12. november 2025
Pil Sally Bach, konsulent
Backcasting er en strategisk og innovativ metode, der anvendes inden for projektledelse og organisationsudvikling.
I modsætning til forecasting, som bygger på antagelser om, hvordan nutidens tendenser udvikler sig, tager backcasting udgangspunkt i en vision for fremtiden. Herfra identificeres de nødvendige skridt, der skal bringe organisationen fra nuværende situation til det ønskede mål.
Backcasting-processen kan struktureres i fem centrale trin:
1) Fælles opstart:
Start med at præsentere formålet med øvelsen og skabe en fælles forståelse i teamet. Afhængigt af gruppens størrelse kan arbejdet opdeles i mindre teams, der enten arbejder med samme mål eller forskellige delmål.
2) Definer målet:
Formuler en tydelig vision for fremtiden. Det kan være et strategisk mål, en bæredygtig by, en ny forretningsmodel eller et teknologisk gennembrud.
3) Identificer milepæle:
Hvilke nøgletrin skal nås for at realisere visionen? Her kan man arbejde med tidslinjer og prioritere de vigtigste milepæle.
4) Analyser barrierer og ressourcer:
Hvilke udfordringer kan opstå, og hvilke ressourcer kræves? Overvej både interne og eksterne faktorer, og identificér mulige løsninger.
5) Planlæg handlinger og implementér:
Udarbejd en konkret handlingsplan med ansvar, deadlines og opfølgningsmekanismer. Husk at indbygge fleksibilitet til justeringer undervejs.
Fremmer kreativitet og innovation.
Giver et langsigtet perspektiv.
Skaber målrettede handlinger.
Kan tilpasses forskellige scenarier.
Langsigtede antagelser kan være usikre.
Processen kan være tids- og ressourcekrævende.
Visionære mål kan møde modstand fra interessenter.
Metoden anvendes i mange brancher og kontekster:
Læs mere om Backcasting her.
Et komplet forløb, hvor du som projektleder kommer godt i gang med agile metoder og får de værktøjer, du har brug for.
Bliv professionel Scrum Master med certificering.
Introduktion til projektarbejdet for deltagere og koordinatorer.
Vi står klar, hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde med agil projektledelse eller blot vil høre mere om, hvordan Mannaz kan hjælpe med at implementere agile principper i din organisation.
Få Mannaz nyhedsbrev med de seneste opdaterer, videndeling og værktøjsinfo.