Styrket projektkultur i Vestforsyning

Alle organisationslag i hele Vestforsyning har arbejdet aktivt på at udvikle virksomhedens projektkultur – og det har skabt resultater!

Case

Udfordring

Den grønne omstilling forandrer forsyningsbranchen! Vestforsyning har forpligtet sig til at reducere CO₂-udledninger og øge investeringerne i vedvarende energi som vind og sol.

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab i Holstebro, som står overfor betydelige investeringer og udvikling af nye teknologier for at udfase fossile brændsler og fremme bæredygtige løsninger. Vestforsyning forventer at investere over en milliard kroner i løbet af de næste fem år.

Kravene til projektledelse har aldrig været større, da Vestforsyning ser ind i en fremtid med flere og større komplekse projekter.

Derfor ønsker Vestforsyning at udvikle en fælles projektkultur og et fælles sprog om projekter i hele organisationen for at styrke samarbejdet mellem de forskellige enheder.

Derudover ønsker man at skabe en struktureret og systematisk tilgang for at øge effektiviteten og evnen til at nå målene med projekterne.

Sidst, men ikke mindst, ønsker Vestforsyning at forbedre rapporteringssystemerne, så ledelsen tidligt kan gribe ind, når projekter udvikler sig anderledes end forventet.

“Vi har været rigtig glade for forløbet med Mannaz. Hele vejen igennem har vi følt os godt hjulpet på vej, lyttet til og haft oplevelsen af en meget opmærksom, konstruktiv og lydhør samarbejdspartner.”
Heidi Bergenhammer, HR Chef i Vestforsyning

Metode og løsning

Overordnet har vi planlagt forløbet ud fra en ”whole system”-tilgang. Det vil sige, at vi har skabt en overordnet plan for, hvornår og hvordan forskellige afdelinger, medarbejdergrupper og ledere skal involveres i forløbet for at sikre størst mulig relevans og forankring.

Den centrale gruppe har været Vestforsynings projektledere, da det er dem, som på daglig basis arbejder i projekterne, anvender værktøjerne og fungerer som rollemodeller for projektkulturen.

Dernæst har vi betragtet direktion og chefer som en anden meget central gruppe. Deres vigtigste rolle er at fungere som rollemodeller, som dygtige projektejere og styregrupper, men også at de aktivt efterspørger de fælles vedtagne beskrivelser og skabeloner, når de skal følge op på og godkende projekter.

Desuden er al teknisk personale, stabsfunktioner mm. blevet involveret i forløbet i mindre grad, idet det er personer, der deltager i projekter – eller som skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, som træffes i projekterne.

Forløbet blev udviklet som en kombination af et kompetenceudviklingsprojekt og et kulturforandringsprojekt.

procesmetode

Vi arbejdede ud fra følgende procesmetode, hvor vi præsenterede en metode bag et værktøj, vi lader projektlederne teste det på en case fra deres hverdag og samler derefter op på erfaringerne.

Vi inddrager her eksisterende erfaringer og skabeloner/dokumenter, som allerede anvendes og forsøgte på den baggrund at få nogle anbefalinger fra deltagerne i forhold til, hvad vi bør arbejde videre med.

I sidste ende udviklede Mannaz sammen med projektlederne i Vestforsyning en tilpasset projektmodel med formål at ensartet og strukturer tilgangen til projektarbejdet.

“Vi mærker tydeligt, at organisationen efter forløbet med Mannaz nu står stærkere og mere robust i projektarbejdet. Samtidig oplever, vi en klar begejstring og energi blandt projektlederne til at løfte vores projektkultur og tage projektmodellen i brug.”
Heidi Bergenhammer, HR Chef i Vestforsyning

Hør mere om hvordan Mannaz har hjulpet Vestforsyning A/S

Kontakt mig

Senior Consultant

pst@mannaz.com
+45 3024 6404

Client Director

hsa@mannaz.com
+45 2156 0156

Vestforsyning A/S

Vestforsyning A/S er en multiforsyningsvirksomhed bestående af ca. 125 medarbejdere, som håndterer varme, el, vand og spildevand til borgerne i Holstebro Kommune. Vestforsyning arbejder aktivt med bæredygtighed og grøn omstilling og investerer løbende i fremtidssikrede løsninger.

The potential is people