Kolding Kommune

Fælles om ledelse i Kolding Kommune

Læs om hvordan Kolding Kommune har fået et fælles skolevæsen, ved at være Fælles om Ledelse fra elev til direktør og på tværs af skoler og forvaltning.

Case
Kolding Kommune

Casen kort fortalt:

Kolding Kommunes Skolevæsen havde oplevet en periode med mange forandringer. Såvel nationale krav som de kommunale krav til folkeskolen som fx omlægning af specialundervisningsområdet og aftalen om fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem har bevirket større forandringer på alle skoler. Kolding Kommune har 24 skoler, hvoraf 3 er specialskoler. Kommunen har arealmæssigt en forholdsvis stor udstrækning og repræsenterer en demografisk stor spredning. I en uddannelsesby med Designskole, University College og SDU Kolding er der store ambitioner for Kolding Kommunes skolevæsen og elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling.

For fortsat at kunne udvikle Kolding Kommunes skolevæsen skulle projektet skabe et styrket fællesskab omkring forandrings- og forbedringsprocesser, så disse kunne blive mere samstemte, fleksible og lærende, og i sidste ende gøre forandringerne værdifulde for borgerne.

Projektet ‘Fælles om Ledelse’ blev initieret med støtte fra A. P. Møller Fondens Folkeskoledonation og løst i samarbejde med Mannaz og University College Lillebælt.

Projektet forløb over 2 år og bestod af organisationsudvikling og kompetenceløft hos medarbejdere på alle ledelsesniveauer i skolevæsnet, samt kommunale konsulenter og deres ledere. Aktiviteter inkluderede ledelsessparring og workshops, samt etablering af interne, tværgående netværk. styregruppemøder, dataindsamling, analyse og en afsluttende evaluering.

Mannaz’ ydelse og ansvar i projektet

1

Ekspertise i distribueret ledelse og lærende fællesskaber

2

Ledelsessparring og udvikling. Kompetendeløft af konsulenter på tværs af PPR, skoleafdelingen og Pædagogisk udviklingscenter

3

Diplommoduler i Ledelse af læringsmiljøer til 5 ECTS point, i samarbejde med UCL

4

Design og udvikling af forløb

5

E2E-projektledelse

6

Dataindsamling, analyse og rapportering

Formål

Formålet med projektet var at skabe et fælles udviklingsorienteret skolevæsen med kapacitet til ledelsesmæssigt og organisatorisk at lykkes med nuværende og fremtidige udfordringer.

Indhold

Samarbejdet med Kolding Kommune omfattede 150+ personer, fordelt på 24 lokationer og fire målgrupper på forskellige niveauer i organisationen, inkl. forvaltningsledere, skolechefen, forvaltningskonsulenter, samt nøglepersoner, såsom typisk vejledere eller ressourcepersoner.

Kompetenceudviklingsforløbet byggede på en Whole System Approach med en systematisk og kontinuerlig metode. Fokus var at opbygge den organisatoriske kapacitet og de organisatoriske strukturer i Kolding Kommunes skolevæsen.

I det indledende arbejde udførte Mannaz en analyse, der identificerede nødvendige færdigheder og kompetencer i skolevæsnet. Der blev identificeret 5 temaer der skulle udgøre hjørneflagende for videreudviklingen af det fælles skolevæsen: tværfagligt samarbejde, vidensdeling, distribueret ledelse, ledelsesteams som professionelle læringsfællesskaber, samt databaseret beslutningstagen.

For hele målgruppen afviklede Mannaz i samarbejde med UCL en række workshops indenfor de 5 temaer. De enkelte skoler på tværs af kommunen, blev understøttet i lærende fællesskaber gennem sparring med ledelsesteamet og udvalgte nøglepersoner. Mannaz´ konsulenter har her indtaget en faciliterende rolle, som har muliggjort at ledere og medarbejdere på forskellige niveauer har kunnet deltage på lige fod i arbejdsfællesskabet. Gennem sidemandsoplæring er Mannaz´ faciliterende rolle gradvist givet over til Koldings egne konsulenter, så de kan drive opgaven videre efter projektets udløb.

Effekt

Der blev opsat mål og evalueringskriterier for hvert af de fem fokusområder, udviklingen i fx vidensdeling og det tværfaglige samarbejde kunne fælges og evalueres løbende. Den afsluttende evalueringsrapport viste at 85-100% har oplevet en forbedring på tværs af projektets 5 temaer og at størstedelen af projektbeskrivelsens indikatorer og mål er opfyldt for både skoleledelser, nøglepersoner og forvaltningskonsulenter.

På en skala fra 1-10 var der en fremgang fra 5.1 til 6.2 på vurderingen af Koldings skolevæsen som et fælles skolevæsen fra projektets start i 2021 til afslutningen i 2023. Skolechefen har valgt at fastholde og yderligere implementere en række af projektets indsatser og værktøjer i det videre udviklingsarbejde.

Faciliteret og varieret læringsmiljø

Vi fokuserer altid på at designe et involverende læringsmiljø ved at have fokus på høj afveksling mellem:

Fysiske aktiviteter og stillesiddende aktiviteter; lavt tempo og højt tempo

Casearbejde, enkelte tavleoplæg, simuleringer og refleksion

Praksis-refleksioner og sparrings-sessioner på egne indsatser

Teori, metoder og værktøjer – kombineret med at alle afprøver konkrete ”moderat modige handlinger” i praksis og/eller i læringsgrupper før eller efter kursusdagene.

Kolding Kommunes skolevæsen

Kolding skolevæsen består af 24 skoler og specialskoler, samt en Ungdomsskole. Til at understøtte skolerne med at løse deres kerneopgave er der tre afdelinger på forvaltningsniveau. Skoleafdelingen, PPR og Pædagogisk Center. Disse ledes af Skolechef Karen Albrechtsen og Claus Grønlund, Chef for Pædagogik, Læring og Trivsel. Projektet var støttet af A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation og leveret i samarbejde med University Col-lege Lillebælt.

Kontakt os

Hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde med Kolding Kommune eller finde ud af, hvordan Mannaz kan hjælpe med at opkvalificere de interne konsulenter i jeres kommune, så er I velkommen til at kontakte os.

Consultant, Cand.psych.
The potential is people