Bliv certificeret i den anerkendte PRINCE2®-metode

Mislykkede projekter er desværre alt for almindelige. Undersøgelser viser, at der er nogle generelle årsager til, at projekterne mislykkes. PRINCE2® eller “Projects in Controlled Environments” er en metode, der sikrer, at disse årsager adresseres og dermed øger chancen for succes.

Hvad er PRINCE2®?

PRINCE2® er en international anerkendt projektledelsesmodel der bygger på best-practice og kan bruges i alle typer projekter. Det stiller PRINCE2®-metoden stærkt til sammenligning med så mange andre projektledelsesuddannelser på markedet.

Det gør metoden bl.a. ved at opdele ethvert projekt i 7 overordnede stadier, som overskueliggøre processen og sikre et standardiseret forløb med faste roller og skabeloner, så alle projekter altid forløber ens.

 

De 7 stadiers opdeling:

  • Projektstart
  • Ledelse af projekt
  • Igangsætning af projekt
  • Styring af en fase
  • Styring af en leverance
  • Ledelse af en faseovergang
  • Projektafslutning

 

PRINCE2® giver projektlederen en række konkrete værktøjer til at strukturere og styre et forløb ud fra 7 specifikke principper, som kan overføres til både mindre og større projekter:

  1. Begrundelse for projektets igangsætning
  2. Erfaringer samles og bruges aktivt i forløbet
  3. Fastlagte roller og ansvar
  4. Faseopdeling
  5. Styring af afvigelser og risici
  6. Fokus på definition og levering af produkt – med særligt fokus på kvalitetskrav
  7. Tilpasning til projektets miljø, størrelse, kompleksitet, betydning, formåen og risici

 

Sidst men ikke mindst indeholder PRINCE2®-metoden  7 overordnede temaer:

  •  Business case
    • Besvarer spørgsmålet: hvorfor?
      •  Undersøger om projektet er levedygtigt og opnåeligt som en investering
  •  Organisation
    • Besvarer spørgsmålet: hvem?
      •  Definerer hvem der skal involveres og fastlægger ansvar
  •  Kvalitet
    • Besvarer spørgsmålet: hvad?
      •  Bekræfter at produkterne egner sig til deres formål i projektet
  •  Planlægning
    •  Besvarer spørgsmålene: hvordan? hvor meget? hvornår?
      • Formålet er at sikre kommunikationen og projektets forløb ved at fastlægge deadline og levering
  •  Risiko
    • Besvarer spørgsmålet: Hvad nu, hvis?
      •  Identificerer eventuelle udfordringer og usikkerheder i projektet
  •  Ændringer
    • Besvarer spørgsmålet: Hvad er konsekvensen?
      • Identificerer alle mulige ændringer af produktet og leveringen
  •  Fremdrift
    •  Besvarer spørgsmålet: hvor er vi nu? hvor er vi på vej hen?
      • Undersøger om projektet når sine mål

 

Er det relevant for mig?

Et PRINCE2®-kursus er relevant for projektledere både i de private og offentlige organisationer. Du får det optimale ud af kurset, hvis du i forvejen har nogle års erfaring med projektledelse, da kurset ikke giver dig specifikke værktøjer til projektledelse generelt, men fokuserer helt specifikt på procesorienteret projektledelse efter PRINCE2®-metoden.

 

Tilmeld dig kurset og få indsigt i:

      • Processer og delprocesser inden for PRINCE2®-metoden
      • Principper og temaer inden for metoden
      • Planlægning, styring og faser
      • Praktisk træning i metoden ud fra forskellige cases
      • Risikostyring
      • Produktbaseret planlægning
      • Kvalitet i projektmiljøet
      • Ændringskontrol
      • Konfigurationsstyring
      • Versionsstyring
      • Ændringsstyringer
      • Forberedelse og gode råd til eksamen

 

2 niveauer, 2 krav

Indenfor PRINCE2®-metoden findes to eksamensniveauer: Practitioner & Foundation. De 2 niveauer har forskellige krav for at opnå en certificering som PRINCE2®-projektleder.

Foundation-certificeringen

For at opnå en certificering som Foundationer skal du bestå en eksamen.

Eksamen varer 1 time og består af 75 multiple choice spørgsmål. For at bestå skal du have 35 spørgsmål rigtigt besvaret.

Practitioner-certificeringen

Det er en forudsætning, at du har bestået Foundation-eksamen (med mindre du er IPMA® A, B, C, D certificeret eller PMI® PMP eller CAPM certificeret), før du kan gennemføre Practitioner-eksamen.

Eksamen varer 2½ time og består af 8 hovedspørgsmål, der hver kan give 10 point. Du kan opnå 80 point i alt og skal score 44 point (55 %) for at bestå.

Læs mere om de 2 certificeringer

 

Klik på linket, og læs mere om de enkelte kurser:

Bliv certificeret i PRINCE2®

Styrk dine kompetencer og din virksomhed med en internationalt anerkendt projektlederuddannelse som f.eks. PRINCE2®. En certificering som ikke er anerkendt i markedet, kan nemlig ikke bruges til særlig meget – og kunderne efterspørger i højere grad de internationalt anerkendte certificeringer. Med en PRINCE2®-certificering sikre du dig dermed at du lever op til både din leder og samarbejdspartneres krav – også i fremtiden.

Mannaz tilbyder flere projektledercertificeringer. Udover PRINCE2® tilbyder vi også certificeringer i PMI og IPMA, som du kan læse om. Det er nemlig vigtigt, både for dig og din virksomhed, at du vælger den rigtige certificering med det fokus som passer til jeres målsætning. Når du vælger din certificering er det også relevant at tænke ind, hvilket marked I henvender jer til. Der er nemlig forskel på om I erorienteret mod det amerikanske eller europæiske marked. Du kan blive klogere på hvilken certificering, der passer bedst til dig her.

Facts om PRINCE2®

PRINCE2®fra den offentlige sektor i England. PRINCE2® ejes af Office of Government Commerce (OGC) og administreres af organisationen AXELOS i England.

Mannaz er akkrediteret PRINCE2®-træningsorganisation godkendt af AXELOS. Både undervisere og materiale er akkrediteret af AXELOS.

Kurser og eksamener afholdes på dansk.

PRINCE2® - en unik model

PRINCE2® (Projects IN Controlled Environments) er en overordnet projektledelsesmetode, der kan anvendes i alle typer projekter, miljøer og brancher. Metoden er baseret på best practice.

PRINCE2® fokuserer på selve ledelsen af et projekt – og ikke på udviklingen af et projekts produkter. PRINCE2 indeholder et komplet sæt af begreber og projektledelsesprocesser, som er et minimumskrav til korrekt gennemførelse og ledelse af et projekt.

Processer med forretningsmæssig udbytte
PRINCE2®-metoden har fokus på at skalere processerne til et aktuelt projekt. Den består af en procesmodel, der sikrer, at ledelsen af projektet guides gennem alle de processer, som er nødvendige for at sikre, at projektet leverer det resultat, der kan give det forventede forretningsudbytte. Grundpillen i metoden er således det forretningsmæssige udbytte. Uden en forretningsmæssig fordel er der nemlig ingen grund til at starte og/eller fortsætte et projekt.

Processerne defineres som de ledelsesaktiviteter, der skal udføres i løbet af projektet. Desuden beskriver PRINCE2® en række temaer og principper, der bruges i disse processer.

Metoden består desuden af en række komponenter, som sikrer, at der tages hånd om de rette aspekter på rette tid. Det er fx projektets risici, der skal håndteres fra projektets start til afslutning, og projektets kvalitet, som omfatter fastlæggelse af det ønskede kvalitetsniveau samt styring mod dette gennem hele projektforløbet. De øvrige komponenter er Business Case, Organisation, Planer, Kontroller, Konfigurationsstyring og Ændringskontrol.

Copyright © AXELOS Limited 2009. Material is reproduced under licence from AXELOS Limited. All rights reserved.

 

PRINCE2 projektledelse

Metodens fokus

PRINCE2 fokuserer på, hvad der skal gøres og hvornår, men ikke på hvordan. De generelle teknikker og værktøjer i projektlederens værktøjskasse, som fx estimeringsteknikker, er altså ikke en del af metoden.

Det er nemlig ikke meningen, at PRINCE2® skal omfatte alle emner, der er relevante i forbindelse med projektledelse. PRINCE2® tilbyder derfor meget få teknikker, fordi brugeren af metoden hellere selv skal vælge den teknik, der passer bedst til omstændighederne ved et projekt. Metoden omfatter dog 3 teknikker, hvilke er teknikker til Ændringskontrol, Kvalitetsreview og Produktbaseret Planlægning, hvor sidstnævnte er en forudsætning for at køre et PRINCE2®-projekt.

Der er også andre aspekter ved projektledelse, som holdes uden for PRINCE2®, såsom:

  • Teknikker til personaleledelse, motivation, uddelegering og teamledelse
  • Generelle planlægningsteknikker, f.eks. Gantt-diagrammer og analyse af kritisk vej
  • Teknikker til risikostyring
  • Oprettelse og styring af virksomhedens kvalitetssystemer og mekanismer til kvalitetssikring
  • Budgetkontrol og teknikker til Cost Benefit-analyser

 

PRINCE2® er en ledelsesmetode

PRINCE2® sikrer, at projektets organisation er på plads fra projektets start, så roller og ansvar i ledelsen er aftalte og synlige. Projektledelsen i PRINCE2® består af styregruppen, projektlederen og eventuelle teamledere. Metoden sikrer således en aktiv og effektiv involvering af beslutningstagere fra projektets start.

Metoden omfatter desuden en ledelsesmæssig styring af tredjeparts leverandører, som sikrer leverancer til tiden, til aftalt pris og kvalitet.

 

Udbyttet af PRINCE2® metoden

2.400 PRINCE2® Practitioner-eksaminerede er blevet spurgt om PRINCE2®-metodens udbytte:

  • 86 % mener, at PRINCE2®-metoden har hjulpet dem i deres nuværende rolle
  • 87 % mener, at PRINCE2® har været relevant og haft betydning for deres karriere
  • 74 % kan se værdien af at kombinere PRINCE2® med agile metoder

Eksamen

En person kan dokumentere sit kendskab til PRINCE2®-metoden ved at bestå en eksamen på 2 niveauer – Foundation og Practitioner. Der er ikke noget formelt krav til projektledelseserfaring, men det forudsættes, at man har et grundlæggende kendskab til projektledelseselementer, idet kurserne ikke fokuserer på specifikke værktøjer, men på PRINCE2®.

Foundation-eksamen er for den person, der ønsker indsigt i metoden. Typisk er personen involveret i projekter, der gennemføres efter PRINCE2®-metoden eller indgår i samarbejde med kunder eller leverandører, der anvender metoden.

Practitioner-eksamen er for den person, der har bestået Foundation-eksamen, og som ønsker at blive “Registered PRINCE2® Practitioner”. Typisk er personen projektleder i projekter, der gennemføres efter PRINCE2®-metoden eller indgår i tæt samarbejde med kunder eller leverandører, der anvender metoden.

Kontakt Mannaz

Ønsker du rådgivning om PRINCE2® kan du sende en mail til René Fabricius Weichel på rfw@mannaz.com eller på tlf. 4517 6140.

 

Projektstyringsværktøjer

Hvis du ønsker viden om de basale projektstyringsværktøjer, kan du læse mere om Mannaz Projektlederuddannelse eller Mannaz It Projektlederuddannelse.

 

PRINCE2® is a registered trade mark of AXELOS Limited used under the permission of AXELOS Limited. All rights reserved.

Mannaz.com - Dette websted bruger cookies

Cookies hjælper os til at give dig den bedst mulige oplevelse af dette websted. Læs mere her
×