Hvem er det egentlig, du hjælper?
Sæt ansigt på kerneopgaven!

6. September 2021 - Morten Flørnæss Kerrn, Client Director, Mannaz Del siden

Forskning viser, at man skaber bedre resultater og er mere motiveret, hvis man forstår, hvilken forskel man gør med sin indsats. Læs med, og få indsigt i forskningsresultaterne og gode råd til, hvordan du skaber mere motivation til alles fordel.

Hvis du vil skabe bedre resultater og mere medarbejderengagement, behøver du ikke se på kvantitative evalueringer og borgertilfredshedsmålinger. Du skal i stedet inviterer brugeren indenfor. Når medarbejderne får et ansigt på indsatsen, sker der helt automatisk noget med motivation, udvikling og læring.

At have fokus på kerneopgaven er at have fokus på den forskel, I skaber for borgerne og for samfundet. Når I inviterer jeres brugere indenfor forvandles dine medarbejderes billede af deres arbejde fra detaljerede arbejdsbeskrivelser, ydelseskataloger og instruktioner til levende mennesker af kød og blod. I får et billede af og en forståelse for den konkrete forskel, jeres enhed gør.

Forskningen viser, at man også kan opnå lidt af den samme effekt ved at invitere medarbejderne til samtaler om kerneopgaven. Fokus skal være på, hvilken forskel de oplever, at de gør i dagligdagen. Gerne med konkrete eksempler og oplevelser med borgerne, samt hvilken forskel de brænder for at gøre med deres arbejde.

I denne artikel får du en konkret metode til at komme i dialog med borgerne og eksempler på, hvordan det i praksis har fundet sted.

 

Kom i dialog med borgerne: En konkret metode

Hvordan er det lige, man inviterer borgerne indenfor, så man kan sætte et ansigt på indsatsen? Begynd med at prioritere tid til dialog på tværs af de fora, I allerede har. Det kan fx være det årlige medarbejderseminar, ledelsesseminar, arbejdsmiljødage, lokaludvalgsmøder, faglige fora osv. På seminarerne eller møderne kan du gøre brug af nedenstående plan.

I processen skal deltagerne gennemføre interviews med hinanden og helst også borgere. Hvis det er muligt, så sørg for at have nogle interviewaftaler klar. Borgerinterviews kan også gennemføres som telefoninterviews.

1. Opdel deltagerne i grupper

Giv hver gruppe af medarbejdere et spørgsmål, der relaterer sig til kerneopgaven, forstået som den forskel enheden gør for borgerne. Eksempelvis:

  1. ”Hvilken forskel gør vi for borgerne?”
  2. ”Hvad synes borgerne, er det vigtigste i vores arbejde?”
  3. ”Hvad bidrager vi med til lokalsamfundet?”
  4. ”Hvor skal vi sikre faglig udvikling i forhold til at skabe bedre forløb for borgeren?”

2. Lav interviews med kollegaer og borgere

Gruppernes opgave er nu at gennemføre interviews om deres forskningsspørgsmål med kollegaerne fra de andre grupper og med borgere. De enkelte grupper behøver derfor ikke selv at have en masse holdninger til netop deres forskningsspørgsmål. I stedet skal de planlægge en interviewguide og interviewe borgere og kolleger fra andre grupper om deres holdninger til forskningsspørgsmålet.

3. Bearbejd data

Efter grupperne har været ude og indhente interviews, er det tid til at bearbejde den indsamlede viden. Bed grupperne om at komme med tre indspark til, hvad der optager afdelingen i forhold til det konkrete ”forskningsspørgsmål”, på baggrund af de indsamlede interviews.

4. Præsentér og saml op – hav en plan

Det vigtige er, at du har en plan for, hvordan I vil bearbejde og arbejde videre med dagens arbejde i samarbejdsudvalget, i ledelsen og måske i teams lokalt.

Lad grupperne præsentere deres indspark, og lad der være en levende dialog. Det kan du fx gøre ved, at grupperne præsenterer deres arbejde ude ved bordene eller hænger plakater op, så man kan bevæge sig rundt som til en fernisering.

Gennem dette arbejde vil medarbejderne få et klart billede af, hvem det er, de hjælper og på hvilke måder, og derigennem vil både engagement og resultater forberedes.

 

Dialog med brugerne nedsætter fejl og øger effektiviteten

 

Større mening og mindre fejl via dialog på italiensk hospital

På et hospital i Italien gennemførte man et stort forskningsstudie af, hvilken forskel det gjorde for sygeplejerskerne at høre brugernes perspektiver på den forskel, de som sygeplejersker gjorde i den enkeltes liv og helbredssituation. Sygeplejerskerne havde desuden dialoger med kollegaerne om den forskel, de havde hørt og oplevede, at de gjorde for brugerne.

Forskningen viste, at sygeplejerskerne, der havde deltaget i styrede dialoger med brugerne, efterfølgende oplevede en større mening og motivation i arbejdet. De leverede bedre kvalitet, lavede markant færre fejl og arbejdede mere effektivt (Bellé 2012).

 

Da man inviterede kerneopgaven indenfor på danske arbejdspladser

I afdelingen Trafik og Veje i Favrskov Kommune oplevede kun 66% af medarbejderne, at de trivedes i deres arbejde. Et af de første skridt i processen med at forbedre trivslen var oprettelsen af et borgerpanel, hvor man inviterede borgerne med i samtaler om, hvorfor og hvordan afdelingen understøttede borgerne. Det skabte nye tilgange til samarbejdet om opgaveløsningen, og da trivslen blev målt igen, var den steget til 84%.

 

Tog kerneopgaven til sig efter dialog på kræftafdeling i Region Sjælland

Et tredje eksempel er fra en kræftafdeling i Region Sjælland. Her blev medarbejderne bedt om at undersøge, hvem de hjælp, og hvordan de hjælp. Sygeplejerskerne fandt i fællesskab frem til, at en effektiv behandling og lindring af patienterne stod centralt i afdelingens kerneopgave og deres sundhedsfaglige gerning. Det åbnede op for samtaler om effektivitet og ”effektiv behandling” som noget motiverende og vedkommende, fremfor at effektivitet blev knyttet til virkelighedsfjerne topledelsesinitiativer.

 

Kilder:
  • Bellé, Nicola; Experimental Evidence on the Relationship between Public Service Motivation and Job Performance, Public Administration Review, 73: 143-153
  • Bellé, Nicola; Leading to Make a Difference: A Field Experiment on the Performance Effects of Transformational
  • Leadership, Perceived Social Impact, and Public Service Motivation; Journal of Public Administration Research, June 2013: 109-136
  • Graff, Heidi; Molkte, Hanne V.; Social kapital i organisationer, Dansk psykologisk forlag, 2014
  • Christensen, Morten; Seneca, Anders ”Kend din kerneopgave”, 2012, Gyldendal

 

Artikel er også publiceret på lederweb.dk i anden version.

 

Proceskonsultation

Proceskonsulentuddannelsen (PKU)

Kom på Danmarks mest eftertragtede uddannelse som proceskonsulent. Du får viden og indsigt, der er skræddersyet til arbejdet med processer i organisationer af enhver art.

12 dage 49.999 DKK
Læs mere
Ledelse

Mannaz Lederuddannelse

På denne grundlæggende lederuddannelse får du styr på teori og praksis. Du bliver udfordret, styrket og får skabt et solidt fundament for dit lederskab. Samtidig opbygger du et aktivt ledernetværk med ligesindede.

10 dage 54.999 DKK
Læs mere
Ledelse

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Bliv bedre til at facilitere som leder. Få indsigt og træning i forskellige faciliteringsteknikker og -værktøjer, fx grafisk facilitering. Bliv bedre til at gribe ideer og øge engagementet.

3 dage 16.999 DKK
Læs mere

Morten Flørnæss Kerrn

Morten uddanner ledere, konsulenter og specialister i ledelse af andre og ledelse af processer og projekter. Herunder har han specialiseret sig i distanceledelse og virtuel facilitering. Morten har i alle årerne haft sit fokus på offentlige ledere og udvikling af de offentlige organisationer. Han har selv en baggrund, der også indeholder ansættelser i statslige styrelser, og han har gennem de sidste 8 år arbejdet som ekstern konsulent for kommuner, regioner og staten. Morten er også ekspert inden for coaching og procesfacilitering.

Kontakt Morten på mfk@mannaz.com eller 5139 6052.