Få mere værdi ud af jeres bæredygtighedsrapportering

Med EU-taksonomi og CSRD-direktivet kommer der nye krav til årsregnskabet, som rammer mange virksomheder allerede i 2023. Mens jagten på de nye bæredygtighedstal allerede er gået ind, overser de fleste det kæmpe potentiale, der følger med. Hvorfor ikke bruge tallene mere aktivt som katalysator for at styrke jeres bæredygtige impact og vækst?

EU-taksonomi. ESG-nøgletal. Årsrapportering. Bæredygtighedsparametre. Hvis du ikke allerede er klikket videre, er det nok fordi, du er klar over, at der i øjeblikket er stor fokus på EU’s klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, og at jeres kunder og investorer derfor efterspørger data fra jer.

På overfladen er det den slags komplicerede tiltag og opgaver, man helst ikke vil have lander på ens bord, fordi man har en forestilling om, at det er bøvlet, kedeligt og støvet. Og det er præcis derfor, at mange overser det kæmpe potentiale, som bæredygtighedstallene giver.

Nedenunder de nørdede ord gemmer der sig nemlig guld. Den slags guld, der kan være katalysator for forandring og vækst. Mit budskab i dette indlæg er derfor, at du og din virksomhed bør gribe muligheden for at tænke større, langt større end dokumentation til årsregnskabet, når I alligevel er i gang med at finde bæredygtighedstal frem. Der er et kæmpe potentiale gemt her.

Afventende eller proaktiv? Nu er tiden kommet!

Der har været en del forsinkelse i forhold til at gå fra ambitioner og mål for bæredygtighed til konkret handling. Både regeringer og virksomheder har talt om bæredygtighed længe, men reelt har det virket, som om alle ventede på, at nogle andre tog initiativet. Virksomhederne har ventet på kundernes krav og efterspørgsel. Og kunderne har ventet på, at virksomhederne kunne levere. Nu er det ikke længere muligt at afvente.

Skriften på væggen er nemlig tydelig. Pilen peger kun i én retning. Danmark har forpligtet sig til en 70% CO2-reduktion, og det mål kræver en indsats fra både stat, regioner og kommuner samt fra virksomheder, organisationer og borgere. Dertil kommer den nye EU-taksonomi og investormålestok for bæredygtighed. Lovgivningen kommer til at bane vej for bæredygtighed ikke kun på miljøområdet, men også på det sociale felt og inden for ledelse/governance.

Som vi har set det før, er nogle af Danmarks største virksomheder gået forrest. Grundfos og Novo har fx stillet bæredygtighedskrav til deres forsyningskæder. Det skaber en form for positiv dominoeffekt, hvor alle bliver påvirket. Forandringen ruller og kan ikke undgås, uanset om du er en mindre eller stor virksomhed.

“Med bæredygtighedstallene er der store muligheder, hvis man tager dem ud af årsregnskabet og giver dem liv.”

Døde tal eller katalysator?

Hos Mannaz lader vi andre specialister udregne bæredygtighedstal. Men vi er eksperter i at bruge tallene til noget. Vi vil gerne hjælpe virksomheder med at forbedre og udvikle deres mennesker, organisation og forretning – med at gribe nye muligheder og lykkes med at nå deres ambitioner og mål. Og med bæredygtighedstallene er der store muligheder, hvis man tager dem ud af årsregnskabet og giver dem liv.

Her er 4 ting at bruge bæredygtighedsdata til:

• Dokumentation:
  Det helt oplagte er naturligvis at bruge data til at dække rapporteringskravene for organisationen.
• Bedre beslutninger og læring:
  Data dokumenterer om jeres handlinger reelt fører til forandring og forbedringer. Med data får I som organisation mulighed for at tage bedre beslutninger. I kan fx spørge jer selv, hvad der reelt er det bedste eller i det mindste et godt bæredygtigt valg at tage? Med tiden vil mængden af viden stige i organisationen, og den nye læring vil kunne bruges til at navigere på et oplyst grundlag.
• Konkurrenceparameter:
  Data kan være et aktiv i de samarbejder, I indgår i. Det er forventeligt, at kunder og samarbejdspartnere vil begynde at stille krav om bæredygtighed, fx i forhold til den nye EU-taksonomi. Det er vigtigt at have øje for, hvilke af de mange data, som man kan frembringe, vil gøre en forskel for kunder og samarbejdspartnere. Så jeres virksomhed bidrager hurtigere med data eller med flere relevante data end konkurrenterne.
• Implementeringskatalysator:
  Timing af målingerne er også vigtig, så I kan nå at rette op på en manglende eller uhensigtsmæssig impact af aktiviteter i løbet af året. Det er trist at stå med data, der viser en manglende implementering ved udgangen af året, når det er for sent at forbedre tallene til årets rapportering. Hvis I derimod bruger tallene aktivt i løbet af året, kan det bruges til kommunikation om fremgang – eller stilstand eller tilbagegang – som inspirerer jeres organisation til mere handling og målrettet implementering.

Stor nytteværdi for projektledere

Har din virksomhed mange kundeprojekter, kan bæredygtighedstallene bidrage med en ny dimension. Udover de klassiske krav til tid, indhold og ressourcer, som vi kender det fra projekttrekanten, kan I skabe stor værdi ved også at betragte projektet i et bæredygtighedsperspektiv. Hvis I ”dobbeltklikker” på projekttrekanten, vil der allerede nu og endnu mere fremadrettet være nye krav til, hvad det vil sige at levere til rette tid, det rette indhold og med det rette ressourceforbrug.

Lad os fx sige, at du som projektleder leverer til prisen og til tiden i klassisk forstand, men at løsningen, der leveres, ikke har taget højde for kravene til bæredygtighed – fx nye krav til materialer, understøttelse af biodiversitet, affaldshåndtering og diversitet i dit projektteam – så har du kun leveret en del af den ønskede løsning til kunden. Her ville du som projektleder med et blik for bæredygtighed kunne rådgive og skabe større værdi.

Opfølgende bæredygtighedsmålinger på dit projekt vil derudover kunne bruges til at dokumentere, at du har opnået en gevinstrealisering til både din kunde og jeres virksomhed.

“Brug jeres data til at gøre medarbejderne klogere på, hvilke løsninger er mere bæredygtige end andre.”

Den intelligente investering i kompetenceløft

Bæredygtighed er et felt i bevægelse. Både krav og løsningsmuligheder udvikler sig løbende, og I vil sandsynligvis erfare, at der er brug for nye kompetencer inden for bæredygtighed i organisationen. Brug jeres data til at gøre medarbejderne klogere på, hvilke løsninger er mere bæredygtige end andre. Tænk i forskellige måder, at jeres folk kan få et kompetenceløft på. Manglende kompetencer skaber langsom implementering, og det er derfor vigtigt at have dette som et fokuspunkt, hvis I vil opnå momentum på bæredygtighed og nå jeres mål.

Brug for viden, værktøjer og træning i at udnytte bæredygtighedstallenes potentiale?

Så lad vores dygtige og erfarne konsulenter hjælpe dig – læs mere her.