Har du haft en god ferie? Det kan føles som lang tid siden, men kan du huske følelsen af ferie?
Hvis du havde ”rigtig” ferie i din ferie, så oplevede du sikkert at bryde din daglige rytme og sænke tempoet. Du var i restitutions-mode. Efter et par dage blev du måske lidt forkølet, fordi kroppen begyndte at slappe af, og efter en uge begyndte du at føle dig fornyet. Men hvordan tager du den gode følelse med dig tilbage i hverdagen?
Det kan Client Director og konsulent hos Mannaz Joakim Eriksson give nogle gode bud på. Og bare rolig, det handler ikke om at sove siesta i tre timer eller sidde på en yogamåtte i lotusstilling ved siden af din kontorstol. Det handler om små pauser, hvor du mentalt restituerer.
”Sagen er, at vi ikke kan løbe – heller ikke mentalt – en hel dag. Men når det gælder den mentale del, tror vi, at vi kan nonstop og stadig være effektive,” siger konsulenten.
Når vi arbejder i højt tempo, vækker det vores såkaldte sympatiske nervesystem. Vores autonome nervesystem fungerer i to modi: Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er vores overlevelsessystem, og det aktiveres, når vi føler os pressede og truede. Så går pulsen op, og vores kortisol- og adrenalinniveau stiger. Vi bliver fokuserede og handlingsorienterede, men det er meget kortsigtet, for vi skal løse en opgave – som at flygte fra en tiger – her og nu. Det slider meget på kroppen, så det duer ikke at være i den tilstand i otte timer om dagen.
”Forskning viser, at det sympatiske nervesystem risikerer at være tændt i os det meste af dagen i det moderne arbejdsliv. For nu kommer truslen ikke længere fra en tiger, men fra en sur mail fra chefen, eller noget andet som stresser os,” forklarer Joakim Eriksson.
Det parasympatiske nervesystem bliver derimod vækket, når vi går i restitutions-mode og føler os trygge og ikke er pressede. I stedet for kortisol og adrenalin er det oxytocin, der ryger ud i kroppen. Vi føler os åbne og sociale, pulsen går ned, og kroppen begynder at reparere sig selv.
”Det er det, der sker, når vi er på ferie. Man heler både fysisk og mentalt,” siger Joakim Eriksson.
En anden ting, ferien gør for os og vores hjerner, er at gøre os bedre i stand til at holde fokus. For nej, vi kan ikke multitaske. Vi kan skifte hurtigt mellem forskellige opgaver, men vi gør ikke tingene på samme tid. Når vi alligevel prøver at gøre mange ting på én gang, kræver det enormt meget energi.
”Når vi er på ferie, synker vi ind i vores bog eller samvær med børnene og gør det fuldt og helt. Det giver en anden ro og et andet fokus og gør, at vi kan restituere – også, når vi er aktive,” fortæller Joakim Eriksson.
Tilbage på arbejde er det svært ikke at blive forstyrret hele tiden. Vi prøver måske at skrive en mail, men så bliver vi forstyrret af en kollega. Vi er også slemme til at forstyrre os selv ved at se på telefonen hele tiden eller have alarm på mailen, så vi tjekker den i tide og utide, selvom vi er ved noget andet.
”Men når vi prøver at gøre flere ting på samme tid, bruger vi meget mere energi og bliver mindre effektive. Så det giver god mening – også for bundlinjen – at tage fokuserede pauser og arbejde med én ting ad gangen,” slår konsulenten fast.
Essensen af mental fokustræning er, at man får øje på, at man har tabt opmærksomheden. Og hver gang du opdager det, træner du hjernen, ligesom du træner armen med en håndvægt. Så du træner den ”muskel” i hjernen, der gør dig bedre til at holde opmærksomheden. Hjernen er plastisk og former sig efter det, du bruger den til. Så det er måske også værd at tænke over, at man faktisk kan få større hjerne af at mentaltræne.
Pointen med mental træning og mentale rutiner er, at man kan ”transportere” sig selv over i det parasympatiske nervesystem. Den gode nyhed er, at det ikke behøver at kræve mere end et par minutters pause.
Her får du Joakim Erikssons bedste råd til, hvordan du træner dig selv til at fastholde alle de gode og sunde bivirkninger af ferien:
