Anne rådgiver primært inden for:
Jeg arbejder med visualisering og forenkling af komplekse problemstillinger. Min erfaring er, at simple streger kan bidrage til at skabe det nødvendige overblik i procesplaner, strategiudvikling, undervisning og mange andre professionelle sammenhænge.
Jeg underviser på kurser i grafisk facilitering, hvor spændvidden går fra grundlæggende visuelle værktøjer og ikoner til procesplaner og grafiske skabeloner, der kan understøtte engagement og ejerskab til processer. Jeg arbejder også med teamudvikling, proceskonsulentuddannelse og lederudvikling, hvor jeg bruger visuelle værktøjer i mine metode- og didaktiske valg i de ofte skræddersyede processer.
Jeg er meget optaget af balancen mellem produkt og proces, når jeg tegner sammen med andre. Når der skal faciliteres en inddragende dialog med grafisk facilitering, er processen klar vigtigst. Når opgaven er at visualisere en kompleks projektbeskrivelse, får produktet mere opmærksomhed.