Prøv at spørge en kollega: Hvad er det bedste ved forandringer? Du vil opdage, at der er mange svar på det spørgsmål. Mennesker er forskellige og har forskellige interesser og behov, og det kan være fascinerende i sig selv at se, hvor forskellige svarene kan være.
Prøv så at spørge: Hvad er det værste ved forandringer? Der er også mange svar, som ofte hænger sammen med hvilken rolle man har i organisationen. Hvis man føler sig udsat for mange forandringer, vil typiske svar være: At jeg ikke kan bestemme selv, at jeg ikke aner hvad der sker, at jeg ikke kan overskue hvad der sker, at jeg har mistet kontrollen. Har man derimod en rolle som gør, at man udsætter andre for forandringer, vil ganske mange svar være en variant af: Det der med modstanden…
Naturen har udstyret os med noget, der hedder vaner, så vi ikke behøver at tænke over alting lige fra Adam og Eva, hver gang vi skal lave en simpel ting, som vi har prøvet mange gange tidligere. Det er vældig praktisk. Altså lige indtil der sker et eller andet, som gør, at vi bliver nødt til at ændre vores vaner. Det er ikke altid rart. I al fald ikke første gang. Så skal man både tænke, huske, gøre anderledes og måske føle sig som en idiot.
Hvis vi udsættes for en forandring, vil der typisk være forskel på vores første reaktion og den blivende reaktion på den nye situation. Hvis vi udsætter andre for en forandring, vil deres første reaktion opleves – eller tolkes – som modstand, fordi vi ikke kan se, hvad der foregår i andre mennesker. Og så kan “modstanden” opleves som noget uønsket, endda noget slemt eller noget farligt.
Som regel er det ikke så farligt. Ret beset er det en naturlig reaktion. Det er vigtigt at gøre sig klart, at forandringsvillighed ikke betyder at acceptere hvad som helst, men tværtimod at have et opmærksomt og kritisk ændringsberedskab. Man kan opfatte det som naturens måde at sikre sig, at ændringen får den opmærksomhed, den fortjener, og at der reageres mod overgreb i form at helt uhyrlige eller urimelige ændringer.
Det er en god strategi at regne med lidt modstand og kaos i starten af enhver forandringsproces, hvad enten det er et nyt system, en ny metode, en ny procedure eller en organisatorisk ændring. Oplev reaktionerne som en naturlig del af forløbet. Fordi forandring opleves så forskelligt, og fordi vi har forskellige forventninger og behov som individer. Og husk, at forandring kommer udefra, men accept kommer indefra.
At planlægge og gennemføre forandringer behøver ikke være et hasardspil. Det kan læres, øves og trænes. Den rigtige opmærksomhed og support kan næsten altid forkorte afstanden fra det allerførste møde med det nye over ibrugtagningen til den egentlige accept. Gøre det muligt målrettet at gennemføre det ønskede med respekt for den enkeltes forandringstempo og personlige integritet. Men uden den rigtige støtte kan det blive svært. Så vi i værste fald må nøjes med at undre os over, hvordan det kan være så svært at få de andre til at ændre sig…
Har du kommentarer til artiklen eller til Bent Adsersen, er du velkommen til at sende en mail.
