Succesfuld ledelse af kriser
Hvordan leder du din organisation gennem en alvorlig krise? Hvad skal du være særlig opmærksom på, når du som leder bliver tvunget til at reagere hurtigt og markant i en situation med både store usikkerhedsfaktorer og store konsekvenser? På dette kursus får du de bedste råd til kriseledelse.
Spørgsmål, der rejser sig
De fleste ledere har prøvet at håndtere kriser af forskellig karakter. Men nogle kriser har et omfang og en række ubekendte faktorer, der gør, at det er vanskeligt at trække på tidligere erfaringer.
- Hvad gør du som leder, når du står i en situation med behov for at handle hurtigt?
- Hvordan forholder du dig til de langsigtede strategiske mål kontra de kortsigtede nødvendige ændringer?
- Giver det overhovedet mening at tale om strategi og mål i en bredt favnende krisesituation?
- Samtidig skal du som leder balancere mellem at involvere dit lederteam og din organisation og på den anden side være i stand til selvstændigt at træffe de afgørende beslutninger.
Praktisk gennemførelse
Kurset er bygget op over to intensive dage, hvor du både får teori, strategiske værktøjer, eksempler og praktisk indsigt.
På kursets 2. dag deltager også en gæsteunderviser, der har praktisk erfaring med både ledelse og bestyrelsesarbejde, og som tidligere har skulle navigere hurtigt og effektivt i kriser. Gæsteunderviseren sættes i spil på kurset som en udfordrer af kursisternes aktuelle situationer samt med værdifuld erfaringsudveksling.
Hvem deltager?
Kurset er primært for ledere med personaleansvar, men henvender sig også til medarbejdere, der sidder i HR-funktioner og medarbejdere, der har en særlig rolle i forhold til eksekvering og opfølgning af kriseplaner.
Udbytte
Dit udbytte
- Forståelse for hvilke ledelseskompetencer, der er afgørende for at komme igennem en krise
- Bevidsthed om at finde balancen mellem den kortsigtede styring i form af kriseplaner kontra organisationens langsigtede strategiske mål
- Indsigt i de ledelsesdilemmaer, du stilles overfor i en krise
- Læring om scenarieplanlægning – best og worst case
Din virksomheds udbytte
- En leder, der bliver bedre til at træffe beslutninger i en krise
- Forståelse for de ledelsesdilemmaer, der rejser sig, og hvordan du bedst navigerer gennem disse
- Bevidsthed om, hvad en krise gør ved organisationen og medarbejderne
- Konkret viden om, hvordan du arbejder med scenarier, planlægger, styrer og laver opfølgning
- Viden om, hvordan du bedst kommunikerer i en krisetid
Undervisere
Lars Østerby 
Lars Østerby er uddannet cand.merc. og er underviser, konsulent og Client Director hos Mannaz. Inden Lars kom til Mannaz arbejdede han i virksomheder såsom Carlsberg, Dyrup, Hempel og DS Smith Packaging. Lars har selv stået i spidsen for en række forandringsprojekter og transformationer, hvor organisationer med mange interessenter skal flytte sig. Han har derfor også selv oplevet de udfordringer man står i, når større forandringsprojekter skal gennemføres med respekt for organisationens daglige drift og en omverden, der flytter sig hastigt.
Vidste du...?
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes kun for din virksomhed – enten ude i virksomheden eller virtuelt. Der er god økonomi i interne kurser, og fælles læring skaber fællesskab. Kurset tilpasses jeres konkrete ønsker og behov.
Personlighedstest
Hos Mannaz tilbyder vi et hav af forskellige tests/målinger med feedbacksamtale, så du kan blive en endnu bedre version af dig selv. Du kan bl.a. vælge mellem MBTI®, Hogan, Lumina Spark, Mannaz 360° m.m.
Coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling, kan du supplere dit kursus med coachingsamtaler. Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års erfaring inden for dit felt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.