad projektlederens rolle er, er tiden nu kommet til proceslederen, mener konsulent i Mannaz Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen.

”Jeg oplever, at der nu er kommet momentum for proceslederen. Det har været en udfordring at definere sit mandat, mens projektlederen har en lang historik, men der vil ske en større institutionalisering af proceslederen. Man kan allerede se, hvordan proceslederen kan indgå som en formel position i form af Scrum Master i det agile organisations-setup,” siger konsulenten.

Især én tendens har indvirkning på proceslederens arbejde i 2019: Du skal kunne agere i en øget kompleksitet og øget hastighed i organisationens opgaveløsning. Han kommer desuden med et bud på en ny tendens, der begynder at fylde i proceslederens arbejde: Du skal kunne kuratere den datadrevne udvikling.

“Det er procesledelseskompetencer der kræves, når man går fra at planlægge og styre til at skabe, mobilisere og koordinere.”

Spindelvæv af projekter

Ifølge Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen oplever du som proceskonsulent at blive kastet ind i projekter, hvor du skal lykkes på et meget spinkelt grundlag. Du skal ikke bare planlægge, men også kunne agere i det, der sker lige nu og her. Det skyldes først og fremmest den verden af øget kompleksitet og hastighed, som organisationerne arbejder i i dag. Organisationerne er blevet og bliver mere projektorienterede, og det betyder, at begrebet ’afdelinger’ udfases, og at projektnetværket i stedet er organisationen.

Når organisationen bliver et spindelvæv af projekter, bliver det helt afgørende, at projektgruppen forstår at drive sig selv og den opgaveløsning, den er sat i verden for at lave. Så svaret på kompleksiteten og hastigheden er en højere grad af decentralisering ud i en projektorganisation. Det gør, at medarbejderne skal være virkelig gode til at sikre progression uden en hierarkisk styringskæde ved at respondere og træffe beslutninger i projekterne. Så fra en stærk organisering går tendensen mod medarbejdergrupper, der er stærke til at skabe interaktion. Og det kræver procesledelse.

”I sidste ende betyder det, at alle medarbejdere har brug for procesegenskaber i fremtiden for at lykkes med at skabe processer på tværs. For det er procesledelseskompetencer der kræves, når man går fra at planlægge og styre til at skabe, mobilisere og koordinere,” siger Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen.

”Man kan sige, at proceslederkompetencerne er blevet mindst lige så efterspurgte som projektlederkompetencer.”

“Udfordringen er, at der findes så meget data derude, at det ikke handler om at finde data, det handler om at finde de rette data. Og det kræver procesledelse.”

Proceslederen som datakurator

Det andet område, Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen peger på som fokusområde for procesledelse i 2019, er den datadrevne udvikling, hvor det er vigtigere end nogensinde at have medarbejdere, der kan skille skidt og kanel i den enorme datamængde, der findes. Efterspørgsel på kortdata hos kommunerne er eksempelvis 12-doblet de seneste seks år, og på fødeafdelingerne registrerer de meget mere i dag for at se på, hvilken igangsætningsmetode der for eksempel giver færrest komplikationer.

Procesledelse taler godt sammen med den datadrevne udvikling, der understøtter forbedringsindsatser i opgaveløsningen. Men at sidde og kigge på, hvordan det går med projekternes performance hele tiden er bare ikke nok, mener proceskonsulenten.

”Hvis man skal bruge det til noget, skal man skabe meningsfuld data og skabe mening af den data, man trækker ud, for at få en fælles forståelse af, hvad data fortæller os,” siger han.

Det er din opgave som procesleder at få bragt viden i spil, som kvalificerer beslutninger i organisationen. Og at den viden, der ligger i data bliver indlejret, så man har en fælles forståelse for, hvad det betyder for opgaveløsningen.

Udfordringen er, at der findes så meget data derude, at det ikke handler om at finde data, det handler om at finde de rette data. Og det kræver procesledelse.

”Det er lidt ligesom at være en kurator, der dykker ned i gemmerne og sammen med teamet og specialisterne finder ud af, hvad det er for datasæt, man skal hive op for at lykkes,” siger Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen.

Hele kurateringen er proceslederens opgave. Ligesom det er proceslederens opgave at skabe mening med data ved at bringe data ud af direktionslokalet og ned på afdelingsmødet, så det er på afdelingsmødet, man forholder sig til, hvordan man performer.

I den nærmeste fremtid bliver procesledelse med andre ord det, der binder spindelvævet af projekter sammen og kvalificerer beslutningsprocesserne. 2019 byder på et langt klarere mandat til din rolle.

 

5 tendenser i 2019, der kræver kompetencer inden for procesledelse:
1. Du skal kunne agere i en øget kompleksitet og øget hastighed i organisationens opgaveløsning
2. Der er behov for at kunne facilitere møder og projekt ad hoc
3. Der er et stort behov for at kunne kuratere den datadrevne udvikling. Skal man skabe meningsfulde data handler det om at finde de rette data og det kræver procesledelse
4. Organisationerne er blevet og bliver mere projektorienteret, og det betyder at begrebet ”afdelinger” udfases, og at projektnetværket i stedet er organisationen
5. Man går fra at planlægge og styre til at skabe, mobilisere og koordinere og det kræver proceslederkompetencer

 

Tilmeld dig Mannaz´ nyhedsbrev, og vind et kursusværdibevis



Proceskonsultation

Proceskonsulentuddannelsen (PKU 1)

Kom på Danmarks mest eftertragtede uddannelse som proceskonsulent. Du får viden og indsigt, der er skræddersyet til arbejdet med processer i organisationer af enhver art.

14 dage 56.900 kr
Læs mere
Proceskonsultation

Procesledelse i kompleksitet (PKU 2)

Tag en overbygning på Proceskonsulentuddannelsen (PKU 1), og byg videre på dine evner som procesfacilitator med afsæt i de nyeste teorier inden for kompleksitetsteori, transformativ læring, dialogisk organisationsudvikling og innovativt procesdesign.

10 dage 55.500 kr
Læs mere
Ledelse

Forandringsledelse

Skab forretningsmæssige resultater ved at lede andre effektivt gennem forandringsprocesser.

3 dage 17.500 kr
Læs mere

Om Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen

Morten Flørnæss Kerrn-Jespersen er chefkonsulent, proceskonsulent og underviser hos Mannaz. Morten arbejder indgående med proces- og forandringsledelse i danske organisationer, hvor han hjælper ledelser med at eksekvere på strategiske indsatser, så der bliver skabt klarhed, resultater og udvikling. Morten er fast underviser på Proceskonsulentuddannelsen, hvor han klæder ledere og nøglemedarbejdere på til at kunne lede, involvere og realisere gevinsterne af organisationens mange indsatser.