Kurser
AI

AI for projektlederen

Få højere tempo og øget innovation i dine projekter med AI-værktøjer
Mannaz
Nyhed
AI
Varighed 3 dage
Sted København
Moduler 2 moduler
Sprog Dansk
Pris 17.999 kr. ekskl. moms Nyhed
Vælg startdato, eller se alle datoer:
onsite 3. sep - 28. sep 2026 P3D
København
Dansk
Ledige pladser
onsite 9. nov - 2. dec 2026 P3D
København
Dansk
Ledige pladser
AI
AI for projektlederen

Implementér AI i projektarbejdet, og skab nye vaner som projektleder

Dette kursus er for projektlederen, der vil lære at omsætte AI til konkret værdi i praksis.

Du vil lære at bruge AI til at accelerere projektet, styrke beslutningsgrundlaget, og få hands-on erfaring med at anvende AI til at fremstille projektets nøgleprodukter. Kurset kombinerer konkrete værktøjer med ledelsesmæssige perspektiver, så du både lærer at udnytte mulighederne og håndtere usikkerheder vedr. kvalitet, compliance og fortrolighed. Resultatet er hurtigere, bedre projekter og et solidt fundament for at bruge AI ansvarligt, effektivt og værdiskabende i organisationen.

AI for projektlederen - Mannaz

Kursets opbygning og indhold

Kurset foregår over tre dage fordelt på to moduler. Et to-dages modul og en opsamlingsdag 3-4 uger efter. Du vil opleve en blanding af faglige oplæg, praktiske øvelser med AI-værktøjer, og sparring i grupper.

På kurset arbejder vi med:

AI til fremstilling af projektets nøgleprodukter

  • Vi gennemgår hvordan man på den smarteste måde kan anvende AI som et værktøj i fremstilling af fx- beslutningsoplæg, kommunikationsmaterialer og kravspecifikationer
  • Du lærer at lægge en plan for projektets AI anvendelse, dvs. hvilke projektleverancer der skal AI-understøttes og hvilke der ikke skal

Prompting og assistenter

  • Vi går i dybden med hvordan projektlederen skriver gode prompts selv, og hvordan de kan skabe nytte i projektopgaver som analyser, beslutningsforslag, rapportering m.fl.
  • Vi arbejder med AI-assistenter der kan understøtte projektlederens opgaver

AI prototyper, eksperimenter og pilotforløb

  • Vi afklarer hvordan man tidligt i projektforløbet kan bruge Al til at skabe foreløbige produkter
  • Vi får overblik over hvordan disse tidlige projekt-produkter giver en god cost-benefit
  • Vi identificerer hvilke tidlige produkter der kan give værdi i de forskellige projekttyper

Ledelse af projekter i en AI-virkelighed

  • Vi gennemgår den type ledelsesudfordringer og ændringshåndteringer som projektlederen står med i en virkelighed med AI
  • Vi taler om hvordan man redegør for anvendelsen af AI i projektet til projektets styregruppe
  • vi arbejder med værktøjer til at lede projektteamet i deres brug af AI

Best practice og bekymringshåndtering

  • GDPR og rettighedshaver-compliance
  • overholdelse af lovgivning og brancheregler
  • AI etik
  • Kvalitetssikring af output – undgå hallucinationer og AI-slop
i

Praktisk gennemførelse

Kurset strækker sig over tre undervisningsdage fordelt på et todages modul og en opfølgningsdag nogle uger efter. I mellemtiden vil deltageren skulle løse en hjemmeopgave knyttet til eget projekt og organisation. På opfølgningsdagen er der fokus på implementeringsemner, og der følges op på hjemmeopgaverne.

I hovedtræk vil emnerne fordeles på de tre dage således:

  1. dag: Anvendelse af AI for en projektleder
  2. dag: Ledelse af projektet med AI
  3. dag: Implementering i eget projekt og i egen organisation

Deltagere skal medbringe egen PC og kan anvende det AI-værktøj i anvender i jeres virksomhed. Dog er det vigtig at det er en pro-version/betalt version.

Hvem deltager på kurset?

Kurset er for dig der er udøvende projektleder og fortrolig med gængse projektledelsesværktøjer og -terminologi. Du er gerne i gang med et projekt, men du vil også kunne få glæde af kurset, selvom det aktuelle projekt ikke er sat i gang endnu.

Du har gerne en grundlæggende forståelse for AI på forhånd, men du behøver ikke være ekspert. Du er måske der, hvor du vant til at bruge sprogmodeller sporadisk og mest til småopgaver i hverdagen, men ikke selv ved hvor du skal starte for at få maksimalt udbytte af AI-værktøjer i dine projekter.

Mannaz - kursus i Agil projektledelse

Det får du ud af kurset

Når du deltager i dette kursus, får du ikke bare personlige kompetencer, men også færdigheder, som din virksomhed eller organisation kan få stor gavn af.

Dit personlige udbytte

  • Bliv i stand til at omsætte AI til højere kvalitet, tempo og innovation i eget projekt

  • Bliv bedre rustet til at skabe ledelsesmæssig opbakning og sikker forankring i organisationen

  • En mere strategisk og værdiskabende rolle i projektets beslutninger og leverancer

  • Indsigt og viden til at føre den centrale dialog om AI med både projektteam og styregruppe

Din virksomheds udbytte

  • Hurtigere projektgennemførelse og kortere vej fra idé til resultat

  • Højere kvalitet i projekternes centrale leverancer med mindre tidsforbrug

  • Øget innovation ved at omsætte AI til konkret værdi i projekterne

  • Reduceret risici ved mere sikkert, ansvarligt og compliant brug af AI

  • En projektleder, der kan drive både forandring og forankring af AI i organisationen.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvorvidt dette kursus er det rigtige for dig?

Så lad mig ringe dig op til en rådgivende samtale.

Lotte Foged Lindström
Senior Product Manager

lfo@mannaz.com
+45 4517 6235

Få kurset ud til jer

Med et virksomhedsinternt forløb vælger I et kursus fra vores brede portefølje. Forløbet afholdes kun for jeres medarbejdere og tilpasses jeres konkrete behov, ønsker og forretningsmæssige mål.

Mariann Illum Vendler
Relation Manager

miv@mannaz.com
+45 4517 6189

Mød dine undervisere

Kurser

Vi anbefaler også

Vores kunder

The potential is people