Ledelse

Tre forandringer, der overrasker den nye leder

Ledelse er en disciplin, man skal lære ud over fagligheden. I denne artikel får du indblik i tre forandringer, der overrasker de fleste nye ledere.
·
Artikel

Mange bliver ofte forfremmet på grund af deres høje faglighed. Men det kommer som en overraskelse for mange, at ledelse er en disciplin, de skal lære ud over fagligheden.

De fleste, der træder ind i ledelse, vil have nogle udfordringer til fælles. Tit er det de samme emner, som går igen, når erhvervspsykolog Mirja Olesen fra Lead Next Generation, der uddanner nye ledere.

1. Du opdager, at du ikke er i opposition til den øverste ledelse

Mange nye ledere går til rollen med en overbevisning om, at de skal ændre en masse, på vegne af de medarbejdere som de før var en del af.

”Men man skal som leder også stå på mål for den øverste ledelse nedad, og det betyder nogle gange, at du skal finde gode argumenter, for ting du ikke selv har besluttet,” forklarer Mirja Olesen.

Kunsten består i at finde en balance mellem medarbejderne og den øverste ledelse uden at give afkald på den ene til fordel for den anden.

2. Du skal lede opgaveløsning i stedet for at løse opgaver

Selv om du er blevet forfremmet på baggrund af din faglighed, vil du opleve, at du skal skubbe den lidt til side for i stedet at skabe rammer og motivere andre. Det kan være en udfordring for mange ledere, forklarer Mirja Olesen.

”Det skal ikke forstås sådan, at fagligheden står i vejen. Problemet opstår, hvis man ikke indser, at man også skal noget andet. Nu er det dit job at få andre til at lykkes, og det er en disciplin, der ikke har noget med din faglighed at gøre,” siger hun.

Særligt nutidens arbejdsmarked, hvor ord som nyskabelse, innovation og forandringer går igen på mange arbejdspladser, stiller det store krav til lederen. De skal skabe dynamik og tryghed, så medarbejderne kan udfordre hinanden på konstruktive måder, uden de selv stikker hænderne i den faglige gryde og overtager opgaven.

 

“Alle tendenser, man selv har, bliver ganget op, når man er leder. Derfor kræver ledelse, at du forstår, at der er andre måder at arbejde på end din egen. Forstår man ikke det, kan der opstå frustrationer.”

3. Du skal lede mennesker, der ikke minder om dig selv

Hvis du er god til at organisere din arbejdsdag, helst arbejder i korte, afsluttede cyklusser, så vil du være god til at lede medarbejdere, der har det på samme måde. Ligeledes vil du, hvis du selv har en mere dynamisk og omskiftelig måde at arbejde på sikkert bifalde medarbejdere, der minder om dig. Udfordringerne opstår, når dine medarbejdere afviger fra hvordan du selv arbejder.

Det kræver professionelle ledelsesværktøjer at lede andre. Derudover kræver det rummelighed overfor andre, og en høj grad af selvindsigt i forhold til egne arbejdspræferencer, styrker og udfordringer.

Artiklen blev oprindeligt bragt på ida.dk.

Inspiration
Bliv inspireret indenfor ledelse
Ledelse 3 tips til dig som ny leder

Få inspiration, hvis du er ny i rollen som leder. Der er mange udfordringer og spørgsmål, der melder sig, når du træder ind i rollen som ny leder.  I denne artikel får du 3 tips til, hvordan du kommer bedst fra start med din ledelse som ny leder.

Ledelse 4 råd til velfungerende selvledelse

Selvledelse er blevet svaret på den medbestemmelse, som medarbejderne efterspørger, og virksomhederne gerne vil give. Men selvledelse kommer ikke uden udfordringer. Selvledelse kræver klare rammer, der defineres gennem dialog og en professionel samtalestruktur. Læs hvordan i denne artikel.

Proces og facilitering 10 procesøvelser der kobler dit team sammen

Med forskellige procesøvelser, som kaldes åbne-ordne-lukke-øvelser, kan du skyde en proces godt i gang. Øvelserne får deltagerne i fx et team, projekt eller møde til at blive nysgerrige på hinanden og emnet, hvilket skaber tryghed og tillid, så de sammen tager bedre beslutninger.

The potential is people