AI

Kompetencer i 2027: Jo mere AI kan, desto vigtigere bliver menneskelig dømmekraft

AI forandrer arbejdet, men gør ikke klassisk faglighed mindre vigtig. Ifølge Rikke Bang, Senior Business Development Partner hos Mannaz, skal den gå hånd i hånd med menneskelig dømmekraft, stærke relationer og mod til at navigere i det ukendte.
Artikel

AI kan analysere data, udarbejde planer og generere idéer – og spare mange timers arbejde. Men hvem vurderer, hvilke løsninger der giver mening og skaber reel værdi?

”I min dialog med virksomheder oplever jeg en voksende interesse for AI. Men også en stigende efterspørgsel efter grundlæggende kompetencer som god mødeledelse, personlig effektivitet og ledelse i en virkelighed under forandring,” forklarer Rikke Bang og fortsætter:

”Jeg får flere henvendelser om AI fra et ledelsesmæssigt perspektiv, om Copilot i hverdagen og om inkluderende ledelse, ledelse af neurodivergente medarbejdere og uformel ledelse. Samtidig fylder forhandling og ejerskab over organisationens fortælling om forandringer mere.”

Mannaz har allerede solgt kompetenceudvikling på disse områder. Ifølge Rikke viser efterspørgslen, at behovet rækker ud over nye teknologiske værktøjer.

Når tempoet stiger, og mulighederne bliver flere, bliver prioritering afgørende. Vi skal ikke bare kunne mere, men vælge, hvad vi bruger vores tid og kompetencer på – og få mennesker med os.

”Vi skal passe på med at blive så optagede af, hvad AI kan, at vi glemmer, hvad vi vil opnå. Teknologien kan give hurtigere svar og flere muligheder, men ansvaret for at stille de rigtige spørgsmål, træffe valg og skabe værdi er vores,” fremhæver Rikke.

Fremtidens kompetencer handler derfor ikke om at vælge mellem faglighed, teknologi og menneskelige evner, men om at få dem til at spille sammen.

Projektledelse: Mere information er ikke det samme som fremdrift

AI ændrer projektlederens opgaver, men gør ikke den projektfaglige ballast mindre vigtig.

Teknologien kan udarbejde projektplaner, identificere risici og analysere interessenter. Det kan frigøre tid og styrke beslutningsgrundlaget. Men hverken flere analyser eller en detaljeret plan sikrer i sig selv fremdrift.

Projektlederen skal kunne vurdere kvaliteten af AI’s input, stille kritiske spørgsmål og prioritere det, der bringer projektet tættere på målet. Det kræver projektfaglighed, forretningsforståelse og menneskelig dømmekraft.

”Jeg synes, vi skal passe på med at forveksle aktivitet med fremdrift. Bare fordi vi kan udvikle flere idéer, lave flere analyser og sætte flere projekter i gang, betyder det ikke, at vi skaber mere værdi,” påpeger Rikke.

For Rikke er det afgørende, om projektet løser det rigtige problem, involverer de rigtige mennesker og får løsningerne omsat til praksis. At holde fast i formålet og skabe følgeskab er derfor mindst lige så vigtigt som at styre tid, økonomi og leverancer.

Facilitering og mødeledelse: Processer skaber kultur

Flere virksomheder efterspørger ifølge Rikke evnen til at lede møder og facilitere processer, der skaber resultater. Når tempoet stiger, og problemerne bliver mere komplekse, skal mødetiden bruges meningsfuldt.

Et godt møde handler ikke blot om at nå dagsordenen. Det skal bringe relevante perspektiver frem, skabe fælles forståelse og føre til beslutninger og handling.

”Jeg synes, vi skal turde stille nogle mere grundlæggende spørgsmål: Hvilken værdi skal dette møde skabe? Hvem skal være med? Hvad skal vi have besluttet, når vi går herfra?” siger Rikke.

Dårlige møder skaber frustration og uklarhed. Gode møder styrker samarbejde, ansvarlighed og engagement. For Rikke er pointen klar: Processer skaber kultur.

Derfor skal organisationens processer afspejle dens værdier. Ønsker man samarbejde, involvering og psykologisk tryghed, nytter det ikke, at få træffer beslutningerne, og uenighed ikke får plads.

”Vi skaber altså ikke kun resultater gennem vores processer. Vi skaber også den kultur, som fremtidens resultater skal vokse ud af,” pointerer Rikke.

Facilitatoren skal kunne læse rummet, give plads til forskellige perspektiver og stille spørgsmål, der får andre til at tænke anderledes – ikke nødvendigvis selv have de bedste svar.

Det kræver også mod til at blive i vanskelige samtaler frem for at lukke dem. Her er procesledelse, konflikthåndtering, forhandling, dømmekraft og coaching centrale kompetencer.

Forhandling foregår også i hverdagens samarbejde, når interesser og behov skal mødes. Evnen til at lytte, forstå andres positioner og finde fælles løsninger er derfor vigtig langt ud over forhandlingsbordet.

 

Kurser i forhandlingsteknik

Personlig effektivitet: At prioritere det, der skaber værdi

Personlig effektivitet kræver overblik og bevidste valg om, hvor vi bruger vores tid og energi.

”Personlig effektivitet handler ikke om at presse flere opgaver ind i kalenderen eller løbe hurtigere. Det handler om at kunne skelne mellem det vigtige og det hastende og have modet til at prioritere derefter,” siger Rikke.

AI kan hjælpe os med at løse opgaver hurtigere, men sikrer ikke mere tid til det vigtige. Uden bevidst prioritering fylder vi blot den frigjorte tid med flere opgaver.

Rikke oplever en stigende interesse for Microsoft Copilot i hverdagen. Fokus flytter sig fra AI som strategisk mulighed til konkret hjælp med opgaver, mødeforberedelse, information og arbejdsgange.

Men adgang til et værktøj er ikke nok. Medarbejderne skal kunne stille præcise spørgsmål, vurdere svarenes kvalitet og vide, hvornår de selv skal tage over. Det kræver også mod til at ændre vante arbejdsgange.

Dømmekraften ligger i at vælge: Hvad skal jeg selv løse? Hvad kan løses på andre måder – eller vælges fra? Og hvornår er fordybelse vigtigere end et hurtigt svar?

Teknologien kan understøtte arbejdet. Ansvaret for prioriteringen ligger fortsat hos medarbejdere og ledere.

 

Læs mere om AI hos Mannaz her

Ledelse: At skabe retning, når ingen har alle svarene

Ledere skal forstå teknologien, udvikle organisationen og skabe retning i forandringerne.

Rikke oplever øget efterspørgsel efter AI-ledelse: at vælge, hvilke opgaver teknologien skal understøtte, og sikre, at den skaber værdi.

AI ændrer arbejdsgange, roller, ansvar og samarbejde. Ledere skal derfor skabe rum for eksperimenter, læring og erfaringsdeling.

Ledere skal også tage ejerskab over fortællingen om forandringer. Er retning og formål uklare, kan andre fortællinger tage over.

”Det handler ikke om at kontrollere, hvad medarbejderne tænker eller siger. Det handler om at tage ansvar for at skabe mening og sammenhæng,” siger Rikke. Ledere skal forklare hvorfor, hvad målet er, og hvad medarbejderne kan forvente. Det kræver troværdighed, gennemsigtighed, kommunikation og lydhørhed.

Rikke fremhæver også uformel ledelse: Indflydelse skabes gennem relationer, faglig autoritet og initiativ – ikke kun en ledertitel.

Når viden og beslutninger er fordelt, skal både ledere, projektledere og medarbejdere kunne skabe følgeskab uden formel beslutningskompetence.

Rikke forventer desuden større behov for inkluderende ledelse, herunder ledelse af neurodivergente medarbejdere, så forskellige måder at tænke, lære og arbejde på kommer i spil.

Mennesker har forskellige behov for struktur, frihed og tid til at bearbejde information. De samme rammer virker ikke for alle.

”Inkluderende ledelse handler ikke om at sænke forventningerne eller lave særordninger til alle. Det handler om at forstå forskelligheder og skabe rammer, hvor flere kan lykkes og bidrage med deres kompetencer,” forklarer Rikke.

Det kræver nysgerrighed, empati og situationsbestemt ledelse – og mod til at udfordre egne forestillinger om dygtige medarbejdere og velfungerende teams.

Ledere skal samtidig sikre adgang til læring, så forskelle i AI-fortrolighed ikke skaber nye skel mellem medarbejderne.

”Man behøver ikke have alle svarene, men man skal kunne skabe tryghed og retning, også når der er usikkerhed. Det er ikke det samme som at være usikker på målet,” fremhæver Rikke.

Kultur skabes ikke kun gennem værdier, men i hverdagens møder, beslutninger og samarbejde.

Fremtidens kompetencer kræver et stærkt fagligt fundament og mod til at udvikle sig

Frem mod 2027 skal faglighed og teknologi spille tættere sammen. Det kræver løbende kompetenceudvikling gennem træning, refleksion og mod til at udfordre egne vaner.

”Jeg tror ikke, vi skal undervurdere betydningen af vores klassiske fagligheder. De bliver snarere endnu vigtigere, når vi skal vurdere, hvad teknologien kan bruges til, og hvordan vi omsætter mulighederne til resultater. Men vi skal også turde eksperimentere og blive bedre til at navigere i det, vi endnu ikke kender,” afslutter Rikke.

AI kan løse flere opgaver. Mennesker skal stadig afgøre, hvilke der er værd at løse – og få løsningerne til at virke i praksis.

Nysgerrig på AI men usikker på, hvor du skal starte?
Tal med en ekspert

Har du spørgsmål?

Book en uforpligtende samtale med Rikke Bang, Senior Business Development Partner hos Mannaz

Senior Business Development Partner

rib@mannaz.com
+45 2075 9424

Webinarer & events

Ved fysiske arrangementer skal du være opmærksom på et NO SHOW FEE på 500 kr.

Webinar:
Du forhandler mere, end du tror

Styrk dine resultater gennem bedre forhandling

De fleste forbinder forhandling med kontrakter, priser eller komplekse aftaler. Men i virkeligheden forhandler vi hver dag, ofte uden at være bevidste om det.

På dette webinar får du indsigt i grundlæggende principper bag en god forhandling, og hvordan de kan omsættes til praksis med det samme. Du forhandler mere, end du tror.

Pris: Gratis
Hvornår: Fredag d. 20. november 2026
Tid: 09:00 til 10:00
Sted: Virtuelt, Teams
Webinaret bliver optaget

Læs mere og tilmeld dig webinaret


Mannaz Project Management Survey 2026 - sign up event

Event
The Future of Project Success

Join us for a roundtable discussion in London, where we will share insights from Denmark’s largest project management survey, conducted by Mannaz in collaboration with Roskilde University.

Price:
Free for DKUK members – Non-members 25£ plus Eventbrite fee
When:
Tuesday, 24 November 2026
Time:
09:00 – 10:30 GMT
Place:
The Gallery – Techspace
140 Goswell Road
London
EC1V 7DY

Read more & sign up


Webinar
Keeping Projects on Track in Life Sciences

What are the biggest challenges in keeping projects on track in Life Sciences?

Get the latest insights and findings from Denmark’s largest Project Management Survey 2026.

Price: Free
When: Monday, 30 November 2026
Time: 10:00 – 11:15 CET
Place: Online, Teams

Read more & sign up

Webinar
Den nye proceskonsultentuddannelse

Nye tider kræver nye kompetencer.

Derfor har vi gentænkt Proceskonsulentuddannelsen, så du kan navigere i kompleksitet, håndtere modstand og skabe varige forandringer.

Du får et solidt teoretisk fundament, konkrete værktøjer og træning i at designe og lede udviklingsprocesser. Samtidig styrker du din personlige gennemslagskraft, selvindsigt og evne til at læse rummet.

Pris: Gratis
Hvornår: Torsdag d. 1. december 2026
Tid: 09:00 til 10:00
Sted: Virtuelt, Teams
Webinaret bliver optaget

Læs mere og tilmeld dig webinaret

Få besked om de næste arrangementer.
Tilmeld dig Mannaz nyhedsmail.

The Potential is People – My Story!

Gør 2027 til dit år

kurser
Kurser i AI

Find det AI-kursus, der er relevant for dig og din organisation

Inspiration
Find nye perspektiver, indsigter og inspiration
Digital læring & Læringsakademier 5 gode grunde til at joine Mannaz’ workshop: Arbejd, skab og led bedre med AI

Workshoppen er for dig, der allerede kender lidt til AI, men gerne vil blive mere fortrolig med teknologien i praksis. Workshoppen gør AI konkret, anvendelig og tryg at arbejde med. Gennem 1, 2 eller 3 intensive workshopdage får du som deltager mulighed for at hente inspiration, afprøve værktøjer og få kvalificeret sparring undervejs. 

Ledelse & Teamudvikling Ledere lykkes, når de får mennesker til at lykkes

Ledelse er under forandring. AI, høj forandringstakt og stigende krav til trivsel ændrer lederrollen markant. Den gode chef anno 2026 er ikke længere eksperten med alle svarene, men den leder, der kan skabe mening, retning og psykologisk tryghed i en kompleks hverdag. Her giver ledelsesekspert Anne Friland sit bud på, hvad det kræver at lykkes som leder i dag.

Digital læring & Læringsakademier Skal AI skabe værdi? Så begynder det med ledelse

AI er ikke længere kun et teknologisk spørgsmål – det er en ledelsesopgave. På workshoppen Arbejd, skab og led bedre med AI sætter keynote, forfatter og ekstern underviser Nikhil Unarkant fokus på, hvordan du som leder omsætter AI til bedre prioriteringer, stærkere samarbejde og konkret værdi i organisationen.

Få det bedste inden for kompetence- og organisationsudvikling

Tilmeld dig og få konkrete værktøjer, aktuelle artikler og invitationer til webinarer,
der gør en forskel i din organisation.


Tilføj også Mannaz som en foretrukken kilde og få adgang til mere relevant og værdifuldt indhold om kompetence- og organisationsudvikling.

Tilføj mannaz.com

The potential is people