Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Mavefornemmelse som ledelsesværktøj

28. marts 2012 - Heidi Fjelsted, Redaktør

En leders traditionelle værktøj fokuserer på struktur og kontrol, uanset om det er i eller uden for projektuniverset. Men hvad med de elementer, som ikke kan måles – såsom mavefornemmelsen? Hvordan skal projektledere forholde sig til den menneskelige dimension? Vi får konsulent Lars Frisk Rossens bud på, hvorfor mavefornemmelse er et vigtigt ledelsesværktøj.

Mavefornemmelsen. Vi har den alle sammen, selvom vi ikke altid bruger den. Men de fleste af os kender godt den der følelse af at vide, om en beslutning er rigtig eller forkert uden nødvendigvis at have fakta til at understøtte følelsen. Hvis du spørger konsulent Lars Frisk Rossen, vil vi fremover se flere ledere, som tør og vil bruge deres mavefornemmelse. "Efter lidt over et årti med traceability og performance management er der en voksende erkendelse hos ledere af, at det ikke er nok at lede mekanisk efter struktur og systemer. Min egen erfaring er da også, at man opnår dårligere resultater, hvis man som leder ikke tør stole på sin mavefornemmelse eller tør give sine medarbejdere et frirum at agere i."

 

Leder for ledere

For konsulent Lars Frisk Rossen betød mødet med militæret som helt ung ledelseserfaring på to niveauer. "I første omgang tilegnede jeg mig evnen til at tænke deduktivt logisk, og jeg fik dermed et effektivt redskab til at angribe en problemstilling og løse den struktureret. Men da jeg som kompagnichef blev leder for ledere, var den metode ikke længere nok. Når ansvaret hos den enkelte medarbejder øges, er der ofte flere veje til målet, og for ledere er det stort set altid tilfældet, især fordi man skal skabe resultater med og gennem andre. Så hvordan var det så lige, jeg skulle give rum til at handle og lede, men samtidig sikre at vi var på rette vej?"

Kloner eller selvtænkende

Lars vidste godt, hvordan han selv ville have løst en opgave, men da han ikke ønskede at skabe kloner af sig selv, valgte han at springe ud af en kontrolleret tankegang. "Jeg begyndte i stedet at forholde mig til, om jeg kunne forstå ræsonnementet bag beslutningen, og jeg begyndte at stole mere på min mavefornemmelse. Dermed skabte jeg frirum til forskellighed. Et frirum som mine medarbejdere selv kunne fylde ud alt efter evne og interesse, og jeg oplevede, at det stimulerede innovation og kreativitet. Det betød imidlertid også, at jeg skulle tilegne mig en ny og mere fri måde at følge op på. Kritiske succesfaktorer blev essentielle."

På vej i baghold?

Efter sin militærkarriere gik Lars Frisk Rossen ind i projektledelse og var på et tidspunkt ansvarlig for udvikling af et nyt produkt, hvor han brugte både sin evne til at lede struktureret og sin mavefornemmelse. "Vi skulle lancere et nyt produkt, og projektet kørte fantastisk. Faktisk så godt, at vi ville kunne lancere produktet allerede efter et år mod de forventede halvandet. Men min mavefornemmelse begyndte at røre på sig. Det gik næsten for godt. Hvad var det, vi overså? Jeg havde følelsen af at være på vej ind i et baghold, så jeg besluttede til alles overraskelse at træde på bremsen og anvende en ekstern ekspert, som gennemgik produktet med en tættekam. Han fandt ikke nogle essentielle fejl ved produktet, men hans evne til at tænke ud af kassen tilførte kvalitet til såvel produkt som business case. Resultatet blev, at vi leverede et fremragende produkt efter halvandet år, som jo var den afsatte tid, i stedet for et nogenlunde efter et år. Det var ikke sket, hvis jeg ikke havde lyttet til min mavefornemmelse."

"Alle organisationer har brug for struktur, men der skal også være plads til nytænkning og en fornemmelse for beslutninger, som måske ikke kan bakkes op af fakta i første omgang."

Struktur er mit sikkerhedsnet

Betød den erfaring så, at Lars Frisk Rossen ikke længere bruger logik og struktur i sin ledelse? "Slet ikke. Min værktøjskasse er stadig mit sikkerhedsnet og mit udgangspunkt. Alle organisationer har brug for struktur, men der skal også være plads til nytænkning og en fornemmelse for beslutninger, som måske ikke kan bakkes op af fakta i første omgang. Jeg oplever nogle steder, at ledelse er blevet så mekanisk, at der ikke er plads til frirum og mavefornemmelse. Når det sker, så ryger den følelsesmæssige kobling, og det bliver svært at tænke ud af boksen. Og den evne er nok særlig vigtig at bevare i Danmark, hvor vi netop skal leve af vores mentale kapital og innovation."

Suger arbejdsglæden

I Lars Frisk Rossens optik er mavefornemmelse og frirum med til at skabe motivation hos medarbejderne. "Jeg oplever, at den mekaniske ledelse efter definerede systemer har tendens til at suge arbejdsglæden ud af medarbejderne. Grafer og hårde fakta bliver taget alvorligt, men det gør min mening og mine erfaringer ikke? Når vi som ledere åbent bruger vores mavefornemmelse og giver medarbejderne rum til også at bruge deres, bringer vi mennesket i spil. Det virker motiverende. Jeg oplever, at mange medarbejdere føler, de bliver puttet i kasser i disse år i effektiviseringens og målbarhedens navn. Som ledere er det vores ansvar ikke at blive slaver af den kvalitetsmæssige sikring, eller om hvorvidt noget kan måles. Det skal også føles rigtigt. Ledelse bedrives ude i organisationen med en kop kaffe i hånden og det åbne spørgsmål: Hvordan går det? Kunsten er at mene det og være klar til at agere på svaret, når det ikke er som ventet."

Folk begår fejl

Når man bruger sin mavefornemmelse mere og giver større frirum til medarbejderne at agere i, så er der ifølge Lars Frisk Rossen også risici. "Folk begår fejl, og det skal man vide, hvordan man håndterer. Personligt synes jeg, at fejl er den bedste læring, hvis man altså tager fejlen til sig. Begår man den samme fejl flere gange, handler det om modvilje eller manglende evne, og så må det håndteres. Så øget frirum til medarbejdere handler også om frihed under ansvar og udvikling af en mere robust ledelse." Når Lars Frisk Rossen argumenterer for at tilsætte mere mavefornemmelse til dagens ledelse, så er det fordi, han mener, at det mange steder er processen, der er den reelle leder frem for selve lederen. "Regler og procedurer fritager folk fra at tænke og vurdere, og er det den type ledere, vi ønsker at skabe?"

Fremtidens ledere er projektledere

Lars Frisk Rossen mener i øvrigt ikke, i modsætning til hvad man måske skule tro, at det er særligt nemt at turde give slip og give frirum. "Det kræver mod at turde uddelegere og turde stole på, at medarbejderen og mellemlederen gør det rigtige på sin egen måde. Personligt tror jeg, at fremtidens ledere på et eller andet plan vil være projektledere som en naturlig følge af informationens tilgængelighed og forandringens konstante tilstedeværelse. Det er vigtigt at have den grundlæggende forståelse for succesrige projekter i en dynamisk og omskiftelig verden. Men projektstyring er ikke nok."

Nøgleparametre for en leder

Alene tempoet i dagens globale virkelighed vil ifølge Lars Frisk Rossen afkræve hurtige og effektive beslutninger, så balancen mellem instinktet og den dokumenterede beslutning vil skulle i fokus. "De nøgleparametre, man som leder skal adressere, vil være: Delegeringsevne, at sætte retning, effektiv opfølgning - uden micro management, samt evnen til at arbejde i komplementære teams. Lars Frisk Rossen lytter selv meget til sin mavefornemmelse, men han handler ikke altid på den. ”Vi ved, at Asien buldrer frem, så hvorfor er vi ikke alle i Kina lige nu? Hvorfor har jeg ikke pakket mine ting og taget familien under armen for at undersøge mulighederne? Fordi logikken hjælper mig til at balancere fordele og ulemper, herunder også risici. Og sådan skal det også være."

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail. Seneste artikler inden for projektledelse: