Projektledelse & Agile principper

Agil projektledelse – Sådan bruges agile principper på tværs af brancher

Agil og Scrum er velkendt inden for it-udviklingsprocesser. Men en agil tilgang sigter meget bredere end IT - faktisk er det en tankegang og kultur, som hele organisationen kan drage fordel af. Udenfor it-kontoret har de agile udviklingsmodeller også stort potentiale.
Artikel

Hvad er agil projektledelse?

Agil projektledelse er et paradigme, som oprindeligt kom fra softwareudvikling.
Med agil projektledelse er der ingen langsigtede planer og estimater. I stedet arbejder du ud fra et princip om, at verden er foranderlig, at du undervejs i en proces bliver klogere og derfor ikke kan planlægge hele projektet og dets leverancer fra begyndelsen.

Her adskiller agil projektledelse sig væsentligt fra den klassiske projektledelse, hvor der arbejdes mere plandrevet, ud fra det, der hedder vandfaldsmodellen.

Hvad er agil projektledelse
Ifølge Cambridge Dictionary betyder agil at kunne håndtere nye situationer eller ændringer hurtigt og succesfuldt. Det betyder, at en agil organisation skal have fleksible ledelsessystemer, der hurtigt kan tilpasse sig ændringer og udnytte muligheder.

Hvorfor agile projekter?

I agile projekter er der konstant fokus på at målrette projektarbejdet, så det passer med det, der er målet for organisationen.

Agil projektledelse er kendetegnet ved, at man som projektleder starter med at planlægge, hvordan projektet skal forløbe fra start til slut – for så at sætte resten af projektteamet i gang med udgangspunkt i planen. Fokus er derfor på – så vidt muligt – at overholde den plan, der er lagt. Den agile metode er derfor yderst fordelagtig, når man som organisation ønsker at optimere et projektforløb og sikre en hurtigere fremgang, end den man som regel ser ved mere traditionelle metoder.

Der kan dog være udfordringer i forbindelse med agile projekter, der blandt andet kan skyldes, at behovene og prioriteterne ændrer sig i løbet af projektet, hvilket kan have betydning for projektplanen.

I dag drives der projekter i tusindvis, måske endda i hundredtusindvis, i Danmark.

Det er dog tilsvarende let at finde eksempler på projekter, som er løbet ind i problemer mht. tiden, økonomien, opfyldelse af kravene osv. Dette område forskes der ganske meget i af eksempelvis professor Bent Flyvbjerg, simpelthen fordi de ‘spildte’ midler er af en betragtelig størrelse.

Læs også: Projekter i farezonen kan reddes.

Sådan bruges agile principper på tværs af brancher

Selvom agile metoder har rødder i softwareudvikling, er de grundlæggende principper lige så relevante i brancher, der ikke har noget med kode at gøre. Agile metoder kan nemlig være en god måde at organisere arbejde på – på tværs af brancher.

  • Produktudvikling: Indenfor produktudvikling kan agile metoder muliggøre kortere cyklusser, hvor prototyper af produktet testes løbende. På den måde kan fejl opdages hurtigere, og resultaterne af testene kan bruges til at justere næste version.
  • Marketing: I marketingafdelinger kan en agil arbejdsgang erstatte den faste årsplan med kortere sprints. Det kan f.eks. gælde en kampagne, som lanceres i lille skala, performancedata indsamles løbende, og de områder som rent faktisk virker videreudvikles.
  • Forskning: I forskningsprojekter handler agil projektledelse om at teste hypoteser, før der investeres. Det gælder f.eks. ved at en idé valideres gennem et hurtigt forsøg, og hvis den ikke holder, kan ressourcerne omdirigeres.

Fordele ved at arbejde agilt

Det agile er en fantastisk mulighed for dig for at styrke din organisation og din virksomheds resultater – og samtidig reducere dine omkostninger. Hvis du tror, at du som virksomhed kan drage fordel af et eller flere af nedenstående indsatsområder.

  • Forbedring af tid til markedsføring af nye produkter.
  • Styrkelse af innovation og læring.
  • Opbygning af en fleksibel, handlingsorienteret og beredt organisation.
  • Bevare og tiltrække dygtige, motiverede medarbejdere.
  • En kundecentreret kultur.
  • Opbygning af værdifulde relationer til nøgleinteressenter.

3 grunde til at agile projekter fejler

Nogle af hovedårsagerne til fejlslagne projekter – forstået som projekter, der ikke modsvarer forventningerne mht. tid, økonomi, indhold osv. – er:

  1. Ukontrollable ændringer: Løbende ændringer uden klar prioritering kan få projektets omfang, tid og omkostninger til at vokse.
  2. Utilstrækkelig analyse af projektgrundlaget: Hvis behov, risici og kompleksitet undervurderes fra start, bliver ressourcer og tidsplan ofte optimistiske
  3. Uklare metoder og organisering: Manglende klarhed om roller, ansvar og beslutninger kan skabe flaskehalse og svække fremdriften.

Tre årsager til at bruge de agile metoder

Hos Mannaz mener vi, at der er meget værdi i at se ind i de agile metoder af tre årsager:

Årsag 1:  Hils ændringer velkommen

I de agile arbejdsmetoder hilser vi ændringer velkomne. Det er endda nedfældet i principperne for den agile arbejdsform. Hermed sikres den rette kurs for projektet løbende, hvorved en højere grad af kundetilfredshed opnås.

Årsag 2: Hyppig læring

Hyppig læring er en central del af den agile arbejdsform. Omend vi starter på et lavt vidensniveau, får vi hurtigt et mere realistisk billede af projektet og kan træffe beslutninger på et realistisk grundlag, da opsamling af indsigt og læring er en central del af den agile proces. Dette betyder måske helt at afstå fra at lave projektet.

Årsag 3: Veldefineret arbejdsform

Den agile arbejdsform er meget veldefineret. I projekter, der køres efter den agile Scrum-metode, har vi en ‘product owner’, en ‘Scrum master’ og et ‘team’. Projektets deltagere mødes med fastlagte intervaller og gennemgår den fremadrettede plan baseret på opdateret fakta fra virkeligheden.


Hvad er agil projektledelse
Denne måde at tænke på er et andet paradigme, end mange brancher er vant til.

Skab værdi med agile metoder

I den agile arbejdsform flyttes det centrale fokus fra at producere leverancer til at skabe værdi.

Den agile arbejdsform inviterer kunden ind i ’maskinrummet’, hvorfra denne bedes fortælle projektteamet, hvad hun/han ønsker og ikke ønsker. På denne meget direkte måde finder man bedst ud af, hvordan der skal prioriteres. Denne måde at tænke på er et andet paradigme, end mange brancher er vant til.

Praksis i Danmark er, at ca. 63 procent af de danske private og offentlige organisationer kører efter en eller flere agile principper – MEN kun 12 procent gør det altid. I øvrigt er der store brancheforskelle. Flest i it- og medicinalindustrien og lavest i f.eks. bygge- og anlægsbranchen samt energiforsyningsbranchen.

Læs også: Projekter i farezonen kan reddes


Citat: Hvad er agil projektledelse
Et mere agilt og tillidsfuldt miljø bringer projekterne i mål hurtigere og med højere kundetilfredshed.

Få projekterne hurtigere i mål med agil projektledelse

Vi ser et stort potentiale ved i højere grad at benytte den agile arbejdsform i de brancher, hvor de agile arbejdsformer har lavest udbredelse. Det skyldes, at skabelse og deling af viden i de tidlige stadier af projekterne skaber grundlag for at træffe de rigtige beslutninger tidligere.

Anvendes den agile arbejdsform mere, kan vi som samfund:

  • Undgå spild af midler på forsinkede projekter, som folk i sidste ende ikke vil have.
  • Rette ressourcerne hen mod sjove og værdiskabende projekter.
  • Interessere os mere for den effekt, projekterne skaber frem for den tekniske specifikation af dem.
  • Måle på samlet nettoværdi, altså fordele fratrukket omkostninger frem for kun at minimere omkostningerne uden at holde disse op imod indtægterne.
  • Få frigjort midler væk fra værdiløse projekter og hen til værdiskabende samt involverende projekter.

Læs også: Sådan arbejder du med Scrum.

Styrk din ledelse med agile arbejdsformer

Hvad kan stå i vejen for, at arbejdspladser i højere grad og med større hyppighed anvender agile arbejdsformer? Meget tyder på, at ledelsen gør. Lederrollen i den agile arbejdsform er anderledes end ’command and control’. Den agile leder fjerner forhindringer for teamet og agerer som rollemodel for eksempelvis udvisning af tillid. I øvrigt kan den agile leder ikke forvente de samme statusrapporter som i det gamle regime.

Så for at komme videre i denne spændende udvikling kræver det ledere, som tør gå forrest, som tør lytte til erfaringer fra deres branche, og som tør give plads samt udvise tillid til de involverede medarbejdere.

Vil du vide mere?

Hos Mannaz har vi et bredt udvalg af kurser inden for projektledelse, herunder Agile, Scrum, SAFe® og meget mere. Læs mere om vores kurser og find et kursus, der passer til dig.

Se vores udvalg af kurser i projektledelse.

Vice President, Projects & Programmes

hbn@mannaz.com
+45 5139 6259

Denne artikel blev første gang bragt på techmanagement.dk, og er sidenhen blevet opdateret/redigeret.

Ofte stillede spørgsmål om agil projektledelse

Hvad er det vigtigste i agil projektledelse?
Det agile er ikke én bestemt metode, men et sæt værdier og principper, der kan bruges til at skabe mere værdi i projekter, udviklingsprocesser og organisationer.

De vigtigste kendetegn er:

  • Fleksible og handlingsorienterede teams: Medarbejdere får ansvar og mandat til at træffe beslutninger, samarbejde effektivt og reagere hurtigt på nye behov.
  • Tidlige og løbende leverancer: Arbejdet opdeles i mindre leverancer, som skaber værdi undervejs. Efter hver leverance indsamles feedback og læring, som bruges til at justere de næste skridt.
  • Kundecentreret arbejde: Kunden inddrages løbende, så løsningen kan tilpasses reelle behov frem for antagelser fra projektets start.
  • Evnen til at håndtere ændringer: Agile organisationer accepterer, at krav og behov kan ændre sig. Planer og leverancer justeres derfor løbende, når ny viden eller nye muligheder opstår.
  • Kontinuerlig forbedring: Organisationen arbejder løbende med at lære, eksperimentere og forbedre både produktet og måden, der arbejdes på.

En agil organisation kræver derfor både kontinuerlig læring, fleksible beslutningsprocesser og teams med ansvar og handlekraft. Teknologi kan samtidig understøtte samarbejde, kommunikation og effektive arbejdsprocesser.

Kan agil projektledelse bruges på tværs af brancher?

Ja. De agile principper (korte arbejdscyklusser, hyppig feedback og løbende prioritering) er lige så anvendelige i f.eks produktudvikling, marketing og R&D som i softwareudvikling, hvor metoderne oprindeligt opstod.

Den seneste udvikling i eks. medicinalvirksomheder går på et miks af både faste-og agile principper. Dvs. nogen faser køres som klassisk projektledelse, kendt fra eks. Prince2. Hvor andre faster er mere fleksible og agile.

Læs eks. mere om PRINCE2® Agile Foundation og PRINCE2® Agile Practitioner

Hvilke brancher bruger agile metoder mest?

Agile metoder er mest udbredte i it og softwareudvikling, men bruges i stigende grad også i produktudvikling, marketing, byggeri og forskning, hvor projekter kræver hyppig tilpasning til ny viden eller skiftende krav.

Hvad er forskellen på agil og klassisk projektledelse?

Klassisk, plandrevet projektledelse lægger en fast plan for hele projektet fra start og styrer efter at holde den. Agil projektledelse planlægger i korte etaper og forventer, at planen justeres løbende, i takt med at teamet lærer mere undervejs i processen.

Inspiration
Bliv inspireret indenfor projektledelse
Projektledelse & Agile principper Vattenfall har stor succes med at uddanne og IPMA-certificere projektledere 100% virtuelt

Mannaz vandt i 2020 et udbud om undervisning og træning af projektledere og porteføljeledere for Vattenfall i Nordeuropa.

Projektledelse & Agile principper Projektledelse og teamudvikling – sammen

Ingen går på arbejde med intentionen: “I dag skal jeg samarbejde rigtig dårligt.” Og alligevel sker det hele tiden. Måske bliver der iværksat et teamudviklingstiltag, som får nogle til at stille det ledende spørgsmål: Skal vi udvikle teamet eller få lavet noget arbejde? Når det, det egentlig handler om, er at ved at udvikle teamet får man lavet noget endnu bedre arbejde.

Projektledelse & Agile principper Få en god projektstart med de 5 R´er

Få indblik i, hvordan du kan bruge 5R-modellen til at skabe en succesfuld projektopstart ved at krydre modellen med indsigter fra projektledelse, teamudvikling og psykologisk tryghed.

kurser
Kurser i agil projektledelse og agile principper

Kurser inden for agil projektledelse

The potential is people