Grafisk facilitering – Når ord og billeder mødes

3. marts 2017 - Elisabet Skov Nielsen, Anna Margrethe Nebel, Katrine Raae Søndergaard, Ida Gamborg Nielsen og Hanne V. Moltke, Dansk Psykologisk Forlag. Del siden

Bog - Grafisk facilitering – Når ord og billeder mødes

  Grafisk facilitering er i dag et eksploderende felt verden over og har inden for de seneste år for alvor fået tag i de danske organisationer. Mange konsulenter, ledere, undervisere og andre har fået øjnene op for mulighederne i at sætte flere billeder på deres ord med henblik på bl.a. at konkretisere, tydeliggøre og øge læring og fastholdelse. Interesserer du dig for grafisk facilitering? Og ønsker du at skabe bedre kommunikation og samarbejde i din virksomhed med dette kommunikationsværktøj? Så er vores bog ”Grafisk facilitering – Når ord og billeder mødes” relevant for dig. Bogen er den første danske bog om kommunikationsværktøjet, og den handler om at formidle og facilitere møder, samtaler, projekter, processer m.m. ved hjælp af visualiseringer i ord og billeder. Vores konsulenter og undervisere, Elisabet Skov Nielsen og Anna Margrethe Wegeberg Nebel har medvirket til bogen. Elisabet som forfatter og redaktør og Anna Margrethe som medforfatter på kapitlet om hjerneforskningens bud på, hvad grafisk facilitering tilbyder. Bogen er både en let og involverende øvelsesbog samt en fagligt funderet lærebog for læseren. Således kombinerer bogen en grundlæggende indføring i grafisk facilitering og visualiseringsteknikker med bl.a. systemisk faciliteringspraksis, sprogfilosofiske vinkler på arbejdet med metaforer og teori samt forskning om, hvordan læring og hukommelse øges i koblingen af ord og billeder. Bogen gennemgår også udviklingen af det visuelle sprog fra fortidens hulemalerier til nutidens Emojis. David Sibbet, som regnes for ophavsmanden til grafisk facilitering, har bidraget i bogens tilblivelse og skrevet dens forord.

Køb bogen

Hvis du ønsker at læse mere om de effektive visualiseringsteknikker og få ny viden om den forskning, der ligger bag grafisk facilitering, så kan du købe bogen her.

Proceskonsultation

Grafisk facilitering

Få redskaber til at koble ord med billeder og illustrationer, som styrker den fælles forståelse, læring og hukommelse i forhold til beslutninger, ideer, referater m.m. Selvom du ikke tror, du kan tegne, så kan du lære det her.

2 dage 8.500 kr
Læs mere
Ledelse

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Bliv bedre til at facilitere som leder. Få indsigt og træning i forskellige faciliteringsteknikker og -værktøjer, fx grafisk facilitering. Bliv bedre til at gribe ideer og øge engagementet.

3 dage 17.500 kr
Læs mere