Datadreven ledelse
Tag kompetent medansvar for din virksomheds nuværende og fremtidige dataanvendelse
Del siden PrintSkab værdi med data og kunstig intelligens
Mængden af data vokser, hvilket stiller større krav til dig som leder. Der er værdi at hente for både din organisation og dine kunder/borgere, hvis I anvender data på nye måder fx med kunstig intelligens. Men at skabe denne værdi er ofte udfordrende, og mange lykkes ikke med det.
Det kræver den rette viden, kompetencer, organisering, ledelse og investeringer, hvilket du får indsigt i på dette kursus, som udbydes af Digitaliseringsinstituttet.
På kurset bliver du bl.a. klogere på kunstig intelligens, digital transformation, digital modenhed, dataetik, anvendelse af data og datadreven forretningsudvikling.
Du og de andre deltagere vil under kurset udvikle en datadreven service, som kan skabe værdi i jeres organisationer.
På kurset arbejder du med:
- Udvikling af egne ledelsesmæssige kompetencer i en digital kontekst
- Dataanvendelse i forskellige afskygninger
- Digital transformation
- Kunstig intelligens
- Dataanalyser og værdiskabelse
- Dataorganisering
- Data governance
- Dataetik og transparens
- Udvikling af en datadreven service i din virksomhed
Hvem deltager?
Ledere og ledende medarbejdere der har eller ønsker at tage et større medansvar for virksomhedens anvendelse af data, så du kan skabe større værdi for dine kunder/borgere, medarbejdere og virksomhed/organisation.
Udbytte
Dit udbytte
- Viden, værktøjer og træning i datadreven ledelse
- Større og mere kompetent medansvar for din virksomheds nuværende og fremtidige dataanvendelse
- Teori om dataanvendelighed og organisering
- Eksempler og cases inden for datadreven ledelse
- Indsigt i kunstig intelligens
- Større forståelse for digital transformation
- Indblik i dataetisk brug af data
- Større værdiskabelse af din virksomheds data
Din virksomheds udbytte
- Udvikling fra datainformeret ledelse til datadreven og dataassisteret ledelse
- Viden om virksomhedens digitale modenhed og udvikling af denne
- Større medansvar for dataanvendelse hos virksomhedens leder(e)
- Øget værdi af data for virksomhed, kunder/borgere og medarbejdere
I denne artikel får du indblik i, hvorfor selvindsigt som leder er en essentiel kompetence, hvis du ønsker at skabe resultater i en foranderlig verden.
Læs artiklen
Kursusgaranti
Du kan stadig købe et kursus eller en uddannelse hos Mannaz. Vi afholder lige nu mange virtuelle kurser, og når regeringen lemper forsamlingsforbuddet, vil vi igen afholde fysiske kurser.
Book trygt et kursus
Ligegyldigt hvordan Corona-krisen udvikler sig, kan du trygt regne med, at du får dit kursus. Vi aflyser ikke, men kan pga. regeringens restriktioner være nødt til at flytte kurset til en anden dato. Det kalder vi kursusgaranti.
En solid virksomhed
Vi har været her siden 1975 og har IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) som robust ejer. Du kan regne med, at vi her – også når krisen er ovre.
Prisen dækker over:
Før kurset
- Mulighed for 2-timers gratis møde om God læring hos Mannaz
Under kurset
- 2 kursusdage
- Overnatning
- Fuld forplejning i kursustiden
- 1 underviser samt input fra forskere og erhvervsfolk
- Indlæg, plenumdebatter, gruppearbejde og individuel fordybelse
- Lydbogen “Digital Transformation – 10 evner din organisation skal mestre og 3 som du har brug for” af Pernille Kræmmergaard
Efter kurset
- Kursusbevis
Praktisk gennemførelse
Kurset ”Datadreven ledelse” varer to dage med overnatning.
Undervisningen er opbygget af ekspertindlæg, plenumdebatter, individuel fordybelse, cases fra den private og offentlige sektor samt gruppearbejde.
Under kurset skal du og de andre deltagere i grupper udvikle en datadreven service, som kan skabe værdi i jeres organisationer. Denne skal I på kursets sidste dag præsentere for underviseren og de andre grupper.
Programpunkter
DAG 1
- Digital transformation, datadreven ledelse og udfordringer ved brugen
Af Pernille Kræmmergaard, Direktør, Digitaliseringsinstituttet- Digitalt modne organisationer – inddragelse af danske eksempler og mindre cases
- Fem forskellige generationer af digital modenhed og dataanvendelse
- Forskellig dataanvendelse afhængig af modenheden
- Nye krav til organisation, ledere og medarbejdere
- Organisatoriske udfordringer i arbejdet med at øge modenheden af dataanvendelsen – inddragelse af eksempler
- Muligheder, forandringer og faldgruber forbundet med intensiveret brug af data i samfund, organisationer og den faglige praksis – inddragelse af eksempler fra Shozana Zuboffs bog ”Overvågningskapitalismens tidsalder” og fra danske cases
- Hvad er kunstig intelligens?
Af Thomas Schultz, COO, Enversion- Viden om AI-teknologien
- Pædagogisk indsigt i mangfoldigheden af AI-algoritmer, der kan alt fra at genkende ansigter, styre biler, behandle fakturaer, oversætte tekster og identificere spam-mails
- Konkrete cases der viser de eksisterende muligheder med den nuværende teknologi
- Værktøjer til at identificere om en given problemstilling i din organisation kan løses ved hjælp af AI-teknologier
- Transformation med data og AI – Betydning for organisation, ledere og medarbejdere
Af Pernille Kræmmergaard, Direktør, Digitaliseringsinstituttet- AI og dataanvendelsens medfølgende forandringer
- Effektiv organisering af arbejdet med data
- Vigtigste kompetencer og data governance
- Datadreven forretningsudvikling
Af Claus Kendahl, Director of Marketing & eCommerce, GoGift- Indblik i hvordan man som leder og/eller digital specialist kan skabe en digital og datadrevet forretning samt arbejdskultur
- Brug af data science, business intelligence, machine learning m.m.
- Indblik i hvordan data kan indsamles, oversættes og via håndgribelige metoder samt gængse algoritmer kan skabe konkret værdi for kunder og kollegaer – på baggrund af Claus´ erfaringer fra bl.a. Saxo.com
- Introduktion til case og øvelse
Af Pernille Kræmmergård, Direktør, Digitaliseringsinstituttet -
- Hvad kan DU bruge data til?
- Det bliver udgangspunktet for kursets casearbejde, hvor du og de andre deltagere i grupper udvikler en datadreven service, som kan skabe værdi i jeres organisationer
DAG 2
- Etiske perspektiver og etisk servicetjek
Af Brit Ross Winthereik, Professor, IT-Universitetet -
- Præsentation af dataetik som et element i digital ansvarlighed
- Digital ansvarlighed som en visionær horisont for den datadrevne organisation
- Præsentation og diskussion af casebesvarelserne
- Data Analytics Professionals – hvordan kommer du i gang og hvilke kompetencer bliver der brug for?
Kursusleder og underviser
Pernille Kræmmergaard
Pernille Kræmmergaard er grundlægger og direktør i Digitaliseringsinstituttet. Hun er tidligere professor (MSO) ved Aalborg Universitet og IT-Universitetet. Pernille har forsket i digital transformation og ledelse af IT i både den offentlige og private sektor i mere end 20 år. Hun er en flittigt anvendt foredragsholder, forhenværende ekstern evaluator for Rigsrevisionen og har udviklet, ledet og undervist på Executive Master-uddannelser i mere end 15 år. Pernille har udgivet mere end 100 akademiske artikler og er senest aktuel med 2. udgaven af hendes bog ”Digital Transformation – 10 evner din organisation skal mestre og 3 du får brug for”.
Undervisere
Brit Ross Winthereik
Brit Ross Winthereik er professor ved IT-Universitetet, hvor hendes nuværende forskning omhandler digitalisering af den offentlige sektor. Sammen med en kollega leder hun det Velux-støttede projekt ”Velfærd efter Digitalisering”. Brit er særligt interesseret i de mange forskellige måder, hvorpå big data og datainfrastrukturer får værdi i praksis. Hun er medstifter af the Danish Association for Science and Technology Studies (DASTS) og af ETHOS Lab på ITU, som eksperimenterer med kvalitative dataindsamlingsmetoder og fortolkende analyse. Brit har udgivet artikler og bogkapitler om standardisering, implementering og evaluering af IT samt monitorering og evaluering i globale udviklingsprojekter.
Thomas Schultz
Thomas Schultz er kommerciel direktør i Enversion A/S, der udvikler AI-baserede løsninger til proceseffektivisering og kvalitetsoptimering på økonomi- og sundhedsområdet. Thomas har en ph.d. i fysik og mere end 20 års erfaring med forretningsudvikling i IT-sektoren. Han drives af at identificere og udvikle IT-teknologiske løsninger på forretningsmæssige problemstillinger og er en hyppigt brugt formidler ift. de teknologiske og etiske aspekter i anvendelsen af AI.
Claus Kenberg
Claus Kenberg er Director of Marketing & eCommerce i GoGift. Han er optaget af det digitale grænseland mellem mennesker og maskiner, og han finder det især interessant, hvordan man skaber en digital og datadrevet forretning samt arbejdskultur – både som leder og digital specialist. Claus har praktisk erfaring med brug af digitale værktøjer og data (data science, business intelligence, machine learning m.m.). Hans aktuelle erfaring tager udgangspunkt i det digitale kundemøde og ecommerce, men dækker tidligere alt fra forsyningskæde til kundeservice.
Andre muligheder
Interne kurser
Alle vores kurser kan holdes ude hos jer. Der er god økonomi i interne kurser og fælles læring skaber fællesskab i jeres firma.
Kurset holdes kun for jeres virksomhed og tilpasses jeres konkrete ønsker og behov, fx om det skal være med fysisk fremmøde eller virtuelt.
Engelsk er altid en mulighed
Mange af vores kurser har en version, der afholdes på engelsk. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi altid lave en afholdelse på engelsk som internt kursus ude hos jer – fysisk eller virtuelt.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Individuel coaching
Hvis du ønsker at arbejde målrettet med din udvikling som fx leder, projektleder eller bare din personlige udvikling, kan du supplere dit kursus eller uddannelse med coachingsessioner.
Coachingen er individuel, og vi har altid en coach med mange års praktisk erfaring inden for dit felt.
Hvad er en virksomheds største konkurrencemæssige fordel? Hvad er en organisations vigtigste aktiv?
Det er menneskene.
Vi leverer kurser og uddannelser samt konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.