Erfaringen viser, at det sjældent er selve kurset, der skaber varig forandring. Effekten opstår, når læring tager afsæt i det, der allerede fylder i hverdagen: reelle beslutninger, interessenter, dilemmaer og prioriteringer. For når projektledere arbejder med deres egne projekter som læringsplatform, bliver udvikling ikke noget, der sker ved siden af arbejdet – men en integreret del af det.
”På mit kursus ’leger’, vi ikke projekter. Nej, vi laver og løser dem. Og jo tættere, vi kan komme på virkeligheden, desto mere værdiskabende bliver processen.” Sådan lyder det fra Client Director, Martin Bo Nielsen, der gennem flere år har haft projektledere på kursus i deres eget projekt.
Rent praktisk foregår det ved, at de normale kursusdage bliver en slags workshopdage, hvor projektlederne både kommer på skolebænken og bruger tid sammen med projektgruppe, styregruppe og lejlighedsvis interessenter. I projektgruppen planlægges projektet, i styregruppen planlægges mødefrekvens, behov for koordinering – samtidig med, at der undervejs tages stilling til projektets rammer og planer. I praksis betyder det, at man på kurset sagtens kan have en række forskellige projekter til stede på samme tid, hvilket ofte giver en masse energi i processen.
Denne tilgang kræver, at både projektleder, ledelse og organisation tør bringe virkeligheden i spil. Det betyder også at turde se kritisk på projektets formål, retning og forankring.
Når læring kobles direkte til aktuelle projekter, opstår der en anden form for effekt. Projektet bliver ikke et case-eksempel, men selve omdrejningspunktet for udvikling og læring. Det skaber ejerskab, relevans og – vigtigst af alt – resultater, der rækker ud over kursuslokalet.
Der findes ikke ét rigtigt tidspunkt at bringe et projekt ind i et læringsforløb. Nogle projekter har brug for klarhed og retning tidligt, andre har brug for ny energi midtvejs – og nogle skal genstartes. Det afgørende er ikke fasen, men forståelsen for, hvad projektet har brug for netop nu.
”På et tidspunkt oplevede jeg en projektleder fra en større organisation, som gik fra at holde møder med PowerPoint-præsentationer til at turde at invitere til en analog involverende fysisk prioriteringsworkshop, hvor de i fællesskab satte projektets udfordringer under lup. Selvom det var en lille konkret ændring, skabte det ny energi og engagement og tillod projektlederen at træde i karakter og involvere ledelsen på en ny måde. ” – fortæller Martin Bo Nielsen, der har undervist projektledere i både offentlige og private organisationer gennem 17 år.
Effektiv læring kræver derfor fleksibilitet og tilpasning. Fokus er ikke på standardløsninger, men på at arbejde målrettet med det, der skaber fremdrift i den konkrete kontekst – på det givne tidspunkt.
I læring baseret på virkelige projekter ændrer underviserens rolle sig. Opgaven er ikke at levere færdige svar, men at stille de spørgsmål, der skaber refleksion, klarhed og handling. Når deltagerne selv formulerer udfordringer og løsninger, styrker det både ejerskab og handlekraft.
”For mig som underviser kan det faktisk være en fordel ikke at have for meget viden om projekterne, fordi det tvinger deltagerne til at formulere deres mål klart og forståeligt. Dog skal underviseren være skarp på organisationens sprog og udfordringer, så man kan stille de rigtige spørgsmål, der hjælper deltagerne med selv at finde svarene. Men det er deltagerne, der skal tage ejerskab over processen.” – siger Martin Bo Nielsen.
Succeskriterierne for denne læringsform adskiller sig derfor også fra traditionelle kurser. Her handler det ikke om at score fem på et evalueringsskema, men om projektet bevæger sig videre med større klarhed, bedre beslutninger og tydeligere retning.
Prøv at tænke lidt over, hvordan du selv lærer mest? Ved at tænke over, hvordan du skal lykkes med et projekt – eller ved at prøve at lykkes med et projekt i praksis?
Når vi er færdige på kurset, så ved projektlederne reelt, hvad de skal lave, og ledelsen har en klar retning, hvorved projektet flytter sig og skaber fremdrift. Næste gang deltagerne mødes er de klar til at tage det næste skridt Det er derfor også langt mere værdiskabende for de organisationer, der har modet til at gå ind i processen.
Men ja, det kræver mod – og ja, det kan være skræmmende.
Det kan være skræmmende at stå sammen med andre projektledere og projektgrupper og opdage, at ens projekt måske ikke er så velformuleret, som man troede. Det sker også, at konflikter kommer op til overfladen, som har været med til at forhindre projektet i at komme videre – og alle mulige andre ting, som deltagerne må se i øjnene og forholde sig til. Noget, der kan virke risikabelt, og frembringe drømme om et simpelt gammeldags kursuslokale, hvor tingene er mindre farlige.
Når læringen tager afsæt i virkelige projekter, stiller det større krav til deltagerne, men det skaber også markant større værdi. Projektledere står bedre rustet til at navigere i kompleksitet, involvere interessenter og træffe beslutninger, der holder.
Det kræver mod at arbejde med det, der er på spil i virkeligheden. Til gengæld virker det.
Efter kurset tilbyder Martin Bo coaching og sparring til projektlederen, fordi det er i hverdagen, udfordringerne opstår. For eksempel konflikter, manglende ledelsesbeslutninger, budgetbegrænsninger og ressourcemæssige udfordringer. Projektlederen kan have brug for et blik udefra, som kan hjælpe med at overskue projektet og undgå at falde tilbage i gamle rutiner. En neutral coach kan se tingene fra en anden vinkel og hjælpe med at fastholde den nye læring.
Få mere viden, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.