Læs dine kunder bedre og øg dit salg
Et godt salg kommer oftest fra evnen til at kunne tilpasse din adfærd samt din fremtoning og dit strategiske udgangspunkt til kundens psykologiske præferencer. Alle kunder er forskellige, og det er derfor vigtigt at behandle hver enkelt kunde ud fra deres personlighed og egne behov. På kurset i salgpsykologi bliver du trænet i, hvordan du gennem en øget forståelse for andre mennesker kan nytænke dit eget salgsarbejde. Det er afgørende, at du fokuserer på både de faglige og menneskelige aspspekter af salget, og det er ofte netop dette, der kan påvirke udfaldet.
På kurset får du styrket dine kompetencer indenfor salgspsykologi, og du lærer, hvordan du afdækker psykologiske perspektiver af salget. Samtidig trænes du til at kunne skelne mellem forskellige personlighedstyper, så du kan målrette og justere dit salg efter dette. Endeligt vil du opnå en bedre indsigt i emotionelle ankre samt relationer, som du helt konkret kan bruge til at skabe forbedrede købsoplevelser for dine kunder.
Hvem deltager?
Kurset “Salgspsykologi” er rettet mod dig, der ønsker at forbedre dine kunderelationer og skabe optimerede resultater. Du har kundekontakt på daglig basis eller arbejder med salg og rådgivning. Deltagere vil derfor ofte være specialister, rådgivere, faglige eksperter eller konsulenter.
For at få mest udbytte af kurset, forventes det, at du har et kendskab til og erfaring med de mest basale salgsværktøjer og teknikker. Hvis du ikke har kendskab til disse, anbefaler vi kurset “Professionelt salg”, hvor du blandt andet bliver introduceret til salgsmetoder, argumentationsteknikker og konkrete værktøjer til at optimere salgsprocessen.
På kurset arbejder du med:
- Bedre indsigt i din egen personlighed
- Forståelse for hvordan du bedst udnytter dine styrker
- Evnen til at læse og forstå dine kunder, så du kan bruge denne indsigt i din daglige salgsindsats
- Forbedrede og kundetilpassede salg, hvor kommunikationsstrategien matcher den enkelte kundeprofil
- Viden om forskellige købsmotiver og emotionelle ankre ud fra en psykologisk adfærdsmodel
- Indsigt i egne talenter og styrker gennem en personlig talentprofil
Kursets forløb
Før kurset vil du udfylde din egen talent/styrke personprofil. Du får derfor en personlig rapport, som på kurset vil hjælpe dig med at øge din selvindsigt og desuden give dig relevant viden om, hvordan forskellige personligheder og former for kommunikation kan hænge sammen. Denne forståelse er afgørende, når du forsøger at skabe tillid mellem dig og dine kunder.
Kurset består af både gruppeøvelser og individuelle opgaver, så du bedst muligt opnår den nødvendige indsigt i salgsværktøjerne samt salgspsykologien bag.
Din personlige styrke som forhandler afgør dine forhandlingsresultater
Læs mere her
Udbytte
Dit udbytte:
- Bedre menneskelig og faglig forståelse af dine kunder
- Værktøjer til styring af samtaler
- Anvendelse af salgspsykologi til at skabe en bedre salgsoplevelse
- Styrkede kunderelationer
- Bedre resultater
Din virksomheds udbytte:
- Øget salg
- Styrkede kunderelationerne
- Stærkere ståsted og større gennemslagskraft hos kunderne
Kursusgaranti
Du kan stadig købe et kursus eller en uddannelse hos Mannaz. Vi afholder lige nu mange virtuelle kurser, og når regeringen lemper forsamlingsforbuddet, vil vi igen afholde fysiske kurser.
Book trygt et kursus
Ligegyldigt hvordan Corona-krisen udvikler sig, kan du trygt regne med, at du får dit kursus. Vi aflyser ikke, men kan pga. regeringens restriktioner være nødt til at flytte kurset til en anden dato. Det kalder vi kursusgaranti.
En solid virksomhed
Vi har været her siden 1975 og har IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) som robust ejer. Du kan regne med, at vi her – også når krisen er ovre. Derfor tøver vi heller ikke med at give dig kursusgaranti.
Praktisk gennemførelse:
På kurset bliver der taget udgangspunkt i virkeligheden, og derfor er de problemstillinger og udfordringer, der arbejdes med, typisk med afsæt i hver deltagers egen virksomhed.
Du vil møde flere forskellige lærings- og undervisningsformer på kurset. Der vil både være interaktiv undervisning, forskellige praktiske opgaver og øvelser samt diskussioner i både store og mindre grupper. Desuden vil der i løbet af kurset være tid til at tage et skridt tilbage og reflektere over de forskellige emner og input.
Disse læringsteknikker giver dig muligheden for at arbejde med de konkrete metoder og værktøjer i en praktisk kontekst, der tager udgangspunkt i din egen hverdag.
Prisen dækker over:
Før kurset:
- Test af din personlighedstype – Udarbejdelse af DiSC-test
Selve kurset:
- 1 Kursusdag kl. 9.00 – 16.00
- Fuld forplejning
- Kursusmateriale samt konkrete metoder og værktøjer
- Egen DiSC-profil
Efter kurset:
- Kursusbevis
Underviser
Jens Damgaard
Jens Damgaard har gennem flere år specialiseret sig indenfor salg og entreprenørskab samt strategi- og forretningsudvikling. Med mange års praktisk erfaring indenfor netop disse områder og som direktionsmedlem, har Jens en bred forståelse af salgspsykologi, og hvordan denne interaktion kan optimeres for at sikre en værdiskabelse for både din virksomhed og kunden.
Jens er oprindeligt uddannet ingeniør og M.Sc Stud i Positiv Psykologi, hvilket han blandt andet har suppleret med en lederuddannelse fra Nordisk Solar. Desuden har Jens mere end 10 års erfaring som chefkonsulent og har ved siden af undervist i Qant og Sales Excellence på Aarhus Universitet, hvor han også er tilknyttet både forskning og eksterne relationer.
Vi har et tæt samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen i Danmark. Når du tilmelder dig dette kursus, bliver din tilmelding varetaget af Mannaz, men selve kurset varetages af IDA.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.