Mannaz.com - Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse.  Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Projektlederundersøgelse afslører manglende ansvar for gevinstrealisering

28. juni 2018 - Af Julie Ring-Hansen Holt, journalist

Årets projektlederundersøgelse fra Mannaz og Roskilde Universitet (RUC) viser en tydelig tendens til højere kompleksitet og mere agil projektledelse. Men den overrasker også ved at afsløre, at mere end 80 % ikke har styr på, hvem der har ansvaret for at få den ønskede værdi ud af projekterne. 



Har du fuldstændig styr på, hvem der har ansvaret for, hvad der skal komme ud af det projekt, du leder? Hvis ikke, ligner din organisation mange andre. For i en ny undersøgelse om projektledelse, som Mannaz og RUC har foretaget, er der kun ca. 13 %, der svarer, at de har styr på ansvaret for gevinstrealisering, fortæller projektledelseskonsulent i Mannaz Henrik Bjerregaard Nielsen.

”Det er ret overraskende. For i sidste ende betyder det, at man sætter noget i gang, som man ikke ved, om man får nogen gevinst ud af. Hvis man ikke har et klart ansvar for realiseringen, kan det ende med, at projekterne er spildt,” slår han fast.

Respondenterne i projektlederundersøgelsen svarer, at det største problem i forhold til gevinstrealisering er, at der bliver sat for mange projekter i gang, og at det samtidig er uklart, hvem der har ansvaret.

”Så der ligger et kæmpe potentiale i at få sikret værdien af det, man sætter i gang. Alt andet virker lidt sløset, lidt halvt og lidt tilfældigt,” siger Henrik Bjerregaard Nielsen.

”Projektlederne kan ikke klare det hele, så der er også behov for nogle projektejere og nogle ledere, der tager ansvar.”

En kompleks verden

Mannaz og RUC har gennem de seneste år med jævne mellemrum undersøgt, hvordan det går med projektledelsen i Danmark for at tage temperaturen på, hvad der har rørt sig for projektledere. Den forrige undersøgelse blev foretaget i 2014.

I år har 1.740 personer svaret på undersøgelsens spørgsmål  det er tre gange så mange som i 2014. Over 70 % af respondenterne i årets undersøgelse har mere end syv års projekterfaring.

Gevinstrealisering er et af de nye emner, som undersøgelsen tager op i år. Derudover er der en række gengangere af spørgsmål om kompleksitet og den agile arbejdsmetode, hvor svarene kan sammenlignes med svarene fra 2014-undersøgelsen.

I forhold til kompleksitet i projekterne ude i organisationerne er der ifølge undersøgelsen et tydeligt tegn på en voksende kompleksitet og uforudsigelighed, som blandt andet giver sig til kende ved interessenters ændrede behov og krav under projektet. Et andet emne, der bidrager til kompleksitet, er et stigende antal distribuerede projekter og de relationelle udfordringer, det fører med sig.

Når respondenterne bliver spurgt om, hvad årsagen til kompleksitet i projekterne er, så svarer en tredjedel, at beslutningstagerne har urealistiske forventninger.

”Hvis beslutningstagerne ikke er helt klar over, hvad der skal leveres, eller der ikke er samstemmende forventninger, er det klart, at kompleksiteten er høj,” siger Henrik Bjerregaard Nielsen.

Paradoksalt nok arbejder kun 41 % desuden med at vurdere projektkompleksiteten indledningsvist.

”Hvis du starter et projekt op uden at kende kompleksiteten, begynder du jo ret risikofyldt,” siger projektkonsulenten.

Agil stigning

Der er en sammenhæng mellem en stigende kompleksitet og den agile metode, fordi metoden hjælper med at navigere i en agil sammenhæng – en kompleks og omskiftelig verden.

I 2014 svarede ca. 40 %, at de havde arbejdet med den agile metode, mens det i 2018 er ca. 60 %. Så det er tydeligt, at det vinder mere og mere indpas, og fra at være mere eksklusivt anvendt i it-branchen er det nu begyndt at brede sig til andre brancher, ligesom skalering til hele organisationen også breder sig.

I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvorfor projektlederne arbejder med det agile. Noget af det, respondenterne kommer ind på, er, at det er for bedre at håndtere forandringer og levere produkter hurtigere. Ingen nævner, at det er for at spare penge.

”Det hænger godt sammen med formålet med den agile arbejdsmetode. Og at man sikrer, at det, man skaber, er hægtet direkte op på forretningen,” siger Henrik Bjerregaard Nielsen.

Ifølge respondenterne ser det også ud til, at der er god sammenhæng mellem grunden til at anvende agile metoder og den effekt, man oplever at få – nemlig at det er lettere at håndtere ændringer, hurtigere levering og bedre alignment mellem forretning og projekt. Scrum er fortsat den mest udbredte metode.

På spørgsmålet om, hvad respondenterne får ud af at benytte agile metoder, svarer de:

Øget professionalisme

Projektlederundersøgelsen spørger også ind til de generelle udfordringer for projektlederen. På førstepladsen finder man den samme topscorer som i tidligere undersøgelser: At få tilstrækkelige ressourcer til projektet.

En overordnet positiv tendens er, at man kan se tegn på en øget professionalisme, når det handler om traditionel projektledelse. Dette er repræsenteret ved den øgede anvendelse af projektmodeller fra de tre organisationer IPMA, PMI® og PRINCE2®.

Sammenholdt med den voksende kompleksitet og uforudsigelighed er det specielt interessant, fordi de agile metoder vinder frem – for de prøver netop at håndtere en kompleks og omskiftelig verden.

I de næste par måneder dykker vi mere ned i undersøgelsens resultater i vores nyhedsbrev.

 

Mannaz Projektlederuddannelse

 

Om Projektlederundersøgelsen 2018

Projektlederundersøgelsen er foretaget af Mannaz og Roskilde Universitet. Undersøgelsen dykker ned i nogle af de mest aktuelle emner inden for projektledelse, såsom kompleksitet, agilitet og projektgevinstrealisering. Den er en af de mest dybdegående undersøgelser, som i år bygger på svar fra 1.740 respondenter, der bredt repræsenterer forskellige brancher, projekttyper og projektroller.

Fakta om respondentgruppen:

  • 72 % har over 7 års erfaring med projektarbejde
  • 66 % har funktion som projektleder
  • 17 % er projektdeltagere eller -koordinatorer
  • 56 % har en lang videregående uddannelse
  • 35 % har en mellemlang uddannelse

Du kan læse mere om og downloade undersøgelsen her.

 

Download rapport for Projektlederundersøgelsen 2018

 

  • Projektledelse

    Mannaz Projektlederuddannelse

    Få en helhedsforståelse af projektledelse og en brugbar værktøjskasse med redskaber til at planlægge, lede og styre dine projekter. Lær at motivere, kom i dybden med din ledelsesadfærd og bliv klædt på til at levere resultater i projekter på alle niveauer.

    12 dage 58500 kr
    Læs mere
  • Projektledelse

    Agil projektledelse

    Få effektive værktøjer til at arbejde hurtigt, fleksibelt og være parat til forandring og tilpasning i dine projekter. Du får bl.a. træning i at benytte Planlægningspoker, Scrum Boards og Burn Down-diagrammer.

    2 dage 12900 kr
    Læs mere
  • Projektledelse

    Mannaz It Projektlederuddannelse

    Opnå et solidt fundament for at lede og levere succesfulde it-projekter på alle niveauer. Få indsigt i it-projekters særlige kompleksitet, terminologi, processer og discipliner. Lær om forandringsledelse, og få de værktøjer, der gør en reel forskel.

    9 dage 49600 kr
    Læs mere

Om Henrik Bjerregaard Nielsen

Henrik Bjerregaard Nielsen er Client Director og projektledelseskonsulent hos Mannaz. Han har over 25 års erfaring fra en række internationale brancher såsom den rådgivende ingeniørbranche, bygge, olie og gas, shipping og it. Henrik er oprindeligt bygningsingeniør, og de første 5 år af hans karriere var han projekterende og tilsynsførende ingeniør, hvorefter han tog springet til ledelse, projektledelse og forandringsledelse. Hans passion er at skabe resultater gennem effektiv projektledelse; planlægning og eksekvering af projekter i organisationen, inddragelse af interessenter samt styring og sikring af projektets business case. Henrik underviser bl.a. på ”Mannaz Projektlederuddannelse" og "Programledelse"