Grafisk facilitering
Få billeder på ordene, og styrk jeres fælles kommunikation og samarbejde
4 anmeldelser Del siden PrintTegn dig til bedre formidling, møder og processer
Vil du gerne styrke jeres kommunikation og det engagerede følgeskab omkring beslutninger i din organisation? Ser du ofte, at skriftlige dokumenter og færdige PowerPoints begrænser mulighederne for overblik og fælles meningsskabelse? Savner du et kreativt værktøj, der kan lægge et nyt niveau på din rolle som formidler, samtalepartner og procesleder? Grafisk facilitering gør dig i stand til med billeder og illustrationer at skabe overblik, større fælles forståelse og fastholdelse af beslutninger og ideer m.m.
Kurset er delt op i to dage, hvor du på dag 1 lærer de grundlæggende teknikker og på dag 2 udbygger din grafiske værktøjskasse samt introduceres til at bruge den i din grafiske facilitering.
Udbytte
Dit udbytte
- Grafisk værktøjskasse med grundlæggende visualiseringsteknikker i ord og billeder
- Nye og inspirerende måder at forevige møder på
- Øvet dine færdigheder som tegner
- Et visuelt redskab der underbygger den fælles forståelse af beslutninger i processer og samtaler
- En ny måde at skabe overblik over komplekse processer og projekter
- Et værktøj der bidrager til innovative løsninger
- Viden om rollen som grafisk facilitator
- Nyt niveau på din rolle som facilitator og procesleder
Din virksomheds udbytte
- Nye og inspirerende måder at forevige møder på
- Større engagement og følgeskab om mødebeslutninger
- En medarbejder der kan skabe en fælles referenceramme for møder, processer m.m.
- En medarbejder der kan bidrage til, at andre kan skabe innovative løsninger
Efter dette grundlæggende kursus kan du deltage på vores videregående forløb, og få træning i grafisk facilitering på store formater
Læs om kurset
Hvem deltager?
Kurset er for alle, der ønsker at formidle og facilitere med større brug af visuelle virkemidler og dermed forbedre deres møder, processer, samtaler, projekter m.m. mere koordinerede og effektive for den enkelte og fællesskabet.
Synet er vores tydeligt dominerende sans og uanset læringsstil og hang til ord i øvrigt, er det fordelagtigt og engagerende når vi arbejder sammen om, hvordan vi ”ser det for os” (ex en given strategi, handleplan etc.). Grafisk Facilitering gør dig i stand til bedre at skabe de billeder.
På kurset arbejder du med:
- Visualiseringsteknikker – hvordan du let og hurtigt kan tegne mennesker, processer mv.
- At udvide dit visuelle vokabular af symboler, metaforer og visuelle former
- Teknikker til at tegne i større formater
- Hvad visualisering tilbyder ifølge bl.a. hjerneforskning
- Rollen som facilitator for møder, processer, samtaler m.m.
Dine arbejdsredskaber
Som deltager får du også et professionelt tegnesæt med bl.a. de suveræne tuscher og pastelkridt fra Neuland samt bogen ”Grafisk facilitering – Når ord og billeder mødes”.
Hvorfor er grafisk facilitering vigtig?
Farver og illustrationer gør komplekse emner forståelige – med dette kommer man bedre igennem med sine budskab, man giver sig selv og andre et større overblik og en bedre forståelse for en proces´, et projekts eller et mødes mål og retning.
Kursusgaranti
Du kan stadig købe et kursus eller en uddannelse hos Mannaz. Vi afholder lige nu mange virtuelle kurser, og når regeringen lemper forsamlingsforbuddet, vil vi igen afholde fysiske kurser.
Book trygt et kursus
Ligegyldigt hvordan Corona-krisen udvikler sig, kan du trygt regne med, at du får dit kursus. Vi aflyser ikke, men kan pga. regeringens restriktioner være nødt til at flytte kurset til en anden dato. Det kalder vi kursusgaranti.
En solid virksomhed
Vi har været her siden 1975 og har IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) som robust ejer. Du kan regne med, at vi her – også når krisen er ovre.
Praktisk gennemførelse
Kurset er delt op i to dage, hvor du på dag 1 får indsigt i de grundlæggende teknikker i grafisk facilitering og udbyttet af at arbejde med billeder, symboler og metaforer. På dag 2 får du yderligere redskaber i din grafiske værktøjskasse til at organisere og tegne i større formater. Udover at arbejde videre med at tegne får du på dag 2 også vigtig viden om og begyndende træning i rollen som grafisk facilitator.
Den bedste læring sker ved, at du kommer i gang med at tegne – og alle kan lære det! Derfor vil du begge dage have tuscher og farver i hånden hele tiden og bruge meget tid ved papiret. Du får feedback på det, du arbejder med, og det du laver vil så vidt muligt blive koblet til det, du har brug for i din hverdag.
Kurset bygger bl.a. på viden om hvordan vi som mennesker indtager og behandler information, hvordan vi lærer, kobler os på ting og på hinanden og hvordan vi bedst fastholder og husker.
Efter endt kursus får du et kursusbevis, som viser, at du har gennemført kurset i Grafisk Facilitering.
Dag 1 - Tegninger der skaber mening
Grundteknikker til grafisk facilitering
Farver og illustrationer gør komplekse emner forståelige. Det skaber engagement og ejerskab omkring budskaber og problemstillinger.
På dag 1 får du præsenteret en række grundteknikker i grafisk facilitering og opbygget dine tegnefærdigheder. Du lærer at tegne mennesker, processer mm. hurtigt og let, lægge farver og skygger og vi udvikler symboler, som passer til din praksis. Efter dag 1 har du stor sikkerhed i grundredskaberne og viden om hvor og hvordan du kan bruge visualisering.
Dag 2 - Bring dine tegninger i spil
Visualisering og facilitering i stort format
På dag 2 udvides dine grafiske færdigheder og rollen som facilitator sættes under lup.
Du lærer hvordan du laver visuelle skabeloner, der åbner op for deltagelse fra kolleger og medarbejdere, samt hvordan du strukturerer og organiserer større papirer, fx procesoversigter og projekter, på meningsfulde og overskuelige måder. Og du lærer ikke kun at tegne mere og bedre på andendagen. Du får også viden om og begyndende erfaringer med måder at agere på, når du er på gulvet som facilitator med tusch i hånden.
“Det er virkelig nyttigt, og man går derfra og føler, man har et reelt værktøj med.”
Kirsten Kvist, Chefkonsulent
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Underviser
Du vil møde én af disse undervisere:
Karen Liv Arnbjørn Hansen
Karen Liv er uddannet illustrator og tegneserietegner fra Serieskolan i Malmø samt fra private billedskoler. Hun har et diplom i Erhvervspædagogik samt fagene Narratologi og Retorik fra Odense Universitet samt Avancerat Bildberättande fra Göteborg Universitet. Karen Liv er konsulent og underviser hos Mannaz. Med afsæt i den visuelle kommunikation underviser Karen Liv i grafisk facilitering på alle niveauer og rådgiver i brug af visuelle virkemidler i kommunikationen i store og mellemstore virksomheder. Derudover laver hun grafiske referater/Graphic Recording undervejs i processer, projekter samt til møder.
Med en baggrund som illustrator og visuel kommunikator brænder Karen Liv særligt for arbejdet med at hjælpe virksomheder med at visualisere deres ideer og koncepter, så de skaber øget forståelse, motivation og effektivitet. Karen Liv har både erfaring fra den offentlige såvel som den private sektor.
Marie Rohrsted
Marie Rohrsted er projektleder og grafisk facilitator. Hun brænder for at skabe værdifulde processer, så dine møder og workshops kommer sikkert i mål. Hun har mange års erfaring som projektleder og forandringsagent fra forskellige virksomheder og brancher og har anvendt grafisk facilitering som et kommunikationsværktøj i forbindelse med produktudvikling, procesoptimering, co-creation, styregruppemøder mm.
Derudover er laver hun også visuelle referater på konferencer og større møder og er med til at samle alle guldkornene ét sted, så det er lettere at huske efterfølgende.
Marie er en energisk og motiverende foredragsholder og har en pragmatisk tilgang i sin undervisning. Hun har en cand. merc i erhvervsøkonomi, japansk, kommunikation og branding og er certificeret i PRINCE2, Agile Project Management samt profilværktøjet E-stimate.
Andre muligheder
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes ude hos jer. Der er god økonomi i interne kurser og fælles læring skaber fællesskab i jeres firma.
Kurset holdes kun for jeres virksomhed og tilpasses jeres konkrete ønsker og behov, fx om det skal være med fysisk fremmøde eller virtuelt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Individuel coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling som fx leder, projektleder eller bare din personlige udvikling, kan du supplere dit kursus eller uddannelse med coachingsessioner.
Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års praktisk erfaring inden for dit felt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.