PowerPoints i verdensklasse
Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer
12 anmeldelser Del siden PrintEffektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer
De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPoint-præsentation med dårlige slides. Måske har du endda selv været afsender på en enkelt eller to. Dette kursus træner dig i at skabe god formidling gennem en effektiv, professionel og inspirerende PowerPoint-præsentation.
Du får værktøjerne og forståelsen, der gør, at du kan levere dit budskab med gennemslagskraft, så modtagerne husker dine pointer. Efter kurset kan du gå direkte hjem og forvandle dine slides til en PowerPoint-præsentation i verdensklasse.
Hvem deltager?
Alle, der kommunikerer med PowerPoint og gerne vil vide, hvordan de laver en præsentation i verdensklasse. Du mangler grundlæggende indsigt i PowerPoints muligheder eller ønsker konkrete værktøjer til at gøre dine præsentationer så effektive som muligt.
På kurset arbejder du med:
- Kendetegn ved gode præsentationer
- Effektiv disposition og soleklar struktur
- Hvad husker vi bedst fra en præsentation?
- Afholdelse og feedback på egen PowerPoint-præsentation
- Træning i at gøre en klassisk præsentation til en ny og effektiv
- Åbne og visuelle slides som aktiverer modtagerens bevidsthed
- Hvad gør en PowerPoint-præsentation dårlig?
- Tricks til lækre og eksklusive præsentationer
- Nyeste forskning omkring modtagernes forståelse
- Træning i PowerPoints tekniske muligheder
PowerPoints, der er værd at huske
Præsentationer med PowerPoints ender alt for ofte som afsenderens talepapir overfyldt med tekst, hvilket resulterer i, at modtageren drukner i information. På dette kursus lærer du, hvordan PowerPoints effektivt kan understøtte dit budskab med nogle enkle virkemidler, der gør, at modtageren holder koncentrationen og rent faktisk tager noget med sig hjem fra dine præsentationer. PowerPoints i verdensklasse er baseret på al forskningen på området og underviserens mangeårige erfaring med at arbejde med PowerPoints i alle typer af brancher og sektorer. Kurset dækker således den teoretiske viden om effektive præsentationer, der først og fremmest er interessante og flotte, men som også lever op til forskningen om modtagernes forståelse af præsentationerne. Og så får du naturligvis en masse praktiske øvelser, der gør, at du kan gå direkte hjem og forvandle dine slides til præsentationer i verdensklasse.
Udbytte
Dit udbytte
- Opdag, hvordan PowerPoint virker mest effektivt
- Lær at producere PowerPoint-præsentationer, der rammer plet
- Lav præsentationer, der ikke ligner noget, du har set før
Din virksomheds udbytte
- Brug tiden med PowerPoint bedre og mere effektivt
- Giv kunder og medarbejdere bedre præsentationer
- Intern viden om, hvordan I udformer bedre præsentationer
Prisen dækker over:
Før kurset
- Invitation til 2-timers gratis møde om God læring
- Forberedelse
Under kurset
- 2×1 kursusdag
- 1 underviser
- Forplejning i kursustiden
- Bogen TÆND – Præsentationsteknik og
- PowerPoint i verdensklasse
- Logbog til dine notater
- Kursusmateriale via Mit Mannaz
- Individuel træning og feedback fra deltagere og underviser i dine egne præsentationer
Efter kurset
- Kursusbevis
Praktisk gennemførelse
Kurset løber over to enkelte dage med 2-4 ugers mellemrum. På den første kursusdag opnår du et indgående kendskab til PowerPoint, hvorefter du får mulighed for at arbejde videre med dine præsentationer derhjemme. På anden kursusdag fremvises de nye præsentationer, og du får feedback samt yderligere teoretisk og praktisk indsigt i PowerPoint.
Konsulenter
Kenn L. Hansen
Kenn L. Hansen er den ene af de to undervisere, du kan møde på dette kursus. Han er cand.mag. i Retorik fra Københavns Universitet med speciale i netop PowerPoint. Han har siden arbejdet videre med PowerPoint ved at rådgive alt fra virksomhedsledere til sælgere i effektiv anvendelse af mediet. Med mere end 10.000 kursister siden 2005 har Kenn erfaringer fra samtlige brancher i udfærdigelsen af effektive præsentationer. Han er tilknyttet TEDxCopenhagen som speakercoach, og har skrevet bogen TÆND fra Gyldendal Business, som du får på dette kursus.
Ud over dette kursus underviser Kenn også på kurset ”Præsentationsteknik med gennemslagskraft”.
Christel Ladegaard
Christel Ladegaard er den anden af de to undervisere, du kan møde på dette kursus. Hun er cand.merc. i Kommunikation og Ledelse fra CBS og har læst marketing og management på Carlson School of Management, USA. Christel har siden 2009 undervist i kommunikation og effektiv PowerPoint-formidling på alle niveauer i de største virksomheder i Danmark. Christel er ligeledes tilknyttet TEDxCopenhagen som speakercoach, og har ligeledes været med til at udfærdige bogen TÆND fra Gyldendal Business, som du får på dette kursus.
Ud over dette kursus underviser Christel også på kurset ”Præsentationsteknik med gennemslagskraft”.
Du er altid velkommen til at henvende dig for at få uddybet, hvilket kursus eller hvilken uddannelse der passer bedst til dine behov.
Skal jeg kontakte dig?
Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. VI kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.