Mannaz.com - Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse.  Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Gratis Event: Hvordan går det, ProjektDanmark?

EVENTEN ER AFHOLDT

Læs mere om Projektlederundersøgelsen 2018

Se kurser indenfor projektledelse

----------------------------

 

Er du nysgerrig på, hvordan det går med projektledelsen i Danmark? Hvad der er projektlederens største udfordringer – ikke mindst hvorfor? Er projekterne blevet mere komplekse og på hvilken måde? Og hvordan går det egentlig med de agile principper – har de for alvor sat sit præg på projekterne i Danmark?

Dét og meget mere kan du svarene på 22. juni 2018, hvor vi deler resultaterne af Projektlederundersøgelsen 2018 gennemført af Roskilde Universitet og Mannaz.

På eventen møder du forfatterne bag projektlederundersøgelsen, der afslører trends og tendenser for ProjektDanmark anno 2018.

Du får præsenteret forskelle og ligheder med resultaterne fra 2014, hvor den sidste projektlederundersøgelse blev gennemført. Vi fremlægger top fem udfordringer for 2018 og zoomer ind på en række temaer – herunder kompleksitet, agil og gevinstrealisering. Endelig får du konkrete konklusioner og opmærksomhedspunkter som du kan tage med hjem og dele med din egen organisation.

Tid og sted

Fredag 22. juni 2018 fra kl. 12.30-15.30.

IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31, 1560 København

TILMELD DIG

 

Forfatterne bag undersøgelsen

  • Dorthe Thyrri Rasmussen, Executive Vice President, Mannaz
  • Jan Pries-Heje, professor i Informatik og Datalogi ved Roskilde Universitet og underviser hos Mannaz
  • Dirk Bredgaard Bucka-Lassen, Client Director og agil konsulent i Mannaz
  • Keld Bødker, lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet
  • Mogens Mikkelsen, ph.d. studerende ved IT Universitetet og Associate-konsulent i Mannaz

 

 

Program

  • 12.30 Registrering

  • 13.00 Velkommen v/ Mannaz og Roskilde Universitet
    Indlæg om projektlederens udfordringer i 2018
    Indlæg om projektlederens værktøjskasse - Hvad skal du bruge?

    Pause

    Indlæg om agilitet
    Indlæg om kompleksitet
    Indlæg om gevinstrealisering

  • 15.20 Afrunding – spørgsmål

  • 15.30 Tak for i dag

Om forfatterne bag undersøgelsen

 

Dirk Bredgaard Bucka-Lassen

Dirk Bredgaard Bucka-Lassen er Client Director og agil konsulent hos Mannaz. Han har 20 års erfaring inden for det agile og 15 års erfaring med ledelse – senest som agil transformationsleder. Dirk er oprindeligt datalog, og de første 3 år af hans karriere var han udvikler og arkitekt, hvor nogle af de første agile metoder blev afprøvet. Senere tog han en MBA og springet til ledelse, projektledelse og forandringsledelse. Hans passion har altid været omkring mennesker, effektivitet og ledelse – specielt i en agil kontekst. Dirks erfaringer med det agile holder sig ikke kun inden for it, men han har også arbejdet med produktudvikling af medicinsk udstyr.

 

Mogens Mikkelsen

Mogens Mikkelsen er tilknyttet Mannaz som associeret konsulent. Han har mere end 10 års erfaring som projektleder, både inden for industriprojekter, it-projekter, forretningsudvikling, forandringsprojekter og informationsprojekter. Hertil kommer mere end 8 års erfaring som coach og underviser, hvor han både har arbejdet med store og små danske samt internationale virksomheder.

 

Dorthe Thyrri Rasmussen

Dorthe Thyrri Rasmussen er Executive Vice President i Mannaz med mere end 15 års erfaring inden for projekt- og porteføljeledelse. Hun har arbejdet som bl.a. Client Director, Project/Portfolio Manager og Line Manager. Dorthe har en faglig baggrund fra Mærsk Data og IBM. Hun har specialiseret sig i professionalisering af projektledelse, projekters betydning for realisering af strategien og har arbejdet som konsulent for hovedsagelig større internationale virksomheder. Dorthe har en kandidatgrad i økonomi og kvalitetsledelse.

 

Jan Pries-Heje

Jan Pries-Heje har de sidste 24 år forsket, løst problemer og designet løsninger til it-organisationer og it-projekter. Jan har siden 2007 været ansat som professor i Informatik og Datalogi ved Roskilde Universitet, hvor han leder en forskningsgruppe i brugerdreven it-innovation. Gennem årene har Jan undervist talrige studerende inden for et bredt felt af projektrelaterede emner. De seneste år har Jan især undervist i it-strategi, it-projektledelse, it-forandringsledelse og procesforbedring. Jan har siden 2012 været leder for RUC’s Masteruddannelse i Projektledelse og Procesforbedring (MPF). Jan underviser også på nogle af Mannaz´ it-relaterede kurser og uddannelser.

 

Keld Bødker

Keld Bødker er lektor og ph.d. på Roskilde Universitet. Han har over 30 års erfaring med forskning inden for udvikling, implementering og brug af it-systemer i organisationer, herunder projektledelse. Han har særligt arbejdet med it-forundersøgelse, dvs. indledende afklaring af behov og krav samt udviklings- og implementeringsstrategi for nye it-projekter. Keld har de seneste ni år undervist på RUC’s Masteruddannelse i Projektledelse og Procesforbedring (MPF).